Efter Petra Nagel er blevet mor til tre, oplever hun mere end nogensinde, hvor svært det er at finde den optimale work life balance. Her fortæller hun om at rykke ud af byen og sige sit job op, om at være plaget af konstant dårlig samvittighed, og hun deler sin personlige og journalistiske drøm om at finde opskriften på den lykkelige børnefamilie

Klokken er tolv, da jeg som aftalt ringer til Petra, men telefonen går på svareren. Ti minutter senere tikker en SMS ind. “Prøver hårdt, men det går skidt”, skriver hun og sender et forklarende billede af sin 1-årige søn, som sidder op i sin barnevogn og ser alt andet end sovende ud.

Situationen er ikke sjældent forekommende i Petras liv og illustrerer på fineste vis, hvordan hun nærmest ikke når at blive færdig med det ene, før hun skal i gang med det andet. For det er ikke altid nemt at forene arbejdsliv og familieliv, når man som Petra og hendes mand, Asbjørn, begge har jobs og samtidig hjemmepasser deres to yngste børn. “Sådan har det været det seneste halve år, hvor vores mellemste også har været hjemme på grund af et rodet børnehaveskift. Men nu kan vi begge to mærke, at vi ikke er glade i det. Hver dag bliver et koordineringsarbejde og kommer til at handle om, hvornår den anden kommer hjem og tager over.”

At blive mor

Det at være familie har ikke altid været et koordineringsarbejde. Petra møder sin mand som 31-årig, og der går ikke lang tid før, at hun er gravid. “Asbjørn vil nok sige, at det overhovedet ikke var planlagt, men jeg tog ikke prævention, så helt uplanlagt kan man nok ikke kalde det. Han skulle have et lille skub, men jeg kunne ikke vente. Jeg var 32, og jeg følte mig gammel, forstået på den måde, at jeg ikke følte, jeg var alderssvarende. De fleste på min alder havde allerede børn eller var i gang med at stifte familie. Jeg havde også været single i 6 år, og jeg havde en en iboende angst for ikke at nå at blive mor. For 8 år siden var det ikke ligeså almindeligt at blive solomor, som det er i dag.”

Det at blive mor første gang bliver fuldstændig, som Petra har forestillet sig. “Dengang blev der snakket meget om, hvor vanvittigt det er at være gravid og få et barn. Men jeg havde længe drømt om at blive mor, og jeg havde en fed graviditet. Det at blive en familie var ikke den voldsomme omvæltning, som jeg havde hørt, det kunne være.”

Shop HONEY Summer Kit • Limited Edition 900 kr

Under graviditeten optager Petra programmet “Petra skal have en baby”, og programmet får samtidig en fødsels- og familieforberedende funktion for Asbjørn og hende.“Vi startede kameraet den dag, jeg tog graviditetstesten. Fordi det hele blev filmet, fik vi formentlig – mere end de fleste – talt os igennem alle aspekter af både graviditeten og livet efter. Vi gik til ekstra meget fødselsforberedelse og havde snakke om parforholdet, samtaler med andre forældre og blev generelt klædt rigtigt godt på til forældreskabet.”

To ting ved moderskabet kom alligevel bag på hende.“Amningen var frygtelig. Det er virkelig en disciplin, man skal lære. Og så er der frihedsberøvelsen, der følger med at blive mor. Inden man får et barn, ved man godt, at man ikke skal ligeså meget i byen mere, men det er ikke det, det handler om. Det er erkendelsen af, at man ikke længere er sig selv nærmest. Ikke engang, når man har tissetrang eller er tørstig. Den del skulle jeg vænne mig til.”

Mor for første og tredje gang

5 år senere, nu i 2023, bliver Petra mor for tredje gang. “Det var ikke planlagt. Men jeg blev gravid, og det at blive gravid kan man jo ikke jonglere med. Det passede med, at jeg fyldte 40 i samme år, og det skulle vi selvfølgelig. ”Og det blev – i modsætning til at blive mor første gang – slet ikke, som Petra havde forventet. “Første gang er selve fødslen, amningen og mange af de praktiske ting langt større udfordringer, fordi man ikke har prøvet det før. Tredje gang var de udfordringer a walk in the park, og der var ikke samme usikkerhed forbundet med at tage sig af en baby. Men det følelsesmæssige er 100 gange sværere, fordi jeg hele tiden er plaget af dårlig samvittighed over for en eller flere af børnene.

