Når noget føles rigtigt for skuespiller Beate Bille, springer hun ud i det. Både når det kommer til kærligheden, karrieren og den kommende familieforøgelse, som hun efter flere aborter ellers havde opgivet. Her fortæller hun om at være meget bevidst om de risici, der er forbundet med at blive gravid som 45-årig, om hvorfor det var svært for hende at overbringe nyheden til venner og familie og om at trives i kaos

“Tag lige et billede. Jeg ser det så sjældent dét her. Det er magisk”, siger gynækologen, der netop har fortalt Beate Bille, at hun er 8 uger henne, og at der er et lille hjerte, der banker. 

Et billede er ellers det sidste, Beate Bille tænker på. Hun er mildest talt i chok og er hurtigt sprunget op fra briksen og i gang med at tage tøj på. 

“Jeg kunne simpelthen ikke forstå det. Jeg var 45 år. Da jeg ringede til min mand og fortalte det, kunne jeg ikke lade være med at grine. Det var nærmest fjollet, syntes jeg.”

Den store kærlighed 

På en vinbar i København for 15 år siden møder Beate filmfotograf Magnus Jønck. En måned efter sidder de i en flyvemaskine på vej til Costa Rica i 14 dage. 

“Vi kendte jo egentlig ikke hinanden, da vi tog til Costa Rica. Og jeg må indrømme, at jeg ude i lufthavnen tænkte, at det enten blev verdens længste tur eller verdens dejligste tur. Det blev heldigvis det sidste. Når noget føles rigtigt, så tænker jeg “hvorfor ikke?” og så kan jeg som regel ikke lade være. Og sådan havde jeg det, da jeg mødte Magnus.”

Kort tid efter flytter parret sammen, og året efter er Beate gravid.

“Magnus’ tvillingebror kom og fortalte, at de ventede barn. Og så gik det op for os, at det kunne man da også prøve. Et halvt år efter var jeg gravid med Fernanda. 

Det var slet ikke meningen, at jeg skulle møde en mand på det tidspunkt, ej heller stifte familie. Jeg havde fuld smæk på min karriere og var lige kommet ud af et forhold. Men det var helt fantastisk at være sammen. Kærligheden var nem, dejlig og sjov. Og den var ikke besværlig, som jeg kendte den. Jeg havde lyst til at blive ved med at være i det. Der var en naturlig connection, som gjorde, at vi ikke behøvede den dér fuldstændige symbiose, som jeg sommetider søgte, da jeg var yngre, fordi jeg var usikker på kærligheden.”

Balancen mellem at være skuespiller og rollen som mor

Beate befinder sig godt i morrollen og stornød babystadiet med Fernanda. At blive mor til hende ændrer dog ikke mærkbart på hverken karrieren eller ambitionerne.

“Jeg elskede babystadiet, og jeg nød det til fulde. Men jeg kunne ikke forestille mig ikke at tage på turne med teateret, og karrieremæssigt fortsatte jeg i stort set samme tempo.” 

Fem år senere har Beate nærmest lige født sit andet barn Hector, da hun bliver tilbudt en hovedrolle i tv-serien “Black Widows”, der skal optages i Finland. 

“Jeg sprang ud i det med en baby på fire måneder på armen – igen fordi det føltes rigtigt. Det blev to år med fuld smæk på. Magnus rejste også meget i de år og var ofte væk i 3-4 måneder af gangen, og min datter på 5 år var meget alene med sine bedsteforældre. For hende så det ud til, at jeg altid tog på ferie til Finland med hendes lillebror.”

Læs også

Marie Skall: “Man kan ikke det hele, og det accepterer jeg”

Når Beate ser tilbage, husker hun årene som benhårde. 

“Det var svært ikke at kunne være mor alle steder. Jeg var helt flad, da Hector var 2-3 år. Efter de kaosår skulle jeg samle mig og op på hesten igen. Jeg trængte til at være hjemme og følte jeg skulle rette op. 

Jeg valgte faktisk at skære teater helt fra og kun prioritere de gode opgaver. Og i min branche er der lidt længere mellem snapsene, når man er fyldt 40. Mange af de ting, jeg blev spurgt om, var forholdsvis kedelige, syntes jeg. Og så gav det mere mening, at min mand kunne lave de ting, han drømte om.”

