Børns gråd er mere end blot tårer. Det er et komplekst kommunikationssystem fyldt med følelser, behov og usagte budskaber. Og mens vores børns følelsesmæssige udbrud sommetider kan synes overvældende, er de afgørende for børns følelsesmæssige udvikling. Med årtiers erfaring og en dyb indsigt i børns psykologi guider forældrevejleder Trine Maribo Carstensen til at lytte mere og løse mindre

Hvorfor kan det være udfordrende at rumme vores børns gråd?

”Mange af os er vokset op med, at gråd var tegn på noget dårligt, og at hvis vi græd, gjaldt det om at hjælpe os væk fra gråden. Som om, at hvis bare vi ikke græd, var der ikke noget galt. Men det var en misforståelse. Gråd er nemlig ikke ulykkelighed. Gråd er svære følelser, der er på vej ud – ud af kroppen og ud af sindet. Når man græder, letter man sig for det svære. Det er en måde at læsse af på.

De ting, vi har med fra vores egen barndom, kan nemt påvirke, hvordan vi opdrager vores børn i dag. Hvis man selv blev opdraget med, at der ikke var ret meget plads og opmærksomhed til følelser, kan det være svært for os at rumme dem hos vores børn nu.

Vi vil gerne være gode forældre og, hvis man har med sig, at gråd er tegn på, at ens barn ikke har det godt, er det naturligvis svært at rumme det. Vi kan komme i tvivl om, hvorvidt vi er gode forældre, hvorvidt der er noget galt med det, vi gør, eller der er noget galt med vores barn. Det vil sige, at vores egne følelser går i gang. Når vi er i tvivl og føler os usikre, har vi ikke opmærksomhed til at lytte og rumme, og vi vil bare gerne hjælpe vores barn væk fra gråden.

Der er også det element, at gråd har en høj lyd. For nogle betyder det, at vores nervesystem bliver påvirket, og vi gribes af en stærk længsel efter ro, og vil gøre alt for at stoppe det.”

Shop HONEY Prebiotic Face Mist • Refreshing Moisture Complex 300 kr

Er der forskellige typer gråd hos børn?

”Man kan sige, at der er to forskellige slags gråd, og de har to forskellige formål. Jeg kalder dem for kommunikationsgråd og bearbejdningsgråd. Helt små børn bruger gråd til at kommunikere, når de har brug for noget. De kan ikke tale endnu, men de kan græde. Det kan være noget helt konkret så som, at de er sultne, trætte eller har det for varmt, og hvis vi forstår det og løser det, bliver barnet tilfreds.

Men det kan også være lidt mere diffuse ting som, at de er overstimulerede og har brug for ro, der er dårlig stemning i rummet, eller de savner opmærksomhed. Her har barnet brug for hjælp til at regulere sig selv, og vi må forsøge at se det og løse det, så godt som vi kan. Denne kommunikationsgråd kan fortsætte langt op i årene, idet det ofte er svært for børn at forklare disse ting med ord, men de kan tydeligt mærke, at noget ikke er, som det skal være.

Nogle gange er der imidlertid noget andet på spil, og her er der tale om bearbejdsningsgråd. Børn har ofte brug for at reagere, når vi sætter grænser for dem. Vores grænser kan være irriterende og komme på tværs af det, de lige var i gang med, eller det de havde lyst til, og da er de nødt til at lukke deres frustration ud, før de igen er i stand til at samarbejde.

Indimellem har de også brug for at græde, selvom der ikke er noget af det aktuelle eller konkrete galt. Der er et eller andet, som sidder i deres krop og sind fra tidligere. Det kan være noget, der lige er sket eller sket for nylig, f.eks. at barnet er faldet og har skrabet knæet, at noget var dumt i børnehaven i dag eller, at det var en underlig oplevelse at besøge oldemor på plejehjemmet forleden.”

Læs også

Kolik baby: Selvom dit barn græder, er du ikke en dårlig mor 

Hvad fortæller et barns bearbejdningsgråd os om dets følelsesmæssige tilstand?

”At barnet er i gang med et helingsarbejde, stort eller småt. Gråd er følelser, der er på vej ud. Gråden er barnets ventil til at slippe det ubærlige ud. Når barnet græder, er denne ventil åben, og det er godt, for da kan det lette sig for det svære. Hvis vi kan være hos barnet og lytte roligt og ubekymret, vil det kunne græde så længe, som det har brug for. Det vil da med kroppens egen iboende kraft kunne arbejde sig igennem sine følelser, komme ud på den anden side og dermed komme tilbage til sin glade lille sjæl igen.”