Podcast

Efterfødselssamtale med Petra Nagel

Da vi kun havde et barn, stod vi begge og lænede os ind over barnevognen og diskuterede, om han havde det for varmt, om han mon var sulten eller noget helt tredje. Vi var så meget på. Hele tiden, begge to. Nu kan der gå hele dage, hvor jeg føler, at jeg ikke engang når at tale med dem alle tre. Jeg er spredt ud over tre børn som det tyndeste lag kedelige smør, hvor jeg, dengang jeg kun havde Pelle, var et ordentlig lag tandsmør. Det at dele opmærksomheden på tre børn har været og er fortsat en langt større udfordring, end jeg havde regnet med. Jeg spørger mig selv dagligt, om tredjebarnet bliver ligeså stimuleret, som 1’eren og 2’eren blev.” Den dårlige samvittighed får Petra til at vende tilbage til sine forventninger til at blive mor tredje gang. Hun har oplevelsen af, at der hersker en generel og overordnet fortælling om det at få tre børn. En fortælling, Petra ikke kan genkende.

“Jeg har hørt alle sige, at 3’eren er easy peacy, og at det er fuldstændig ligegyldigt, om der er to eller tre. Man er jo allerede vant til at have børn, og 3’eren følger bare med. Og jeg må bare sige, at jeg erklærer mig fuldstændigt uenig i den påstand. 3’eren følger ikke bare med. Det har på nogle områder ikke været særligt fedt at få tredje barn.” Petra erkender, at hun har svært ved at lukke munden. Hun kalder det sin forbandelse at være lidt for ærlig. “Jeg har ikke været i mødregruppe i mange år, men for nylig mødtes jeg med nogle mødre her i Lejre. Og så kom jeg til at sige, at jeg bare overhovedet ikke kan anbefale at få en 3’er. Det burde jeg nok have holdt for mig selv. Nogle af førstegangsmødrene blev i hvert fald lidt chokerede, fordi de går og drømmer om en stor familie.”

Den ærlige Petra

Danskerne er ikke enige med Petra i, at hendes forbandelse er at være for ærlig. For Petra stjal netop danskernes hjerter med sin umiddelbarhed og ærlighed, da hun for snart 10 år siden lavede DR-programmet “Petra dater hele verdenen” efterfulgt af “Petra elsker sig selv” og “Petra får en baby.”

Hun er kendt for at adressere tabubelagte emner ved at fortælle åbent og ærligt om sine egne usikkerheder og personlige erfaringer. “Efter “Petra dater hele verdenen” blev vist, fandt jeg ud af, at det var meget nemt for mig at dele ud af det, der er inde i mig. For når jeg gjorde det, var der nogen, der fik glæde af det og kunne bruge det til noget i deres eget liv.” Men den beundringsværdige ærlighed gør, at hun – ærligt talt – bliver træt af at skulle være ærlig.

“Jeg har stået uden tøj på og kigget mig i spejlet og hevet i mine deller, mens jeg har talt om selvværd og manglen på samme. Mit arbejde var at dele ud af mig selv, så det tillærte jeg mig. Det sad så meget på rygraden, at jeg på et tidspunkt faktisk havde svært ved at stoppe med det. Men jeg blev mættet af at skulle sige ærlige ting hele tiden, fordi jeg også blev mættet af at skulle forholde mig til mig selv, mine følelser og tanker. Og jeg begyndte at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor det var vigtigt, at folk skulle vide det.”

Podcast

Vores panel snakker om morlivet & venskaber

Det er derfor perfekt timing, da TV2 for 6 år siden spørger Petra, om hun vil være vært på Go’ Aften Live.“Jeg er uddannet journalist, så det var dejligt at få lov til at lave et nyhedsprogram og vise, at det her kan jeg også. Jeg er ikke kun dygtig, fordi jeg vender vrangen ud på mig selv. Jeg er også fagligt dygtig.” Imellemtiden er børneflokken imidlertid vokset til tre børn, og den meget omtalte work life balance er også blevet et fokus (og stor udfordring) i Petras liv.

Et familieliv uden for landets grænser

En for de fleste familier sjælden version af work life balance praktiserer Petra, når “Bachelor” og “Bachelorette” skal optages to gange om året. Her pakker hun hele familien med i kufferten og rykker teltpælene op i 4 uger ad gangen. Familien er netop hjemvendt fra 4 uger på Kreta. Det er virkelig fedt at have min familie med rundt i verden. Det er mit drømmearbejde, og imens har børnene (og Asbjørn) det fedt i en vandrutsjebane eller i en dyrepark. “Men hver gang vi kommer hjem, er det lidt desillusionerende. Mange kender følelsen, når man har været på ferie med sine børn og faktisk glæder sig lidt til, at de skal afsted i børnehave igen.”

