Fra mælk til mad: Babys første måltid
Man siger, det er noget af det sværeste, vi skal lære i livet: At spise. Og det kan være en overvældende opgave for både de voksne og de mindste. Vi taler med Charlotte Seeger, BA i Sundhed og Ernæring og specialist i børns spisevaner, om overgangen fra mælk til mad. Vi bliver klogere på, hvornår baby er klar, hvilken mad man kan starte med, og hvorfor man bør slippe kontrollen og lade baby styre showet
Artiklen er et uddrag fra vores Ego episode med Charlotte Seeger, som du kan lytte her
Hvornår er min baby klar til mad?
“Det er så utroligt forskelligt fra barn til barn. Alligevel er der nogle ting, som er gode at lægge mærke til, nemlig din babys intuitive nysgerrighed: At baby begynder at vise interesse for det, vi andre spiser, rækker ud efter maden, begynder at lave nogle smaskelyder, og kigger insisterende på den mad, som vi putter i munden.
Og så er der selvfølgelig noget ergonomi, der skal være på plads. Baby skal kunne holde hovedet og selv sidde oprejst. Man må godt have baby siddende på skødet, og i en højstol må der godt være en lille smule støtte, men det kræver, at baby kan klare det nogenlunde selv. At barnet selv rækker ud, og selv kan bruge hænderne til at få maden op til munden.”
Kan man starte i det små eller er man i for alvor i gang, når først man har introduceret andet end mælk?
“Jeg tror ikke, man skal være så stringent. Det kan også godt være overvældende som forældre. Det kan jeg huske, jeg selv syntes – til trods for, at jeg er fagperson, så var jeg først og fremmest en mor som syntes, at det var grænseoverskridende at skulle gå fra mælk til overgangskosten.
Hellere start forsigtigt ud, og lad måske en gang i mellem baby smage et lille stykke banan. Hvis baby ser ud som om, at det er bare det mest fantastiske i verden, så følg dets signaler. Men husk på, at det første lange stykke tid ikke handler om, hvad eller hvor meget, der kommer i munden. Det handler om, at det er en sanseoplevelse.
Og så husk øjenkontakten, glæden og nysgerrigheden. Det er en kæmpe sensorisk rejse og en helt anden stimuli end barnet har været vant til ellers.”
Hvordan kommer vi godt fra land og skaber madglæde hos vores baby?
“Som udgangspunkt, synes jeg, at det er vigtigt, at man lægger tanken væk om, nu skal der næring i mit barn, og mit barn skal vokse. Jo mere man lader barnet selv finde trygheden og nysgerrigheden frem, så det bliver en god og sjov og hyggelig oplevelse, jo større sandsynlighed er der for, at barnet også bliver mere interesseret i maden og prøver flere ting.
Det kan være frustrerende at føle, man har brugt al sin tid i køkkenet, og så gider ens baby ikke spise. Det er part of the game. Det vigtigste er, at man respekterer babys grænser, fordi det værste, man kan gøre, er at presse. Så er det hellere op af stolen igen, og så prøver vi på et andet tidspunkt, hvor baby måske er mere veludhvilet, eller timingen er mere rigtig.”
Hvordan griber man de første måltider an? Hvad er godt at have for øje?
“Der er ikke nogen facit, og du vil aldrig høre mig anbefale, det er bedst at starte med skemad, eller bedst at starte med BLV-metoden. Det er så forskelligt, og tit vil det være en kombination. Det vigtigste er, at kigge på sit barn og prøve sig frem og ikke panikke, hvis noget går galt, eller barnet ikke viser interesse. Så prøver du noget andet, eller venter et par dage.
Fra baby er 4-6 måneder, så skal det være skemad man tilbyder. Man kan vælge at hjælpe sit barn med en ske, man kan også give barnet en ske i hånden selv og sidde og lege med. Man kan også sagtens lægge grød og mos på bordet, så baby har mulighed for at sidde og splatte rundt i det. Der vil måske ikke ryge så meget ind, men baby er i gang med at sanse og øve sig på finmotorik. Og det hele er vigtigt.
Først fra seks måneders alderen, kan man begynde at servere noget, som baby selv kan sidde med, som har mere fast struktur, fingermad for eksempel. Her taler vi en konsistens, som man nemt skal kunne splatte imellem sine pegefingre og sine tommelfingre. Hvis det er svært for baby at få fat om maden, kan man eventuelt stikke en gaffel ned i en bid, og så lægge gaflen på bordet, eller selv række baby gaflen.”
