Vi møder Laura Lawaetz i hendes hus i Skovshoved. Hun har travlt op til offentliggørelsen af sit nye projekt, der har fyldt alt hos hende de sidste mange måneder – nemlig børnetøjsmærket Lalaby, som hun netop har lanceret.

I det hyggelige spisekøkken ligger stakkevis af cashmeretrøjer, ternede skjorter og kjoler på spisebordet og vidner om, at der er flyttet en ny baby ind hos familien på fire. ”Under mine barsler gjorde jeg mig mange tanker om fremtid og karriere. Jeg har altid elsket mit arbejde (som digital redaktør på ELLE, red.), men jeg havde alt muligt oppe og vende. Jeg overvejede blandt andet, om jeg skulle uddanne mig til jordemoder.” Da Laura blev gravid med sin datter Lucca, gav hendes mor og moster hende en pakke med børnetøj deres mor havde lavet til dem, da de var små piger i 1950’erne. Til Lauras overraskelse lignede tøjet stilmæssigt noget, man kunne finde i dag i en lille fransk børnetøjsbutik – det var klassisk og i god kvalitet. ”Det at jeg kunne klæde min datter i tøj der var over 60 år gammelt var tankevækkende og vildt inspirerende. Og da jeg fik mit andet barn, og jeg skulle tage stilling til, hvad jeg gerne ville gemme og give videre, kunne jeg konstatere, at det var det klassiske og tidløse design, jeg valgte at beholde.”

Læs også

Isabel Christensen: Om at vælge det rolige liv

Da Laura stod med sin 8 måneder gamle baby, opdagede hun, at hun var gravid igen. ”Der er kun 20 måneder mellem min egen bror og mig, og Caspar og jeg har altid talt om, at vi gerne ville have vores børn tæt på hinanden. Både så der ikke var så stort aldersspænd mellem dem, men også ud fra tanken om, at så er man alligevel i gang med småbørnslivet. Det tog et års tid, før det lykkedes at blive gravid med Lucca, og jeg kan huske, vi nåede at blive ret utålmodige. Derfor tænkte vi, det samme kunne ske anden gang, og da jeg stoppede med at amme og fik min menstruation, indstillede vi os på at det kunne ske. Og så viste det sig at gå stærkere, end vi havde regnet med. Jeg tænkte, ’fuck, fuck, fuck’, da jeg fandt ud af, at jeg var gravid. Caspar blev vildt glad og sagde bare, ’Yes!’, og det hjalp virkelig. Jeg havde alligevel mange bekymringer over at skulle være gravid igen og samtidig være der for min datter, der jo stadig var lille. Men jeg var også nervøs for om alt ville gå godt, og om der var liv derinde. Det bliver ikke mindre intenst af, at man har prøvet det før, synes jeg. Jeg skulle lige have de første scanninger overstået, før jeg kunne tro på det. Heldigvis havde jeg en god graviditet, men det var noget andet end første gang, fordi jeg havde Lucca, der stadig var lille og endnu ikke kunne gå.”

Laura nåede at være tilbage i sit job på ELLE i 4 måneder, før hun gik på barsel for anden gang. ”Jeg blev hurtigt suget tilbage i mit gamle arbejdsliv og mindet om, hvor stor en del af min identitet mit job var, og hvor meget jeg elskede mit arbejde og mine kollegaer. Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at jeg også ret hurtigt røg tilbage i møllen, hvor jeg fik sagt ja til en masse events og aftenarrangementer. Vi fik det jo til at hænge sammen, med koordinering og hjælp fra mine forældre, svigermor eller barnepige, men det gik hurtigt op for mig, at det havde en konsekvens. Med sådan et arbejdsliv, var jeg ikke ligeså meget sammen med mit barn, som jeg gerne ville. Det var en øjenåbner, og jeg blev klar over, at jeg gerne ville indrette mit liv på en anden måde. Hvis jeg ikke havde været gravid, var jeg helt sikkert fortsat ud af den vej, og derfor kom min barsel nummer to som en virkelig god ting. Da jeg gik på barsel, kunne jeg jo hente Lucca tidligt og være meget mere sammen med hende, end jeg ville have haft mulighed for i et fuldtidsjob.  Det har været en gave at få mine børn så tæt, og det har betydet, at jeg har gået hjemme de første 2,5 års tid af Luccas liv.”

