• en

Blog

To_The_moon_Honey_Hjemmefødsel_fødselsberetning_dahlia_mathilde_Riget_
To_The_moon_Honey_Hjemmefødsel_fødselsberetning_dahlia_mathilde_Riget_
To_The_Moon_Dahlia_Sharing_Is_Caring_Ina_May_Hjemmefødsel_Fødselsberetning_Hjemmefødsel_Bog_
To_The_Moon_Dahlia_Sharing_Is_Caring_Ina_May_Hjemmefødsel_Fødselsberetning_Hjemmefødsel_Bog_
To_The_Moon_Honey_Dahlia_Hjemmefødsel_Moderkage_Print_Fødselsberetning_
To_The_Moon_Honey_Dahlia_Hjemmefødsel_Moderkage_Print_Fødselsberetning_
dahliainstaDSCF9375
dahliainstaDSCF9375

Dahlia Dudas – om sin hjemmefødsel med jordemoderstuderende

MEET’N’GREET

Dahlia Dudas, 29, der er forlovet med Aimé, fødte parrets første barn, sønnen Ayo, i stuen på Nørrebro. Dahlia og Aimé havde jordemoderstuderende Mathilde, jordemoder Lærke og Dahlias mor med til fødslen. Dahlia forberedte sig til fødslen gennem Laila Torsheims fødselsforberedelse og bogen ’Ina May’s Guide To Childbirth’. Når Dahlia ikke er på barsel, studerer hun på Kunstakademiets Arkitektskole.

Mathilde Damsbo Sander, 23, er jordemoderstuderende og færdiguddannet slut juni 2019.

Dahlia Dudas var fast besluttet på at føde hjemme, og valgte bevidst at sige ja til, at en jordemoderstuderende måtte være med til fødslen. Det blev Mathilde Damsbo Sander. Vi møder Dahlia og Mathilde præcis der, hvor sønnen Ayo kom til verden for 10 uger siden. Dahlia har lavet golden milk, som vi nyder i hendes ‘fødestue’ i lejligheden på Nørrebro, mens de genfortæller fødslen.  

”Det tiltalte mig fra starten at føde hjemme. At føde et barn må være noget af det mest naturlige i verden, så jeg tænkte, at det ikke kunne være svært at gøre i hjemmet. Derudover elsker jeg vores lejlighed, så jeg syntes, det kunne være rart at få vores baby manifesteret her, frem for på hospitalet, som jeg ikke har noget personligt forhold til. Min kæreste Aimé er fra Frankrig,og der er det ikke så normalt, at ville føde hjemme, så han var lidt skeptisk over forideen, men ret hurtigt mærkede han, at jeg havde styr på det.

Graviditet

Min svigerinde har skrevet en bog, der hedder ’Dit Hemmelige Våben’. Jeg begyndte at læse den efter jeg havde fået fjernet min spiral og gerne ville have magten over min cyklus tilbage. Fordi jeg fulgte hendes bog, kunne jeg mærke, præcis hvornår jeg fik ægløsning. Det gjorde, at den dag jeg blev gravid, vidste jeg det bare! Jeg lå i sengen og kiggede op i loftet og havde en stærk fornemmelse af, at der foregik noget i min krop, som var anderledes. To uger efter tog jeg en test,og den var positiv. Jeg var mega træt de første tre måneder af min graviditet. Jeg gik i skole og kunne ikke overskue noget som helst andet. Jeg blev mere indadvendt og havde ikke lyst til at være social, men jeg var god til at acceptere, at det var det, jeg havde brug for.

 

Fik ryddet op i traumer under graviditeten

Jeg havde en ret vild oplevelse af, at min krop sørgede for at rydde op i ubearbejdede traumer, inden jeg blev mor. Jeg gennemlevede et barndomstraume, fra jeg var 9 år, hvor min far gik bort. På et tidspunkt i min graviditet havde jeg en meget klar følelse af at gennemleve ensomheden over tabet. Jeg græd helt vildt meget, og bagefter kunne jeg mærke, at noget var blevet frigivet. Det var ikke mig som 29-årig der græd, det var 9-årige Dahlia, der græd. Sådan nogle episoder havde jeg flere af, og det var meget intenst. På den måde kørte min søn Ayo det sygeste terapiforløb gennem mig.

