Karoline De Lony – “Jeg er ikke bange for særligt meget”
På søndag er det Mors Dag. Vi har talt med fire kvinder om deres egne mødre, familieritualer og hvad de har lært i deres moderskab – her er det skolelærer Karoline De Lony, der er mor til Ivan på 7 år og Adrian på 3 år
Hvad er det vigtigste, din mor har lært dig, og som du har taget med videre ind i dit voksne liv?
“Frem til, at jeg var 7-8 år kørte begge mine forældre karriere, og vi havde pige i huset, der hjalp med at hente mig, med lektier og med fodbold i baghaven. Senere skiftede min mor helt vejbane, sagde op og tog med mig til ridestævner hver eneste weekend helt frem til 16 års-alderen. Hverken, da hun gik mest på arbejde eller da hun var med mig mere end de fleste mødre, manglede jeg noget. Jeg ved derfor med sikkerhed, at det drejer sig om kvalitet og ikke kvantitet, hvad angår tid. Det er en stor gave, når nu, der kun er 24 timer i døgnet.”
Hvor i dit eget moderskab forsøger du at blive bedre?
“Jeg lærer hele tiden af mine sønner, hvad der går, og hvad der bestemt ikke går. Der står to kontante dommere med deres vidtåbne øjne og hjerter ved min side i alt. Med lydhørhed kommer man meget langt og, om man har børn eller ej, synes jeg, det er vanvittig vigtigt at udvikle sig i takt med sine omgivelser – uden selvfølgelig at glemme, hvem man er.”
Hvilke familieritualer sætter du mest pris på?
“Vi elsker køkken- og spisebordet. På køkkenbordet kan vi både øve blokfløjte og spille yatzy. Ved spisebordet falder dommen, og det er helt klart hyggeligst, når jeg for en gangs skyld rammer plet, og tilfredsheden giver plads til en god snak i stedet for en salto over grøntsagerne.”
Hvis du skulle nævne én ting du har lært af at blive mor, hvad skulle det så være?
“Man bliver ret fandenivoldsk af at opfostre børn. Jeg er ikke bange for særligt meget. Jo, måske mig selv til tider. Men andres holdninger og formodninger fokuserer jeg uendeligt lidt på, heldigvis. For dem kommer der ikke færre af, når man går sine egne veje.”
Din kommentar