Bea Fagerholt: “Vi står overfor et helt nyt kapitel i vores familieliv på fem”
Hvad tager du på, når du skal hurtigt ud af døren?
“Vi er fem mennesker, der skal ud af døren og jeg ender altid med at være den sidste, der kommer i tøjet. Derfor går det også altid stærkt med at vælge. En af mine uniformer for tiden er et par løse jeans, en hvid T-shirt fra Skall og en blazer eller læderjakke. Jeg har også en ting for cardiganer særligt nu, hvor årstiden skifter, og temperaturen kan svinge meget på en dag. Især Edie cardigan fra Skall er både behagelig og praktisk, når jeg skal amme.”
Hvad kan redde dig på en træt barselsdag?
“Ud i det blå med barnevognen og tanke op med en kop kaffe og en bmo eller noget andet lækkert. Og så en god podcast i ørerne – det er det perfekte quick fix. Men at lægge sig på gulvet med baby og tage nogle dybe vejrtrækninger kan også give en træt krop lidt ro.“
Du har fået dit tredje barn for et år siden. Hvad har fyldt særligt hos dig denne gang?
“Vi står overfor et helt nyt kapitel i vores familieliv på fem. Jeg har været på barsel, min kæreste har været på barsel og nu skal vi alle ud ad døren, aflevere og hente tre steder og jonglere en hverdag med job og alt det, der hører sig til at være en børnefamilie.
Det, der fylder mest hos mig, er et ønske om ikke at havne i følelsen af kun at skulle holde hovedet over vande. Det er så vigtigt for mig, at vi har en god hverdag med plads til andet end praktik. Vi går mere op i planlægning og forberedelse end nogensinde før, men jeg tror på, at det er nøglen til overskud.
Hver fredag lægger vi en plan for den kommende uge i forhold til, hvem der henter og afleverer, og hvad der ellers skal ske i løbet af ugen. Logistikken er røget et niveau op, og det er surt at stå om morgenen og skulle blive enige om, hvem der tager hvilke børn. På daglig basis er det jo de små ting, der kan gøre en forskel, som at lægge tøj frem til børnene om aftenen og sætte havregrynene i blød, så man bare skal tænde for gryden. Jeg elsker også at være på forkant med madlavning – at sætte lidt tid af om søndagen til mad-prepping, så man dels har et overblik over ugen, men også relativt nemt kan lave mad i hverdagen. Det synes jeg er virkelig dejligt og samtidig hyggeligt.”
Hvordan har det været anderledes at blive mor for tredje gang?
“Det at have to børn i forvejen, der er gamle nok til at forstå, at der er kommet et lille nyt menneske ind i familien, er helt magisk. Den omsorg, kærlighed og finurlige betragtninger de er kommet med, er gået lige i hjertet på os. Og så har min ’moderskabsmodenhed’ gjort mig frygteligt bevidsthed om, hvor stærkt det hele går. Jeg har forsøgt på bedste vis at nyde alle faserne, med alt hvad det indebærer.”
Hvad er din hudplejerutine på travle morgener?
“Jeg smører HONEY Cleanser i ansigtet inden jeg hopper i badet, hvor jeg også børster tænder. Et par pump Body Oil på hele kroppen, når jeg kommer ud af badet og så bruger jeg Hydra Serum efterfulgt af Everyday Face Cream. Når jeg har lagt makeup, slutter jeg gerne af med at duppe lidt Face Oil på panden og kindbenene. Det giver huden en smuk glød.”
Hvad er dit hero hudplejeprodukt?
“Det må være vores Hydra Serum. Det er ikke kun konsistensen, der er magisk – jeg har stadig til gode at møde en, der ikke synes, at den har en forvandlende effekt på huden.”
Foto Sissel Abel
Din kommentar