 

Fødselsforberedelse

Min svigerinde hedder Laila Torsheim,og hun er yogalærer og doula, og specialiseret i yoga for gravide. Jeg gik til yoga hos Laila de sidste 3 måneder af min graviditet, og så fulgte jeg hendes online kursus i fødselsforberedelse. Laila går meget op i, hvordan man slapper af og giver slip mellem veerne. Det viste sig at være guld værd for mig, at jeg havde øvet dette.

 

Forberedelse på hjemmefødsel

Vi tog til det almindeligeinformationsmøde om fødslen på Herlev Hospital. Vi deltog også i enhjemmefødselscafe, et møde for dem, der overvejer at føde hjemme. Mine spørgsmål gik mest på, hvor mange håndklæder jeg skulle købe. Alt det andet omkring selve kroppen og processen følte jeg mig godt rustet til fra mit forløb hos Laila,og de to bøger jeg læste.

 

Til den sidste jordemoderkonsultation får man en pakke, der indeholder lidt forskelligt: lavement, hvis man får brug for det, nogle handsker som ligner noget til en hest, som jordemødre kan bruge, hvis man føder i vand og nogle underlag. Jeg købte nogle tisselagener i IKEA, det ene brugte jeg til at dække sengen af med, og det andet skulle brugesved min fødestation. Vi købte også 10 håndklæder.

 

Bekymringer for fødslen

Jeg har altid været meget god til at go with the flow, jeg ville heller ikke vide, om det var en pige eller dreng, vi skulle have. Jeg tror på, at jo mindre man ved, jo mere slapper man af. Jeg var ikke nervøs for at føde hjemme. Jeg havde bare aftalt med Aimé, at han skulle være min oxytocin- (fødselshormon, red.) pusher, hvis mine veer skulle gå i stå. Så skulle han bare kysse mig eller nusse mig for at få dem i gang igen.

 

Frygtede igangsættelse

Jeg lå syg med influenza fra juleaften og frem til min termin den 6. januar. Jeg begyndte at blive bekymret for,om jeg kunne få lov at føde hjemme. Jordemoderstuderende Mathilde forklarer ”Man skal gerne føde indenfor termin, og den ligger fra 37 + 0 til 41 + 6. Men vores anbefaling, hvis man er gået over tid, er at man bliver sat i gang ved 41 + 5, da vi ved det kan tage et par dage.” Man må ikke føde hjemme medmindrefødslen går naturligt i gang, og jeg ville ikke sættes i gang kemisk. Jeg var meget opsat på, at min krops hormonproduktion skulle gå i gang naturligt. Jeg fik tid hos zoneterapeut Lisbeth Hecksher, både for at booste mit immunforsvar og for at få noget modning. Da jeg havde passeret termin, begyndte jeg at få lidt mere energi og så stod den på raske gåture i skoven – nu skulle den fødsel bare i gang!

 

De første veer

Lørdag aften den 12. januar var jeg usædvanligt træt,og vi droppede vores aftentur. Jeg satte mig ind og mediterede og så trak jeg et Gaya-kort, som er en slags tarotkort, efter jeg havde stillet spørgsmålet, ’hvad har jeg brug for at vide i min situation?’. Kortet jeg trak handlede om fertilitet og nyt liv. I det jeg læste det, blev der fyret et kæmpe fyrværkeri af lige ude foran vinduet. Jeg blev meget rørt, både over kortet og fyrværkeriet,så først tog jeg en tudetur over hvor magisk og fantastisk det hele var, og så lagde jeg mig for at strække ud. Omkring midnat gik jeg i seng. Jeg følte mig utilpas i min krop og kunne ikke finde ro. Jeg tændte for Lailas afspændingslydfiler, og de hjalp mig til at slappe af og fokusere. Hun fungerede faktisk som min eksterne doula gennem højtaleren på min telefon, helt indtil min aktive fase kl. 6 om morgenen.

 

I fødsel

Jeg ringede til min mor og forklarede hende, hvordan jeg havde det, og hun sagde, at det godt kunne lyde som om, at min fødsel så småt var i gang. Min mor er filmklipper, men hun har født tre børn. Derefter ringede jeg til hospitalet, og de sagde, jeg skulle ringe tilbage, når der var 4 minutter mellem hver ve og halvandet minuts pause. Jeg tog et par timer i sengen, hvor jeg tog tid på veerne, og jeg følte allerede fra kl. 2, at de var ret regelmæssige. Det hjalp mig meget at være i bevægelse,og jeg brugte både min yogabold og forskelligepositioner i sengen. Jeg var også på wc et par gange under veerne og det hjalp på veerne, at min krop tømte sig af sig selv. Når jeg ikke havde veer, lå jeg helt afslappet. Jeg ringede til hospitalet kl. 5 om morgenen, og forklarede at jeg syntes det tog til. Under samtalen sagde jordemoderen, at hun kunne se, at vi havde snakket sammen i 4 minutter, hvor jeg ikke havde haft en ve, så de mente ikke, at de var regelmæssige nok.

