Liv Winther om sit forhold til julen: “Traditionerne skulle brydes, og det var ret sjovt”
Jul i en sammenbragt familie, sushi på julemenuen og juleaften i kollektiv. Liv Winther fortæller om, hvilken betydning julens traditioner har for hende og hvordan hun skaber ro og nærvær i de højspændte juledage
Hvad er dit forhold til julen?
“Jeg har ikke de store juletraditioner med hjemmefra. Jeg er vokset op i kollektiv, hvor julen var meget forskellig fra år til år. Jeg husker et år, hvor vi pyntede op til jul den 24. december på snore i stuen, fordi vi ikke havde et juletræ. Når jeg ser billeder fra den jul, var der store smil og glade øjne. Senere, da sushi lige havde gjort sit indtog i Danmark, spiste vi det en juleaften. Traditionerne skulle brydes, og det var ret sjovt.”
Hvad får dig i julestemning?
“Jeg elsker at kigge i min mors fotoalbums af vores liv, det får mig i julestemning. Men jeg ser mest frem til dagene efter juleaften, hvor hele Danmark er lukket ned, og der er fuld fokus på de allernærmeste. Jeg kunne også sagtens smutte fra det hele og finde julestemningen frem på en strand i Vietnam, hvis lejligheden skulle byde sig. Sådan har jeg tidligere holdt jul, og på den måde føler jeg mig ikke særligt bundet af traditioner.”
Hvordan får I julen til at fungere i en sammenbragt familie med forskellige traditioner og forventninger?
“Vi holder jul selv hvert andet år, hvor min familie kommer og hvert andet år, er vi sammen med mands familie. Det er to meget forskellige set-ups. Vores to store sammenbragte børn holder altid jul forskudt, men det passer med, at de holder jul med deres bedsteforældre. Det er det vigtigste.”
Er der noget, du har gjort anderledes, for at julen glider lidt bedre?
“Jeg mediterer hver dag, og særligt juleaftensdag har jeg virkelig brug for at tjekke ind med mig selv og trække vejret dybt og længe. Det har gjort en stor forskel for mig, at jeg har lært at få ro på mit eget nervesystem. Det gør, at jeg bedre kan rumme andre, når de er lidt ude af dem selv og ikke mindst mig selv, når jeg er det.”
Hvad er dit bedste råd til andre i sammenbragte familier, der måske synes julen kan være svær?
“Der er mange følelser i spil i en sammenbragt familie, særligt til jul. Aftal med din partner på forhånd, hvis der f.eks. er nogle af jeres børn, der har brug for lidt ekstra omsorg. Så kan man med ro i sjælen dele sig lidt op, uden af det føles som om, der er nogle der trækker sig fra fællesskabet.”
Har du en gaveidé, som aldrig slår fejl?
“HONEYs bestseller Hydra Serum er den perfekte gaven til kvinden, der har alt. Hvis hun allerede bruger Hydra Serum, vil hun elske at stacke up på en ekstra til skuffen. Hvis hun ikke kender Hydra i forvejen, vil hun være dig evigt taknemmelig, når hun har prøvet den. Den silkebløde formel giver huden et nærende fugtboost med to slags hyalyronsyre, niacinamid og squalane. Et par dråber under dagcreme og makeup er en gamechanger for tør og træt hud.”
Din kommentar