Men hovedårsagen til, at Beate sænker farten, er, at hun er blevet mor til to. For forskellen på at have et og to børn er til at mærke.

“Med to børn er der to forskellige behov, der skal dækkes og meget mere kaos. Det er forfærdeligt at føle sig utilstrækkelig som mor. Og det gør vi alle i perioder. Men for mig stod det på i længere tid, og det sled.

Jeg kom frem til den erkendelse, at mine børn kun er små én gang, og det vil jeg gerne nyde. Og jeg elsker børnelivet. Det betyder ikke, at jeg ikke vil arbejde og lave fede ting, men jeg gider ikke løbe efter bussen.”

Alenemor i længere perioder

Med til historien hører også, at Beates mand også er freelancer og arbejder som filmfotograf. Et job, der medfører, at han i perioder på op til fire måneder ad gangen er bortrejst, og Beate dermed er alene med børnene. 

“Jeg har været meget alene med børnene, hvilket også er en af grundene til, at vi ikke har fået børn aldersmæssigt tættere på hinanden. Jeg arbejdede meget de første år, og vi havde også brug for at være kærester, nu hvor vi fik børn tidligt i vores forhold.

Set i bakspejlet kan jeg sagtens forstå praktikken omkring at få børnene tæt. Det er besværligt at få børn fordelt over 12 år. Jeg kommer til at have tre børn med tre vidt forskellige behov. Min datter på 12 og min dreng på 7 vil aldrig det samme. Men det har også fordele. Begge børn har fået enormt meget solotid med mig i deres første år. Og nu starter vi snart forfra for tredje gang.”

Som følge af Magnus’ arbejde har familien fået en masse oplevelser og rejst til destinationer, de ellers aldrig ville have besøgt. 

“Vi tager som oftest over og besøger ham, når han er væk i længere tid. Sidst var vi i Calgary i Canada, hvor der er -20 grader. Men så blev vores datter god til at snowboarde. 

Vi har ofte taget Fernanda ud af skolen for at rejse, men det bliver sværere og sværere i de større klasser. Også fordi børnene begynder at have holdninger til, hvad de gider, og de savner deres hverdag derhjemme. De gider ikke bare sidde på en legeplads, som da de var små.” 

Men Magnus’ arbejdsliv kræver samtidig, at hele familien skal være klar til at omstille sig, idet jobs kan komme med få dages varsel. 

“Vi navigerer hurtigt om. Magnus er ikke ansat hos Mærsk, hvor vi er varslet, at han måske skal udstationeres til næste år. Og sådan er det også med mit arbejde. Hvis der er noget, vi vildt gerne vil, bakker vi hinanden op, og så finder vi ud af det.

Selvfølgelig har det en pris at arbejde på den måde. Børnene savner ofte deres far meget, når han er væk. Men jeg tror på, det er ok for børn at opleve skift. I perioder er deres far væk, og der er mere run på, andre gange er der mere fred og ro.”

Voksede fra idéen om flere børn

Snart udvides familien fra fire til fem. Noget, der kom som en stor overraskelse – for både børn og voksne.

“For nogle år siden ville jeg gerne have et tredje barn. Og jeg blev også gravid flere gange, men hver gang gik det til grunde i uge 6-7. 

Første gang blev jeg ramt og ked af det. Men de efterfølgende aborter betragtede jeg som naturens gang. Jeg var over 40 år, og det er ikke rocket science, at mine æg ikke er tip top.”

Beate elsker at løbe og træne, og flere begynder på det tidspunkt at fortælle hende, at hun skal stoppe med det, hvis hun vil være gravid. 

Men det fungerer ikke for hende, hvis barn nummer tre skal være et projekt. 

“Jeg voksede fra ideen om flere børn, da det blev vanskeligt. Jeg tænkte, at det ikke var meningen, når det ikke skete naturligt. Jeg forstår, man går mere aktivt ind i det og får hjælp, hvis man ikke har børn eller drømmer om en 2’er, men dér var jeg slet ikke. Mit liv var i forvejen meget børneagtigt, så jeg var fyldt op. Alligevel tænkte jeg, at hvis der skulle komme en baby flyvende ind ad døren, så er hun/han velkommen.