Laura valgte at tage barsel i 14 måneder med sit andet barn, sønnen Willum. ”Dels ville jeg gerne have mere tid med mine børn, og dels ville jeg gerne give mig selv tid til at tage en rationel beslutning omkring min fremtid. Tankerne om hvordan arbejde og familieliv kunne hænge sammen florerede, og det var her, jeg nåede frem til, at jeg gerne ville lave mit eget børnetøjsmærke. Jeg havde dårlig samvittighed over at skulle sige op i kølvandet på to barsler, og tænkte også om jeg burde komme tilbage – men for hvis skyld? Det er jo ikke nødvendigvis lykken for en arbejdsplads at have nogen siddende, der hellere vil noget andet. Jeg valgte at sige op, inden jeg kom tilbage fra min anden barsel. Det var vemodigt, fordi jeg i fem år havde elsket at være en del af teamet på ELLE og haft gode arbejdsforhold. Cecilie (chefredaktør på ELLE, red.) var meget sød og forstående, da jeg fortalte det til hende. Hun er selv mor, hun har mange  kvinder ansat, og så har hun en ret realistisk indstilling til, at livet kan gå mange veje. Hun er meget professionel og har altid været god til at planlægge sig ud af denne type situationer.”

Nyt kapitel

Da Laura begyndte at lege med tanken om at skabe sit eget børnetøjsmærke, var det oplagt for hende, at alliere sig med sin moster, designeren Grith Gerner. ”Det er Grith, der i sin tid introducerede mig til modeverdenen. Hun tog mig med til modeugerne, da jeg gik i 7. klasse og hun har altid været min største inspiration og forbillede. Grith er sindssygt erfaren indenfor design og hendes sans for kvalitet er helt unik. Sammen begyndte vi at forme ideerne til Lalaby, og da jeg begyndte at undersøge processerne med producenterne, gik det op for mig, at jeg var ret langt mentalt – jeg kunne mærke, at det var det, jeg skulle.”

Drømmen om at skabe sit eget børnetøjsmærke er nu gået i opfyldelse, og Laura og hendes moster, Grith, kan lancere Lalaby. ”Lalaby er bæredygtigt børnetøj, både på kvalitet og farver og i et tidløst design, som kan gå fra generation til generation. Det er produceret i økologisk bomuld, uld og cashmere. Vores bomuld er GOTS-certificeret, mens vores cashmere bliver produceret under ordentlige forhold i Nepal. Den første kollektion består af 6 bomuldsstyles af små skjorter og bukser til drengene og kjoler til pigerne samt en lille cashmere kollektion med cardigan, trøjer, bukser, hue og futter. Jeg er meget inspireret af 50’ernes børnetøj og den franske måde at klæde  børn på – franskmændene kan det der med, at deres børn ser pæne og velklædte ud hver dag. Lalaby er nok mere nordisk inspireret, når det kommer til farver og pasform. Vi vil gerne klæde børn pænt på – uden at de er fine – man skal kunne have det på i skoven, i vuggestuen og på legepladsen. Det er dyrt at producere i de kvaliteter, vi har valgt, og prismæssigt ligger vi fra 300-1200 kroner. Mange tænker på cashmere som sart, men det er faktisk også enormt praktisk til børn – der hvor det oftest går galt, er når det bliver vasket forkert. Hvis du sørger for at vaske det på et uldprogram i maskinen og lade det tørre liggende, så genvinder det sin form. Og det skal ikke vaskes så ofte, for både uld og cashmere er afvisende, og du kan nemt rense eller forsigtigt tørre det af, når der er blevet spildt.”

Barsel i to et halvt år

”Jeg har elsket at være på barsel, jeg synes, det var en fantastisk kontrast til en travl hverdag med arbejde. Det har været fedt at blive mor og sætte tempoet ned og tage en dag ad gangen. Det har også været en udfordring at lære ikke at presse programmet for meget. Min erfaring er, at jo mere man sætter farten ned og gør tingene på børnenes præmisser, jo bedre trives de. Jeg elsker at være social og lave ting, men jeg er også blevet bedre til at sige nej, efter jeg har fået børn. Jeg brugte mere af min første barsel på at overbevise mig selv om, at jeg godt kunne en masse ting, selvom jeg havde fået et barn, end jeg gjorde anden gang. Willum var over et halvt år, før han blev passet en aften, og da Lucca var 6 uger gammel, tog jeg gladelig afsted til min venindes fødselsdag og lod mine forældre passe Lucca. Det har jeg slet ikke haft behov for anden gang.” Laura tilføjer, at grunden til at hun ikke er en af dem, der er gået i spåner over barselslivet, måske findes i, at hun stadig har haft sin egen forretning sideløbende med sine barsler, ”…jeg har kørt min instagram-forretning under mine barsler. Det har givet mig mulighed for at have kontakt til omverdenen, hvilket jeg tror er en vigtig faktor for ikke at gå kold i barselslivet. Jeg har dog været god til at begrænse arbejdsbyrden. Det kunne sagtens ske, at jeg ikke lagde noget op på instagram en uge. Hvis jeg ikke følte, at jeg havde tiden eller overskuddet til det, så kunne det bare ikke lade sig gøre.”