 

Brug for support

Kl. 6 om morgenen blev Aimé sat i gang med at massere min lænd. Vi havde nogle metaforer for veerne og Aimé sagde eksempelvis ’You’re opening like a flower’ og jeg følte intensiteten omkring, at jeg virkelig åbnede mig! Det var ikke alle veerne, jeg kunne fordybe mig så meget i, og et par timer senere da han gentog sætningen, var jeg bare sådan ’ikke noget flower nu, jeg er åben!’, haha.

Vi ringede til hospitalet igen, men de mente ikke, at mine veer lød smertefulde nok. Aimé tog tid på veerne, og hver gang jeg ringede til hospitalet, blev mine veer udskudt. Jeg ringede igen ved 8:30 tiden og sagde, at jeg gerne ville have, at der kom en jordemoder ud.

Bad om en jordemoderstuderende

Jeg havde helt bevidst sagt ja til at en jordemoderstuderende måtte være med til min fødsel. Sandsynligheden for, at jeg ville ’connecte’ godt med en af de to jordemødre der kom, var ret stor, tænkte jeg.

Da Mathilde kom ind ad døren, følte jeg med det samme en enorm tryghed ved hende. Hun var utrolig afslappet og kærlig og havde en rar berøring. I en sårbar position betyder det virkelig meget. Mathilde supplerer ”Dahlia var min 9. hjemmefødsel og jeg kom sammen med min kollega Lærke. Fordi jeg stadig er studerende, skal der være en jordemoder bag mig, som kan holde opsyn med, at det hele foregår, som det skal.  Jeg er meget selvstændig i fødslerne, da jeg er så tæt på at være færdig, så Lærke holdt sig mest i baggrunden og noterede lidt en gang i mellem, så jeg kunne bruge tiden på at være sammen med Dahlia.”

 

Ønskeliste til fødslen

Jeg havde lavet en lille liste over ønsker, hvor der stod, at det betød meget for mig, at det hele foregik i et roligt tempo. Jeg ville gerne spørges om lov, hvis jordemødrene skulle undersøge mig. Mathilde siger ”Vi læste Dahlias liste som noget af det første, så vi kendte parrets udgangspunkt. Så kan man altid pakke taskerne ud bagefter. Vi har lidt af hvert med til en hjemmefødsel. En iltbombe, hvis vi får brug for ren ilt, akupunkturnåle, ting til at veje og måle med bagefter og til at lytte hjertelyd samt et sutureringskit til efter fødslen (syning, red.). Vi har også et livmodersammentrækkende medikament til efter fødslen, men der var næsten ingen blødning, så det blev der ikke brug for i Dahlias tilfælde.”

 

Aktiv fødsel

Mathilde undersøgte mig, og jeg var 8 cm åben! Jeg følte det som en belønning for mit hårde arbejde. Vi rykkede fra sengen ind i den lille stue, hvor jeg havde hængt post-its på væggen med citater, jeg havde læst i min bog, som andre kvinder havde haft glæde af. Der stod bl.a. ’Moan like a cow’. Men jeg læste ikke et eneste af dem, de var der bare. Jeg havde lukkede øjne stort set gennem det hele. Men bare det at jeg fysisk havde skrevet dem ned,tror jeg gjorde, at jeg havde lagret dem i min bevidsthed.

Mathilde forklarer ”Vi har nogle retningslinjer for, hvor hurtigt fødslen skal skride frem. Vi er opmærksomme på om barnet står optimalt til at trænge ordentligt ned i bækkenet, så vi ved,om vi skal fremme bevægelse noget mere. Men det gik helt,som det skulle. Han stod allerede fra starten ret dybt, og vi havde heller ingen grund til at lægge lavement,da veerne kom slag i slag.”

Det var dejligt at have Mathilde ved min side, jeg hang for det meste på hende. Det var betryggende at vide, at hun havde styr på det praktiske, så kunne jeg bare give mig hen.

