Invitation: Gå efter dine arbejdsdrømme og tag styring på din pension

Torsdag den 10. marts inviterer To The Moon, Honey sammen med Arbejdernes Landsbank til oplæg om pension, arbejdsglæde og arbejdsdrømme

 

Barslen er for mange en god anledning til at reflektere over, hvordan balancen mellem arbejdsliv og familieliv skal se ud. Mange oplever måske, at prioriteterne ændrer sig i takt med, at tiden føles mere knap, og arbejdet skal pludselig give mening på en ny måde. Samtidig kan en familieforøgelse og en barsel have betydning for økonomien – og her er især pensionen værdifuld at sætte sig ind i.

Erik Algreen, stifter af coachingvirksomheden Headlight, fortæller om, hvordan man kommer tættere på det man drømmer om, og om hvordan man finder frem til sit potentiale. Pensionschef Yvonne Hansen fra Arbejdernes Landsbank vil tale om pension, og hvordan du bedst sikrer dig økonomisk, når du går på barsel, hvis du skifter job, går ned i løn eller på andre måder står over for en af de drejninger, livet kan tage.

Program

Kl. 10.00 Velkomst – croissant og kaffe/te

Kl. 10.15 Oplæg ved coach Erik Algreen, stifter af Headlight

Kl. 11.00 Pause

Kl. 11.10 Oplæg ved pensionschef Yvonne Hansen, Arbejdernes Landsbank

Kl. 11.50-12.15: Netværk og tak for i dag

Arrangementet er gratis, og du er velkommen til at tage din baby med. Det er muligt at medbringe barnevogn, og den kan stå udendørs på terrassen, hvor den er synlig, hvis baby skal sove.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig eventet her: https://al-bank.nemtilmeld.dk/1339/ 

Der er et begrænset antal pladser, og pladserne tildeles efter princippet først til mølle. Alle deltagere får en lækker goodiebag.

Vi glæder os til at se dig.

Arrangementet bliver livestreamet med video og er efterfølgende tilgængelig online.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *