Styrk dit barns sansemotoriske udvikling

Vores sansemønstre er vores antenner ud i verden, og ligesom rigtige antenner opfanger vi signaler forskelligt. Det har ifølge to eksperter stor betydning for måden, vi møder vores omverden på. Her kan du blive klogere på, hvordan du kan styrke dit barns sansemotoriske udvikling og hjælpe det med at regulere store følelser

Børns sansemæssige udvikling sker i samspil med den motoriske udvikling og i samspil med omgivelserne. Børn er født med forskellige ”filtre” for, hvordan de håndterer input fra omverden og hvordan de reagerer udadtil. Nogle børn er født tænksomme og stille, mens andre er født med et vældigt temperament og nysgerrighed på omverden. Groft sagt kan man opdele børn (og voksne) i fire kategorier:

• Lavt registrerende (passive observerende)
• Sensorisk søgende (aktive nysgerrige)
• Sensorisk følsom (passive tilbageholdende)
• Sensorisk sky (aktive tilbageholdende)

Alle mennesker indeholder alle fire, men oftest dominerer én af dem. Man kan også tillære sig adfærd fra de ikke-dominerende kategorier, men i pressede situationer, vil den naturligt dominerende side altid tage over.

Lavt registrerende børn er ofte lidt “sløve” i det og nyder at sidde eller ligge og hygge. De kan være svære at få gang i, men når de er i gang, er de aktive. De er ret omgængelige uanset, hvad der lige sker i nærheden, og de kan nemt misse informationer, fordi de sidder fordybet i egne tanker. De kendes i flokken ved at være de børn, der har støvlerne forkert på og tøjet sidder snoet på kroppen. 

De lavt registrerende børn har brug for, at man ”fyrer lidt op under dem”. Det kan være ved at stimulere dem med fysiske lege, musik og farver – fx kan man sætte farvet tape på gulvet, som de skal gå udenom, hoppe hen over, gå på line på mm.

Det er en god idé at øve at påkalde deres opmærksomhed, hvis de er optaget med noget. Start med at lave en let berøring, når du henvender dig. Dette signalerer til barnet, at du taler til det. Sig altid barnets navn og giv barnet et kort øjeblik til at registrere dette, før du begynder at tale. Nogle gange kan det være gavnligt at bede barnet kigge op på dig, når I taler sammen. På den måde ved du, at barnet er til stede og hører dig. 

Sensorisk søgende børn har brug for mange input. De er hele tiden i gang og undersøgende. De vil gerne først i køen, har ofte en bemærkning til det, man er i gang med, og er altid hurtigt videre til noget, der er mere interessant. De kan kendes ved at være i fuld gang hele tiden, ofte udforske og ikke tænke så meget på egen sikkerhed. De kommer nemt til at forstyrre andre børn fordi de selv er aktive hele tiden, og de er ikke altid opmærksomme på andre i nærheden. 

Disse børn har gavn af at blive udfordret i at gentage bevægelser. Ved gentagelser øver de sig,  fremfor hurtigt at skulle videre, og kan bedre få ro på kroppen. Her er det godt med kraftig fysisk stimuli, som fx. at cykle lidt længere ture, løbe, tumlelege og hop på trampolin. 

Sensorisk søgende børn har ofte brug for hjælp til gradvis nedkøling fra aktivitet til ro. Det kan eksempelvis være ved at barnet skal gå trillebør-gang eller hoppe med samlede ben ind fra trampolinen eller ind fra bilen efter fodbold.

Netop disse børn har altid antennerne ude, og derfor er der især brug for ”nedkøling” omkring sengetid. De har brug for hjælp til at sortere ud i alt det, de gennem dagen har absorberet. Her er en rigtig god rutine at tale dagen igennem med barnet. Det kan være fra I stod op til puttetid i overskrifter, eller det kan være at fortælle et par gode ting fra dagen og en ting, som har været svær eller udfordrende for barnet. At gennemgå dagen er en form for oprydning, hvor hovedet kan smide det overflødige ud. Dette kan bedre søvnen, da hjernen allerede har lastet af, og derfor ikke har samme behov i søvnen. Det er for så vidt en god øvelse for alle – både børn og voksne – at gøre.

Sensorisk følsomme børn har det ofte svært i store flokke. De fremstår grædende, ængstelige og uden redskaber til at trække sig fra situationer, der er svære for dem. De trives i eget selskab eller i små grupper, hvor der er klare regler for, hvad der skal ske. De er ofte meget detaljeorienterede og omhyggelige, og man kender dem på, at de ofte er småtspisende eller har meget ensidig kost. De kan godt lide regler, rutiner og gerne ensartethed og genkendelighed.

For disse børn er en dag i institution eller skole meget krævende, idet de ikke formår at skærme sig – de så at sige overrumples sansemæssigt – og kan derfor ofte reagere med ”melt down”, når de kommer hjem i trygge rammer. 