 

Vandet skulle gå

Jeg skulle sprænge mit eget vand og det var faktisk det hårdeste! Jeg følte, der var lang tid, hvor jeg skulle holde tilbage. Mathilde forklarer “hos Dahlia stod der en forholdsvis stor spændt hindeblære foran hovedet, og så kan man godt mærke pressetrangen lidt tidligere. Det betyder også, at der vil være en lidt længere periode, hvor man skal holde igen med at presse.” Jeg lå på siden, og Aimé holdt mit ben. Det tog et par veer at presse mit vand. ”Der kom en ret stor del af hindeblæren ud, før det sprang. Og ved den sidste ve, inden vandet sprang, kunne jeg se at hovedet kom med ned. Der siger jeg til Dahlia, at hun bare skal presse!” forklarer Mathilde.

 

Pressefasen

Min pressefase varede omkring tre kvarter. Jeg følte, det var for hårdt at presse liggende på siden og fik lyst til at skifte position, så jeg stillede mig på alle fire. Jeg havde brug for fodfæste og at bruge mine kræfter bedre. Jeg følte selv, at jeg skreg, men det fik jeg at vide efterfølgende, at jeg ikke gjorde. Jeg brugte rigtig meget energi på at presse, og da hovedet var født, sagde jeg ’Av, jeg kan ikke mere, det gør skide ondt!’. Men det blev jeg nødt til, sagde Mathilde, og i samarbejde med hende, tog jeg selv imod Ayo. Han havde sin navlestreg henover skulderen og den fjernede jeg lige, og så tog jeg ham bare op. Det var kun Aimé, Mathilde og mig – min mor og Lærke sad lige inde ved siden af.

 

Kendte ikke kønnet

Så var han født! Og han var totalt klar på at sutte med det samme. Der gik nogle minutter,før det gik op for os, at vi lige skulle se, hvad vi havde fået. Og så var det en dreng! Det var helt fantastisk. Jeg fødte kl. 12:47, så det tog 10 timer fra start til slut.

 

Navlesnor pulserer færdig

Så fødte jeg moderkagen, og det var ikke så slemt sammenlignet med alt det andet. Jeg var bristet en smule foroven og ikke forneden, og det var fordi trykket lå et andet sted for den position, jeg fødte i. Jeg ville gerne have at navlesnoren pulserede færdig, før vi klippede navlestrengen. Mathilde forklarer ”Med mindre der er en akut situation, hvor vi er nødt til at tage barnet væk med det samme, er det de fleste jordemødres udgangspunkt, at man venter til navlesnoren er færdig med at pulsere, inden den afnavles. Cirka en tredjedel af barnets blod, er stadig i kredsløb i navlesnoren og moderkagen, når barnet bliver født, så for at give den det sidste med, vil vi gerne vente med at klippe.”

 

Aftryk af moderkage

Aimé klippede navlesnoren,og så fik jeg en spontan ide om, at jeg gerne ville lave et aftryk af moderkagen på et stykke papir. Jeg lå der med snask over det hele og bad Aimé finde papirrullen fra mit arbejdsbord frem. Mathilde var helt med på ideen og hjalp mig med at lave aftrykket af moderkagen. Min moderkage ligger i en urtepotte ude på altanen dækket godt til, og så tænker vi at plante et træ på den.

 

Efter fødslen

Ayo blev vejet og folk fik lidt mad,og vi tog den med ro og hyggede os. Mathilde supplerer ”Vi skal blive i 4 timer efter fødslen og sikre os, at alt er,som det skal være med mor og barn, og at mor kan tisse. Vi skal også have set barnet sutte rigtigt, så vi ved, at det får noget mad.”

 

Nød at være hjemme

Jeg følte mig som verdens stærkeste kvinde bagefter og var fuldstændig dopet på kærlighed. Det var så vildt. Tænk at sådan et lille menneske kan komme ud af mig – det var godt nok helt vildt hårdt, især pressefasen, men jeg klarede det! Det var så dejligt, at jeg bare kunne blive liggende, hvor jeg var og ikke behøvede at rykke mig. Efter et par timer kom der nogle familiemedlemmer, og det hele foregik i et roligt tempo, præcis som jeg havde ønsket mig.

 

LeaveCOMMENT

  • Melissa
    REPLY

    Fuck hvor er du sej Dahlia🦄🦄

    marts 15, 2019

Your email address will not be published. Required fields are marked *