Fik du også dit livs bedste glas saftevand og et hvidt, himmelsk stykke toastbrød akkompagneret af et fødselsdagsflag, da du lige havde født? Fødselsdagsbakken har stor symbolsk betydning for mange nybagte mødre. Alligevel er der kvinder, der ikke får bakken og føler sig snydt. To The Moons hus-jordemoder Tilde Bøgild fortæller her, hvorfor bakken er så vigtig

Måske har du selv fået serveret den sagnomspundne fødselsdagsbakke efter en fødsel, eller også har du muligvis hørt om den: Den består af hvidt toastbrød, rød saftevand fra Rynkeby og et lille, fint flag. Ja, den lyder måske halvkedelig, men ifølge Tilde Bøgild, jordemoder i To The Moon-podcasten Efterfødselssamtalen og underviser hos Smertefri Fødsel, kan bakken meget mere end blot at slukke tørst og stille sult. Den repræsenterer en anerkendelse af, at mor lige har født et barn.

“Det er en stor og overvældende præstation at føde, og hvis der ikke er en cementering af, at det er slut, så mister vi noget værdi ved det at føde børn. I vores land repræsenterer det røde saftevand og et stykke toastbrød afslutningen på fødslen og dermed anerkendelsen af, at mor lige har ydet noget rigtigt, rigtigt hårdt og nu skal have ro. Det er altså både en belønning, men det er også en fødselsdagsmiddag. Det er de færreste forældre, der ikke sætter flag på bordet til barnets 3-års fødselsdag, og derfor skal der selvfølgelig også være flag til fødslen.”

Louise Derving, afdelingsjordemoder på Rigshospitalets Fødeafdeling, deler opfattelsen af, at det ikke kun handler om, at kvinder, der lige har født, har nogle basale behov for at få mad og drikke.

“Der er også et hyggeligt element i bakken. Den er med til at markere et stemningsskift på stuen fra aktiv fødsel til ro. Veerne er et overstået kapitel, og jordemoderen er færdig med at tilse eventuelle bristninger, osv. Med bakken sænker roen sig,” siger Louise Derving og fortæller, at på Rigshospitalets fødegang får alle kvinder, der ligger på fødestuen to timer efter fødslen, serveret bakken:

“Social- og sundhedsassistenterne fører regnskab over, hvornår barnet er kommet til verden, hvem der har lavet fødselsbakke til kvinden, og hvornår hun har fået den. Og det er de meget ærekære omkring, fordi de kender dens betydning.”

Kan glippe ved komplicerede fødsler og kejsersnit

Alligevel er der flere kvinder, der oplever ikke at få bakken – ofte efter komplicerede fødsler eller kejsersnit. 

“Kvinder, der skal have akut kejsersnit, eller som bløder rigtigt meget efter fødslen, skal hurtigt på en operationsstue. Derefter kommer kvinden på en opvågningsstue. Her er formentlig ikke samme rutinemæssige ritual med flag, toastbrød og saftevand, fordi det på disse afdelinger ofte handler mere om akut sygepleje end hyggeligt jordemoderi,” siger Louise Derving og tilføjer, at hun dog mindes at have set både fødselsdagsflag og toastbrød, når hun besøger kvinder på opvågningsstuen.

Både Louise Derving og Tilde Bøgild understreger, at det ikke er et spørgsmål om ressourcer eller travlhed, men derimod fokus på sygepleje og deraf glemsomhed. 

“Fagpersonen på den nye afdeling tror måske, kvinden allerede har fået bakken. Systemet går op i, at hun er syet rigtigt, og om hun har blødt for meget. Men det er også vigtigt at huske på, at mor lige har født et barn. Derfor synes jeg, at bakken bør præsenteres, uanset om hun ligger på fødeafdelingen, barselsafdelingen eller operationsstuen. Det handler om værdi. At der bliver set på mor som et værdifuldt menneske, når hun lige er blevet opereret. Vi skal have kvinden tilbage i fødslen. Der skal simpelthen indgå et tillykke til mor, og der skal indgå et flag. Og det er jo ikke, fordi personalet aktivt vælger at lade være med at tage et flag med. Der bliver bare ikke tænkt over det, og det bliver glemt,” siger Tilde Bøgild, der som nyuddannet jordemoder ikke var klar over vigtigheden i flaget. Den indsigt fik hun først, da hun begyndte at holde efterfødselssamtaler med mødrene.

“Det kan virke utroligt banalt, og man kan tænke: ”Vi har altså lige reddet dit liv, hvorfor hænger du dig i det flag?” Men det handler jo ikke om et flag. Det handler om anerkendelsen. Kvinden, der lige har fået et kejsersnit, kan føle, at det kun er dem, der føder på den ’rigtige’ måde, der får et flag. Hun har født på den forkerte måde og må undvære. Hendes krop svigtede, så hun kunne ikke få et flag. Den følelse sidder moren med kejsersnit tilbage med. Det er følelsen af at blive glemt. Den følelse kan vi alle sammen genkende,” siger Tilde Bøgild.

Bristede (fødsels)drømme

Louise Derving forstår godt, at den nybagte mor, som har været igennem en hektisk fødsel, og som af den ene eller anden årsag ikke får serveret fødselsdagsbakken, tillægger det betydning. Som jordemoder er det også en forløsning at opleve afslutningen på en fødsel. Hele spektret med grin, latter og udmattethed. Og bakken er en del af den forløsning, fortæller hun.

“Jeg tror, at der er mange af de kvinder, der ikke får bakken, som heller ikke fik den fødsel, de drømte om. Hvis kvinden bliver hastet på en operationsstue, får hun ikke lov til at opleve den ro, der ellers indfinder sig på en fødestue. Der vil være en opbrudsstemning, og noget, der ikke bliver fuldendt. Der er tale om bristede drømme, og så bliver bakken symbol på det, der manglede under fødslen.”

Ofte bliver fødseldagsbakken nævnt i To The Moons efterfødselssamtaler, men ifølge Tilde Bøgild er det ikke er dér, problemet er.

“Hvis kvinden ikke får bakken, kan den blive del af en negativ fortælling. Det handler mere om, at der skete noget med kvinden, som hun ikke havde kontrol over, og efterfølgende var der heller ikke nogen, der så hende for det. Faktisk er det ofte ikke selve fødslen, der er afgørende for, om den nybagte mor har haft en god oplevelse, men hvordan hun bliver mødt bagefter. Er der nogen, der siger tillykke, spørger ind til hende eller har et flag med? På opvågningsstuen kan sygeplejersken eksempelvis tegne et flag på servietten, hvis hun ikke har et ved hånden. Det drejer sig om 15 sekunder, men det er dét, moren tager med sig. Mor fortjener al den belønning hun kan få, i vores fødekultur.”

Tekst Julie Teglhus Foto To The Moon, Honey