Jeg har også en veninde, der er meget spirituel, og hun fortalte mig flere gange, at der var en baby til mig, hvis jeg ønskede det. Men jeg blev ved med at gentage: “Jeg er 45, det tror jeg virkelig ikke, og det er også ok.””

Da Beate Bille nærmer sig 45 år, lægger hun derfor drømmen om flere børn bag sig. Nu er hun et andet sted, det sidste babytøj forærer hun væk, og hun når endda at tænke, at hun bør få en spiral. Bare for en sikkerheds skyld.

Men så udebliver hendes menstruation. 

45 år  og gravid

“Jeg tog ikke en test, for jeg kunne godt regne ud, at jeg var gravid. Det var i sig selv ikke overraskende, for det havde jeg jo været flere gange. Men jeg forestillede mig, at jeg ville begynde at bløde inden for et par uger, så jeg ignorerede det totalt. Jeg fortsatte med at løbe lange ture og drak også vin. Jeg nævnte for min mand et par gange, at jeg ikke havde fået min menstruation, men det var ikke noget, jeg tog alvorligt.” 

Da påsken er slut, er Beate gået 4 uger over tid og får en tid hos sin gynækolog.

“Er det nu dig igen?” smiler gynækologen og henviser til Beates tidligere aborter: “Hvad hvis der er hjertelyd?” 

“Der var ingen tvivl om, at vi ville have barnet, hvis der var et barn, men det var alligevel en kæmpe overraskelse, da jeg hørte lyden af det bankende hjerte. Jeg blev henvist til Rigshospitalet, hvor jeg i uge 10 fik lavet en moderkagebiopsi på grund af min alder. 

Jeg læste på nettet, at der kun er 1% chance for naturlig graviditet uden kromosomfejl, når man er 45 år. Jeg var derfor meget bekymret for, hvad der kunne være galt med fosteret. Da svaret på moderkagebiopsien var fint, og mine tal til nakkefoldsscanningen også var gode, begyndte femøren langsomt at falde.

Men det har generelt været en graviditet præget af bevidstheden om, hvad der kunne ske. Da lægerne sagde til mig, at den er kommet for at blive, skulle jeg vænne mig til tanken om, at der rent faktisk ville komme et barn ud af det. Vi holdt det derfor for os selv i lang tid, og jeg må indrømme, at jeg stadigvæk glæder mig til at tælle fingre og tæer.” 

Graviditeten har ellers været uden komplikationer, og hun har ikke oplevet det meget anderledes, end da hun ventede sine to store børn.

“Jeg er en rigtig kvalmepige, og det har jeg også været denne gang. Jeg har også været mere træt under denne graviditet, men jeg har også to store børn, som hele tiden skal noget. Det er anderledes end at have én på 4 år, som blot skal hentes fra børnehave og hjem til en snack. Så det er svært at vide, om den øgede træthed skyldes min alder, eller mit liv med store børn. 

Heldigvis er jeg god til at være højgravid. Jeg har ikke ondt nogen steder, og jeg har dyrket pilates og yoga gennem hele graviditeten.” 

“Ad mor, så I har ligesom….”

Da Beate er omkring halvvejs i graviditeten, fortæller hun og Magnus det til børnene, Fernanda og Hector, som er henholdvis 12 og 7 år gamle. Og Beate erfarer, at det ikke er samme oplevelse som at fortælle til en 4-årig, at mor har en baby i maven. 

“Børnene fik et gigachok. Og Fernanda troede faktisk, det var en joke, som vi blev ved med at drille hende med.  Da de forstod, at det var reelt, var det også lidt ulækkert: “Ad mor, så har I ligesom…” 

Jeg fik også spurgt, om de hellere ville have haft en hund. Og svaret var et stort og rungende JA. Men nu har de vænnet sig til tanken, og de glæder sig enormt meget.” 

Samme dag som børnene får det at vide, skal de passes af Beates forældre, og de får derfor scanningsbilledet i hånden, så de kan overbringe den glædelige nyhed. 

“Mine forældre blev så glade. Selvom min mors første reaktion var, at jeg var for gammel. Det var helt skørt, men jeg havde simpelthen så svært ved selv at sige det, så det var dejligt nemt at overlade det til børnene.