Hvordan kan man være nærværende i stedet for at forsøge at “fixe” problemet?

”Det første er nok at forstå, hvad gråd er. Gråd er en helingsproces, som vi har fået med i fødselsgave. Det er en kropslig og følelsesmæssig proces, hvormed vi kan bearbejde noget, der er sket. Barnet er i gang med at læsse af. Vores opgave bliver dermed en anden, end mange tidligere har troet – nemlig at være hos barnet, mens processen foregår, og forsøge ikke at bremse processen.

Konkret kan det hjælpe at indstille sig på at lytte i stedet for at løse. Det handler ikke om at få gråden stoppet, men om at lytte med nærvær og ro, så helingsmekanismen kan få lov at fungere, sådan som det er meningen.

Denne forståelse og tilgang betyder, at man kan slippe et ellers ret uoverkommeligt arbejde med at forsøge at løse alle ens barns ‘problemer’ i de svære stunder.

Det kan være svært at lytte til store følelser, og for de fleste kræver det en aktiv indsats. Det kan være en kæmpe hjælp, hvis vi selv har et sted, hvor vi kan få lov at fortælle og læsse af til en, der bare lytter. Fortælle om, hvad der går godt i vores forældreskab, og hvad der er svært. Fortælle om episoder fra vores egen barndom og, hvordan vi selv blev opdraget. Jeg kalder det lyttepartnerskaber for forældre, og jeg anbefaler det varmt. En lyttepartner kan være din partner, en ven eller en, man møder i en forældregruppe.”

Hvilke psykologiske fordele er der ved at anerkende barnets følelser?

”Det vil mærke, at det bliver set, hørt og forstået, hvilket er et grundlæggende behov hos os mennesker. Barnet vil føle sig rummet og vil kunne mærke, at det er i orden, både når det har det godt, og når det har det svært. Det vil føle sig elsket som et helt menneske, og ikke kun når det er sødt og leger dejligt. Børn, hvis følelser bliver rummet, vil blive ved med at kunne mærke sig selv godt. De vil lære, at de kan rumme store følelser, uden at det er verdens ende, og dermed blive følelsesmæssigt robuste.”

Hvad kan vi helt konkret gøre i situationen?

”Vi kan støtte vores børn ved at lytte, ikke sige så meget, men bare “mmm”, “det er svært”, “av, der slog du dig”. Først og fremmest lytte. Barnet ved godt, hvad det har brug for. Det mærker det tydeligt. Det har brug for at læsse af. Vi tilbyder øjenkontakt, og vi tager selvfølgelig vores barn op, så det kan mærke os, hvis det vil have det. Hvis ikke, er vi hos det, kigger og lytter.

Mange af os kommer i bedste mening til at nedtone vores børns følelser en gang imellem. Et eksempel kan være at rejse barnet op, hvis det er faldet, og sige “Pyt med det, du slog dig ikke”, “Prøv du rutsjebanen i stedet for”, “Har du brug for lidt at drikke?”, “Kom nu sætter vi et plaster på, og så tænker vi ikke mere på det.” Nogle af disse ting kan være fine at sige, når barnet er færdigt med at græde, men ikke imens, for så vil det opleves som afledende eller som, at den voksne ikke selv kan rumme barnets følelser.”

Hvordan lærer børn at regulere deres følelser?

”Min erfaring er, at hvis børn er vant til at blive lyttet til, når de har store følelser, så er der ikke noget specifikt, de skal lære. Når barnet bliver lyttet til af en, der ser dem, og som ikke er bange for de store følelser, kan det finde tilbage til sin balance. Når følelserne får lov at være der, kan barnet forbinde sig til den voksne igen. Det er det, jeg forstår ved følelsesregulering. Dette er den naturlige måde, som børn af sig selv benytter sig af, når de har brug for det – vores medfødte helingsmekanisme.

Man kan ikke bede et barn, der er kørt af sporet, om at regulere sine følelser. Det kan de ikke. Børn skal have hjælp. Barnet har brug for at mærke kontakt og blive rummet, så det kan komme af med alt det ubærlige.”

Hvordan påvirker forældrenes følelsesmæssige tilstand barnet?

