Livslange minder
Det skal være nemt, lækkert og børnevenligt. Sådan svarer et flertal af To The Moons community på spørgsmålet om, hvad der betyder mest, når de rejser med børn. Hos Spies har man i årevis arbejdet intenst på at optimere sine pakkerejser, så det er nemt og bekvemt at rejse med børn og samtidig imødekommer følelsen af luksus
I de mørke, danske vintermåneder er det fristende at drømme sig væk til varmere himmelstrøg. Til lange dage ved poolen, til oplevelser for hele familien og til masser af nærvær og hyggestunder. Men selvom det i dag aldrig har været lettere selv at sammensætte sin egen rejse, oplever man hos Spies, at flere og flere søger pakkerejser med børn.
“Den moderne familie i dag har ikke super meget tid tilovers i dagligdagen og har ikke tid til at bruge timevis på at finde flybilletter, kombinere afgange og vælge det helt rigtige hotel med alle de usikkerhedsfaktorer, der følger med. Vi gør det nemt og trygt at rejse, uden at man skal spekulere over, om man nu har tænkt alt igennem,” fortæller Maria Byskov, der er brand manager hos Spies.
Hun startede som guide for 21 år siden og har fulgt udviklingen på nærmeste hold fra dengang, hvor pakkerejser mest rimede på grisefester og grupperejser, og hvor man var tvangsindlagt til at deltage i aktiviteter og spise på samme tidspunkt. Sådan er det ingenlunde i dag.
“Dengang var det noget andet, som familierne ønskede. Gennem årene har vi lyttet meget til børnefamilierne, og i dag er vores pakkerejser tilpasset den moderne familie. De ønsker først og fremmest at det skal være convenient og lækkert at rejse med os og på deres egne præmisser,” siger Marie Byskov.
Konkret betyder det, at man kan skræddersy sin egen rejse på et hav af parametre. Vil du gerne have hentet baggagen derhjemme frem for at slæbe kufferterne ned fra 5. sal med en baby på armen og ud i lufthavnen? Tjek. Vil du have maden serveret på flyet, når det passer dig? Tjek. Sødt kabinepersonale, selv om baby græder hele turen? Tjek. Klapvogn på destinationen? Tjek. Privat transport fra lufthavnen? Tjek. All inclusive eller fleksible måltidspakker? Tjek.
“Familier har forskellige behov. I dag mærker vi særligt efterspørgsel fra sammenbragte familier med 3-4-5 børn, og hvor der ofte også er stor aldersspredning, fra små børn og op i teenagerealderen. Det stiller krav til vores værelser, som vi virkelig har arbejdet med på vores koncepthoteller, hvor flere af værelserne har flere badeværelser og store udearealer i direkte forlængelse af værelserne. Folk vil gerne have deres egen terrasse, så de kan være uden for så meget som muligt, og nogle af værelser har endda egen pool. Det er det, der booker først,” fortæller Maria Byskov.
Spies har i alt 24 koncepthoteller og 3 Ocean Beach Club-hoteller fordelt på bl.a. Gran Canaria, Kreta og Cypern. O.B.C.-hotellerne udmærker sig ved at være familievenlige luksushoteller med veldesignede hotelværelser og suiter med særlige senge, dyner og puder som vi kender det fra nordisk komfort.
Hotellerne udmærker sig derudover ved mad af høj kvalitet og med gode, lokale råvarer, som kan vælges hele ugen til alle måltider eller fleksibelt f.eks. fem dage om ugen. Man kan også få take away og børn under 12 år spiser gratis.
Fordi tryghed er en vigtig faktor for mange børnefamilier er der også tilkoblet læger 24/7, som er vant til at være på børnefamiliehoteller. Her er underholdning og børneklubber med maskotterne Lollo & Bernie, men man kan også fuldstændig passe sig selv og tappe ind ud ud af aktiviteter, som man ønsker det eller benytte træningsfaciliterne, der plejer at være populære blandt voksne og teenagers.
“Det sjove er, at mange tager af sted og vil som udgangspunkt helst være for sig selv. Men så begynder de at tale med naboen og finder ud af at de er præcist som en selv, og til slut i ferien spiser man sammen og nogle fortsætter endda med at ses, når de kommer hjem,” siger Maria Byskov.
Og apropos hjemrejse: På flere af Spies’ hoteller tilbyder de Easy Travel, som betyder, at hvis man flyver med Spies’ eget flyselskab, Sunclass Airlines, kan man på hjemrejsedagen tjekke bagagen ind allerede på hotellet og dermed slippe for køerne i lufthavnen. Og har man tilkøbt transfer, kører bussen direkte fra hotellet uden at stoppe ved andre hoteller på vejen til lufthavnen.
“Mor og far skal kunne slappe af, når de rejser med Spies. Det skal være nemt, og man skal kunne vælge til og fra, så man føler, man rejser individuelt, men hvor rammerne er trygge og omgivelserne lækre,” siger Maria Byskov.
Tekst Louise Stenbjerre Foto: PR/Spies
Artiklen er sponsoreret af Spies
Spies tilbyder pakkerejser, der gør det nemt at rejse med børn. Kufferterne kan du få afhentet hjemme hos dig selv, og næste gang du ser dem, er når du er fremme på hotellet. Ombord på Sunclass Airlines-flyet kan du vælge at få serveret din egen mad til når børnene er spist af. Og når du ankommer til de veldesignede hotelværelser, kan du og familien gøre tingene i jeres helt eget tempo og tappe ind og ud af de mange aktiviteter, der tilbydes. Børn under 12 år spiser i øvrigt gratis på alle Spies’ Sunwing- og Ocean Beach Club-hoteller. Spies’ pakkerejser er bekvemmelig familieluksus. Se mere om alle fordelene på spies.dk
Din kommentar