Hvad er gode start-måltider?
“Jeg vil virkelig fremhæve familiemaden, og at man prøver at inkludere baby i den mad, I andre spiser allerede fra seks måneder alderen. Hvis man gør det, så får de fra start en god varieret kost, og det er jo det, vi gerne vil have.
Klatkager lavet på havregrød, kan være rigtig gode, fordi de er dejlig mushy. Bagte græskar, bagte kartoffel, bagte søde kartofler, bagte skrællet squash, avocado, banan er også super godt.
Fra 6-måneders alderen skal man også i gang med at introducere fisk og kød. Særligt fisk er jeg rigtig glad for at starte op på, fordi det er næringsrigt og dejligt blødt. Bagt fisk, måske bagt i lidt kokosmælk eller nogle flåede tomater, som giver lidt sovs til, og kan gøre det nemmere for baby at få rundt i munden.
Hvis man laver frikadeller, bønnefrikadeller eller andet, så skær gerne stegeskorpen af og serverer “indmaden”.”
Hvor lang tid tager overgangen fra mælk til mad?
“Det er helt normalt, at det tager lang tid. Helt teoretisk siger man, at det tager de to første år af babys levetid at lære at spise.”
Hvordan ved jeg, om min baby er dækket ind nærigsmæssigt i overgangsfasen?
“Husk på at baby allerede er dækket godt ind gennem mælken, om det så er bryst eller flaskemælk, de får. Fra 6-måneders alderen skal man være lidt opmærksom på jernet, fordi der er ikke så meget jern i modermælk på det her tidspunkt. Her kan det være, at der skal et tilskud af jern ud over D-vitamin også. Men det første lange stykke tid, er mælken altså det vigtigste og det kan man roligt læne sig ind i.”
Har forældre for høje forventninger til, hvor meget baby skal spise?
“Ja, det oplever jeg faktisk. Jeg oplever, at der er rigtig meget i det her med, at nu er min baby så og så gammel, så skal min baby have x antal måltider om dagen og spise så og så meget. Og det er jo fordi, det står i forskellige bøger, og vi får informationer hele tiden om alt muligt, både fra fagfolk og autodidakte fagfolk. Det kan være rigtig svært at navigere i, så det er forståeligt at man hurtigt bliver stresset, når man sammenligner med, hvad der sker hos alle andre. Men det er bare et lille unikum, vi sidder med foran os og vores barn vil følge sin helt egen rejse.“
Hvad er din holdning til at have tryghedsmad på bordet?
“Jeg plejer tit at anbefale det, også når det kommer til ældre børn.
Det kan være en god fingerregel, at have både en tryghedsmad, som man ved, baby kan lide, en semi-tryghedsmad, noget som baby måske en gang har kunnet lide, men ikke rigtig gider mere, og så noget nyt. Det kan virke som mange ting, man skal stå og lave – og det er heller ikke fordi at man skal gøre det hver gang. Men det kan være en god tommelfingerregel.”
Kan en baby spise for meget?
“Nej, det kan baby sådan set ikke. Man kan overveje om indtaget af mad går ud over indtaget af mælk? Hvis det er, at man kan se, at ens baby er så utrolig dejligt glad for mad, at der nærmest ikke er en stopklods, og at interessen for mælk begynder at blive mindre, så kan man stoppe måltidet lidt før, og så slutte af med at give mælk. På den måde sørger man stadig for, at baby får sit mælkeindtag. Ellers er det bare at give den gas.”
Hvorfor er det så kompleks at lære at spise?
“Vi bruger alle vores sanser, når vi spiser, og det kan lyde super abstrakt, fordi vi bruger faktisk ikke alle sanser til særlig mange andre ting her i livet. Det siger lidt om kompleksiteten af det, som vi og vores børn skal mestre rundt om bordet. Særligt vores små børn, som skal igang med at lære det, de skal lære at bruge hele sansesystemet foruden alle de andre ting, som at kunne sidde ordentligt, det sociale samspil, det ergonomiske, mundmotorikken – og en hel masse andre ting, der også hører med. Så der er ikke noget at sige til, at det at lære at spise, faktisk er noget af det sværeste, vi overhovedet skal kunne i vores liv.”
Meet’n’greet
Charlotte Seeger er BA i sundhed og ernæring og specialist i børns spisevaner. Charlotte er også forfatter og står bag charlotteseeger.dk og babybite.dk, hvor du kan finde masser af gode råd til mad og spisevaner hos de små.
Din kommentar