Læs også

Den svære beslutning om at sige farvel til karrierejobbet

Hverdagen som selvstændig

Med to små børn har det været essentielt at lægge arbejde i dagstimerne og telefon og computer væk, når børnene er blevet hentet, ”…de er også to små børn, så der er nok ikke så meget andet at gøre”. Eftermiddagene står på en tur på legepladsen eller ned til Skovshoved Havn, og så er det hjem og lave middag, derefter bad og putning – ”Når børnene er puttet, er jeg helt smadret. De vågner stadig om natten og skal have sut, har mareridt eller skal tisse. Hvis jeg skal have en dag, hvor jeg skal kunne hænge sammen, så bliver jeg nødt til at gå tidligt i seng.”

Vil styre sin egen tid

”Det har været vigtigt for mig at tage tingene i mit eget tempo. Derfor har jeg blandt andet valgt ikke at have nogle forhandlere til at starte med, så man kan kun købe via min egen webshop. Jeg ville gerne gøre mig fri af forpligtelser overfor andre, og det har givet mig en ro i den situation, det nu engang er, at have små børn. Derfor er Lalaby også udelukkende en personlig investering rent økonomisk. ”For mig handler det også om, at jeg har tid til mine børn og kan være nærværende. Jeg er god til ikke at give mig selv dårlig samvittighed, og jeg har affundet mig med, at i løbet af mine aftener, weekender og eftermiddage, der når jeg ikke noget arbejde.”

At få børn i rap

”At få børn så tæt på hinanden har været hårdt for os som familie, fordi vi ikke har tid til at aflaste hinanden eller give hinanden en pause, der er hele tiden noget for begge parter. Så det har været ret intenst, siden Willum blev født. Det er både hårdt for den, der går hjemme, men mindst ligeså hårdt, for den der kommer hjem fra arbejde – hvor man tidligere har været vant til at når man kommer hjem og kan slappe af. Så starter showet. Det har været hårdt at Lucca ikke kunne noget selv, da Willum var nyfødt, hun var for lille til at forstå, at hun skulle vente. Og sygdom! Det har klart været det hårdeste synes jeg. Og så får vi bare ikke snakket ordentligt sammen, når vi er hjemme med børnene – det er fuldstændig umuligt, og min datter siger ’I må ikke snakke uden mig’, griner Laura og tilføjer ”…vi husker at gå ud og spise engang imellem, og vi er så privilegerede, at bedsteforældrene ofte gerne vil passe.”

Læs også

Det fordømte forår

Om mor-shaming

Da Laura fandt ud af, at hun var gravid tog hun og Caspar på en weekendtur til Paris. Og da Willum var omkring et år, fik de i fødselsdagsgave en tur til Barcelona af Lauras forældre – inklusiv pasning af børnene hjemme ”Som par giver 2-3 nætter væk fra børnene os helt vildt meget. Men jeg har også måtte æde nogle kritiske blikke fra omverdenen, når vi er taget væk fra vores børn. Jeg synes, folk har travlt med at give hinanden dårlig samvittighed. Også på den indirekte måde ved at sige ’Ej, det ville jeg slet ikke kunne’. Jeg tror, det bunder i en usikkerhed – det kan jeg da selv genkende som mor, man vil gerne have, at det man selv gør, er det ’rigtige’ – og ved at sætte rigtigt og forkert op, kan man ubevidst dømme andre mødre og bekræfte sig selv i, at man gør det bedste. Jeg tror bare, det er vigtigt at mærke efter, og gøre det man selv synes føles godt.”

Jeg er faktisk et helt vildt privat menneske

”Mange i min familie var overraskede, da jeg startede min blog for 8 år siden. Jeg er faktisk et helt vildt privat menneske.” Med sin uddannelse som Cand. Merc. fra CBS med speciale i branding på overbygningen, var det ikke det at tage billeder eller dele ting om sig selv, der motiverede Laura, men snarere øvelsen i at skabe sin egen virksomhed. ”Jeg elsker at have mit eget brand og mit eget univers, men nu glæder jeg mig også helt vildt til at bygge Lalaby op, med den erfaring jeg har nu.”

”Grunden til, at jeg trives med sociale medier, er fordi jeg selv bestemmer hvad og hvor meget, jeg deler. Jeg giver selvfølgelig noget af mig selv, og det synes jeg er vigtigt, men det er meget mit professionelle liv, der afspejles på min profil og knap så meget mit privatliv. Min profil er helt klart et æstetisk univers, som er super redigeret, og jeg er bevidst om, hvad jeg deler med mine følgere. Personligt har jeg ikke selv lyst til at følge babygylps-profiler, men hvis der er nogen, der tror, at der altid er ryddet op herhjemme eller at mine børn aldrig er beskidte…” griner Laura, og behøver ikke færdiggøre sætningen.

Tekst Bea Fagerholt Foto Liv Winther