Rillo Schwartz om at balancere graviditetsglæde og frygten for at miste sin mor
Rillo Schwartz er mor til to, men har altid drømt om en stor børneflok. Efter nogle år uden helt små børn, føler Rillo sig efterhånden klar til en baby igen – men da hun bliver gravid med sit tredje barn, bliver hendes mor samtidig alvorligt syg. Vi skal høre Rillo fortælle om det mix af følelser, hun skal forholde sig til med et lille nyt liv på vej, samtidig med at være fyldt op med frygten for at miste sin egen mor. Vi skal selvfølgelig også høre om fødslen, der efter en hjemmefødsel 9 år tilbage og en hospitalsfødsel under corona – også skal foregå på fødegangen her 3. gang. Blandt andet fordi Rillo drømmer om en epiduralblokade i håb om færre smerter under fødslen og mere overskud bagefter. Og sidst men ikke mindst fortæller Rillo om det magiske øjeblik, hvor lille Lucy bliver født i ’sejrskåbe’, fordi hun stadig ligger i sine fosterhinder – og om tiden efter som mor til 3.
Lyt til episoden på Apple Podcasts, Spotify, Podimo, eller der, hvor du lytter til din podcast.
To The Moons Efterfødselssamtale er sponsoreret af Birdie
Vi tilbringer 90% af vores tid indendørs, og luften i hjemmet kan faktisk være op til fem gange mere forurenet end udenfor. Det kan være svært at huske at lufte ud, men her har indeklimamåleren Birdie hjulpet os rigtig meget.
Birdie er en lille fugl, der reagerer på dårligt indeklima ved at spille død og så ved vi, at det er tid til at åbne vinduerne. Hos os har børnene taget den til sig og elsker at være de første, der opdager, når Birdie ‘falder om’. Det har gjort udluftning til en hyggelig og sund vane i familien.
Når luften igen er frisk, vågner Birdie op – helt automatisk.
Birdie er lavet af genbrugsplast og følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger, men vigtigst af alt, så får den os til at huske noget så simpelt som hvor vigtigt frisk luft er for vores helbred, søvnkvalitet og energi.
Se mere på birdie.design
Din kommentar