”Hvis forældrene har det godt, er glade og afslappede, forstår og rummer deres børns følelser, så vil børnene kunne trives og vil kunne få hjælp, når de har brug for at læsse følelser af. De vil kunne bruge helingsprocessen frit og let, komme igennem og ud på den anden side, hvor de igen kan lege og lære. Følelsesafladningen vil svare nogenlunde til det, som barnet tumler med for tiden.

Men der er ingen af os, der er glade og afslappede hele tiden. Livet er ikke altid nemt, forældres situation er ikke altid nem, og vores enorme arbejde bliver ikke anerkendt og støttet nok. Så vi har masser af frustrerede stunder. Nogle gange har vi for meget at se til, har ikke sovet nok, er sen på den eller kan ikke få enderne til at mødes.

Når vi ikke har overskud og god opmærksomhed til vores børn, vil det påvirke dem og føje et lag af frustration til, så de, udover måske at have svære følelser, også oplever, at de er nødt til at klare det svære alene. De kan da blive klynkende, grænsesøgende og få raseriudbrud eller græde over selv små ting.”

Læs også

Suttestop: Sådan hjælper du dit barn med at vinke farvel til sutten

Hvordan øver man sig i at rumme sit barns følelser?

”Det første er at mærke, at man gerne vil, fordi det giver god mening for en – hvis man altså synes, det gør det. Man kan bestemme sig for at prøve at lytte til sit barn, næste gang det græder, og se, hvad der sker ved det.

Det er en god ide at mærke sin vejrtrækning som det første for at finde ind til sin egen ro. Og at indstille sig på at lytte og sætte sig ned hos sit barn. Prøve at se, hvad der sker, hvis man ikke gør noget for at aflede, ikke kommer med lange forklaringer, ikke prøver at få følelsesudbruddet til at stoppe. Hvis vi kan lade vores barns helingsmekanisme fungere, vil der nok ske nye ting.

Hvis barnet bliver ved med at græde længere, end vi har ro til at være med i det, er det helt i orden at sige, at man desværre ikke kan være med mere eller har brug for at give sine ører ro – man bliver dermed på sin egen banehalvdel – og så foreslå et eller andet hyggeligt, man kan lave sammen, f.eks. læse en bog eller lege med bilerne alt efter, hvad man ved, barnet kan lide.”

Shop Uma vedhæng • Rose 650 kr

6 råd til at hjælpe dit barn, når det græder

De vigtigste råd du gerne vil give til forældre?

Husk, at du er en god forælder. Du elsker dit barn, du tænker på det og gør dig enorm umage for, at det skal have det godt, hver eneste dag.

Husk, at dit barn er lige, som det skal være. Det elsker dig højt, og det viser dig, hvad det har brug for. Det vil gerne ses, høres og forstås. Det vil gerne rummes, med det hele. Det græder aldrig for at genere dig, det kan du være helt sikker på. Der er altid en grund, som det længes efter, at du kan forstå og rumme. Du kan se det som en spændende rejse, hvor du kommer til at lære en masse nyt, kende dit barn bedre, og jeres familieliv vil efterhånden blive tættere og dejligere.

Tænk på, at det er helt normalt, at børn har store følelsesudbrud nogle gange. Det er ikke nødvendigvis tegn på noget dårligt. Mange gange kan det endda bringe noget godt med sig, fordi noget svært kommer ud.

Forsøg at bevare roen. Træk vejret og mærk dit åndedræt. Mærk dine fødder og kontakten til gulvet. Indstil dig på at lytte. Brug et roligt stemmeleje. Brug langsomme bevægelser, hvis det kan lade sig gøre. Hvis dit barn kan mærke, at du er der, kan det nemmere arbejde sig igennem. Husk, at dit barn bruger sin medfødte helingsmekanisme, og at det er godt.

Det kan være krævende at lytte til store følelser, så det er godt, hvis du også selv har et sted, hvor du kan læsse af. Til en lyttepartner kan du fortælle om, hvad der går godt med at være forælder, og hvad der er svært, og give plads til dine følelser til en, der bare lytter.

Tag denne viden om gråd med som inspiration. Prøv det af, vær overbærende overfor dig selv. Det er godt nok. Det, at du interesserer dig for dette emne, siger meget om dig. Du vil gerne vide noget mere om følelser og gråd, du vil gerne lære at rumme. Du fortjener stor respekt og anerkendelse for det.