Sensorisk følsomme børn har brug for hjælp til pauser og skal støttes i at blive skærmet. Det kan være i en hule, med en hættetrøje, en kasket, hue eller solbriller. De kan have stor gavn af kropskontakt og afgrænsning, som fx at sidde uforstyrret i et hjørne, men med vidne om, at du er i nærheden, så de ikke føler sig forladte eller alene. Disse børn har også stor gavn af at gennemgå dagens hændelser ved sengetid for at sortere ud i de sanselige indtryk. At øve barnet i at mærke efter egne behov i form af pauser, afskærmning m.m. vil styrke barnet til lettere at indgå i sociale relationer uden at brænde sammen. 

Sensorisk sky børn trækker sig fra ofte situationer. Det er ofte børn, man finder i legehuset med ét andet barn, i garderoben, hvor de gemmer sig bag jakkerne eller i huler. De er ofte ”politimænd”; de ser alt og har stor retfærdighedssans. De nyder struktur, regler og rutiner. Når de bliver overvældede, vil de få efterreaktioner. De kan have svært ved at regulere sig selv ned, svært ved kropskontakt, og de kan være udadreagerende. I værste tilfælde kan de reagere kropsligt med sygdomssymptomer.

Disse børn støttes bedst i, at man hjælper dem med at skabe muligheder for at sidde selv med kreative ting, i ro på værelset eller i et hjørne af stuen. De skal hjælpes til at ”komme i gang” igen, så de ikke fordyber sig alt for meget i at være selv. De trives med, at alt er som det plejer, så giv dem gerne mulighed for at have samme slags tøj på, brug samme slags sæbe og tillad dem være lidt ensidige i deres kostvalg. Så kan de nemlig bedre bruge energien andre steder.

Ovenstående er generaliseringer, og det er dig, som kender dit barn bedst. Mærk derfor ind i barnets behov samt vær nysgerrig på, hvad dit barn fortæller dig via kropssprog og handlinger. 

Læs også

Bliv klogere på dit barns motorik

Forslag til gode vaner, der giver ro på systemet:

• Sørg for, at I har god tid om morgenen, så barnet kan være en del af alle rutinerne:
  At tage tøj på, at lave og spise morgenmad, at børste tænder, at få overtøj og sko på og komme ud af døren. Dette vil give barnet en følelse af at blive set og hørt, og det vil ofte være lettere at aflevere barnet glad i institution. Nogle børn har gavn af, at I laver et skema over morgenens rutiner, således at hver ting kommer i samme rækkefølge hver morgen. Hæng gerne denne op, så både du og barnet bliver mindet om det.
• Sørg for, der er tid til afhentning:
  Dit barn har måske brug for at kunne afslutte en leg, inden det er klar til at gå hjem. Her kan du italesætte, at du fx pakker tasken, og når du kommer ind igen, skal I afsted. Børn ofte har brug for mere end et par minutter til at afslutte en god leg, så giv dig god tid til at få tasken pakket.
• Sørg for at have gode (sunde) snacks til, når I lander hjemme:
  Skab gerne en rolig stund, hvor barnet får fx gulerods- og agurkestænger, mens I læser en bog. Dette er godt for begge parter, da I giver jer tid til at lande og barnet mærker dit nærvær.
• Inddrag gerne dit barn i madlavningen:
  Mange børn kan godt lide at lave mad, og ofte vil det være lettere at få dit barn til at smage på noget nyt, hvis det selv har været med til at lave det.
• Tal om dagen, som er gået:
  Det er altid en hyggelig ting at gøre ved spisebordet, men kan også gøres ved putning. Fx kan I hver især fortælle om 1-2 gode eller sjove ting fra dagen, og en ting, som var svær eller udfordrende. Hvis du som forælder starter, viser du dels barnet formen for øvelsen, samt at jeres familie er et trygt rum, hvor I kan dele de svære ting. Vær nysgerrig og ikke-dømmende for hinandens historier. Slut gerne af med at spørge, om der er noget den fortællende person har brug for, fx et kram eller kom med forslag til, hvad man en anden gang kan gøre og sige i situationen osv.
• Sæt god tid af til putning og gør det trygt og rart for jer begge:
  Hvis I ikke gjort det ved aftensmaden, kan I tale dagens oplevelser igennem, eller I kan tage en taknemmelighedsrunde, hvor I hver siger 2-3 ting, I er taknemmelige eller glade for. Det kan være alt. Intet er for småt eller stort, og det kan være en hyggelig øvelse at gøre i fællesskab samtidig med, at det styrker et mere positivt mindset.
• Hjælp barnet til at komme trygt ind i søvnen:
  Det kan være ved at sidde derinde lidt, lade døren være på klem, lade lyset i gangen være tændt eller I kan sammen lave en guidet meditation. Det er ofte trygheden og nærværet, barnet har brug for for at kunne slippe dagen. Nogle dage er det en lang proces – andre dage giver de hurtigt slip.

Og vigtigst af alt: Sørg for også at lade dine egne batterier op. Dit barn er ofte et spejl af dig og dine følelser, så jo mere, du er i ro og balance, jo mere vil dit barn også ofte være det.

Tekst Bettina og Mette Mouritzen, redigeret af Anna Rolin

Foto privat