Generelt var der jo ikke nogen, der forventede, jeg var gravid. Ingen veninder var gravide. Det hele var lidt fjollet og helt ude af kontekst. Folk var sådan “WHAT”, og jeg syntes, det var enormt akavet, fordi jeg kunne se, folk var overraskede.”

Det der med at skulle have en baby som 46-årig kan også få Beate til at føle sig bagud. Hun føler sig eksempelvis overbevist om, at babydyner har ændret mål siden sidst. Men hun har ikke kunnet spørge nogle veninder til råds. 

“På en måde føler jeg mig lidt bagud. Men jeg tænker, det er ligesom at svømme. Når først man hopper i vandet, giver det sig selv. 

Og som min fætters kone sagde, bliver jeg nu nødt til at holde mig ung længere. Det bliver forhåbentlig ikke et problem. Jeg har i hvert fald børn i alle aldre, der holder mig i gang. Jeg bevæger mig både inden for tiktok- og barnevognsafdelingen.” 

Den tredje fødsel

Om kort tid skal Beate føde sit tredje barn, og det tager hun roligt, fordi hun har haft to gode fødsler. 

“Jeg troede, jeg på hospitalet ville blive mindet mere om, at jeg er over 40 år. Men der har ikke været flere tjek overhovedet. Det har vist også noget at gøre med, at jeg tidligere har haft to komplikationsfrie graviditer og fødsler. 

Den eneste forskel jeg har bemærket, er, at man ikke må gå mere end 5 dage over tid, når man er over 40 år. 

Første gang gik jeg 12 dage over tid og fik både vedrop og epidural, og jeg nærmest åbnede mig 10 cm på en time. Anden gang tog de mit vand 5 dage over tid, men jeg behøvede ikke vedrop. Der er kæmpe forskel på kunstige og naturlige veer. Jeg håber på det sidste denne gang.

Det kommer simpelthen sådan bag på mig, hvis fødslen kommer til at bøvle, selvom nogen siger, at tredje gang kan drille. 

Jeg er ikke bange for at føde, selvom det nok skal komme bagpå mig, hvor smertefuldt det egentlig er. Men jeg betragter det som et tog, man stiger på, og så pludselig er det overstået. Og jeg kommer heldigvis ikke hjem med et brækket ben, men med en baby.”

Et ønsket kaos

Beate har et omskifteligt liv, hvor hun ikke nødvendigvis ved, hvad hun arbejdsmæssigt laver om et halvt år, og om hendes mand er på job i USA eller Milano. Men hun er god til at navigere i kaos.  Det er sådan, hun trives bedst.  

Og kaotiske tilstande venter måske lige om hjørnet, når hendes tredje barn inden længe kommer til verden. Der er i hvert fald ikke lagt en plan. 

“Det er slet ikke gennemtænkt. Vores hverdag bliver hektisk. Særligt, når jeg skal være alene med tre børn. Vi er ved at etablere noget ekstra hjælp, så mine børn fortsat kan lave det, de plejer, selvom der kommer en baby. Min datter træner eksempelvis elitesport i Herlev, og der er en del kørsel frem og tilbage. Vi er i fuld gang med at finde ud af, hvordan vi kan strukturere vores liv, så vi ikke bliver bombet helt sammen.”

Som en ekstra bonus flyttede Beate og familien sidste år ind i det hus, hvor Beate er vokset op, og hvor hendes forældre stadigvæk bor på 3. sal. 

“Det var ikke planen, at vi skulle bo i samme hus som dem, fordi vi nu skulle have tre børn.  Men det blev planen. Det er mega dejligt, vi kan sende de store op af trapperne, og mine forældre vil meget gerne hjælpe.”

Sidste gang Beate havde født, sprang hun ud i at lave en tv-serie kort efter. Og selvom hun føler sig overbevist om, at hun ikke skal det igen, så vil hun alligevel gerne have fleksibiliteten til at springe ud i nye udfordringer, hvis det føles rigtigt. 

“Jeg har det nok lidt med min karriere, som jeg havde det med en tredje graviditet. “Nej, vi skal ikke have flere børn, men hvis der kommer én flyvende ind af døren, er den velkommen”.

Tekst Julie Teglhus, Foto Sissel Abel