Præmissen er imidlertid, at Petras to yngste børn for tiden bliver hjemmepasset, så hjemme venter det sædvanlige koordineringsarbejde, der kan få karakter af en vagtplan. Og så kan det klassiske spørgsmål, som enhver børnefamilie kan genkende, trænge sig på:Hvem trænger egentlig mest til luft? Er det Petra, der har været på arbejde i 4 uger, eller Asbjørn, der har været på uafbrudt med børnene i 4 uger?

Shop Peech • Corny vibrator 399 kr

“Det er virkelig privilegeret at kunne opleve verden med sine børn i sammenlagt to måneder om året. Men det medfører, at vi tager hele familien ud af rutinen. Vi har ikke det klassiske rutinemæssige årshjul, hvor vi ved, hvornår vi skal holde vinterferie og påskeferie. Jeg troede egentlig, vi ville finde rutiner røvsyge, men vi savner et lidt mere rutinepræget liv. Et rutinepræget liv, som også efterlader os begge lidt luft.”

Mere luft

Det er netop luft og manglen på samme, når man er en børnefamilie, der fylder meget hos Petra. “Jeg undrer mig ofte over, hvad det er, vi allesammen misser. De fleste, jeg taler med, synes, det er mega hårdt både at have et arbejde og være forældre, og det er næsten umuligt, hvis man samtidig ønsker at se sine venner et par gange om året.” Sidste gang Petra så sine veninder var til en julefrokost. Og nu viser kalenderen juni måned.

“For nylig skrev jeg til mine veninder, at jeg er så ked af, at jeg ikke har nogen føling med dem. Jeg aner ikke, hvordan de går rundt og har det, for jeg kan ikke være der på deres mærkedage, og jeg kan aldrig bare droppe forbi til en impulsiv kaffe. Den følelse af utilstrækkelighed smitter af på det hele, og jeg kan sidde med en følelse af, om det er det værd. Man giver køb på mange ting for at være der for tre børn og deres individuelle behov, læring og udvikling.”

I håbet om at få mere luft er Petra og familien flyttet ud af byen. Og for 6 måneder siden sagde hun også op som vært på Go’. “Vi er flyttet herud for at skulle arbejde mindre og være mere sammen med børnene. Og det er lige præcis det, vi gør – begge dele. Vi gør det, vi rigtigt gerne vil. Netop derfor er det også ambivalent stadigvæk at føle, at det er svært.”

Tilbage til at bruge sig selv i sit job – den danske børnefamilie set fra oven

Netop denne følelse er også grundstenen i hendes næste journalistiske drøm og ambition. Og for første gang i 6 år er hun igen klar til at bruge sig selv i journalistikken.

“Havde du spurgt mig for 3 år siden, havde jeg ikke været klar. Men jeg kan godt mærke, at jeg er dér, hvor jeg begynder at få lysten til at belyse nogle problematikker, som jeg selv kan spejle mig i. Jeg synes også, jeg har lært at bruge min faglighed og samtidig give ud af mig selv doseret. Min drøm er at lave et portræt af den danske børnefamilie. Jeg har inderligt selv et behov for at finde ud af, hvad vi gør forkert. Jeg gad godt sætte spot på det, så samfundet også kan se, at den danske børnefamilie er under kæmpe pres. Regnskabet går ikke op, hvis vi både skal arbejde mere og få flere børn.Òg hvis man som børnefamilie siger, at man ikke har lyst til at leve på den måde og vælger at gøre noget andet, bliver man skældt ud og kaldt privilegieblind romantiker.

Læs også

Maja Claver – Alenemor

Jeg siger ikke, at vi allesammen skal flytte ud på en ø. Vi har eksempelvis måttet erkende, at hjemmepasning ikke er for os. Men jeg gad godt finde opskriften på at være en glad og velfungerende børnefamilie, der ikke konstant higer efter at slå til uden at lykkes. Petra tror selv, at følelsen af ikke at slå til er resultatet af, at vi stiller for mange krav til os selv. “Vi går rundt med en forestilling om, at vi skal være glade på alle parametre; i parforholdet, på arbejdet, i vores familieliv og med vores venner. Der var noget over dengang, hvor man gik på arbejde for at holde fri i weekenden og for at kunne tage til Gardersøen i sommerferien. Vores job er blevet vores identitet, og vi udlever os selv og vores drømme igennem vores job. Det gjorde man ikke i samme grad førhen, og arbejdet blev således ikke tillagt ligeså stor værdi.”

“Lige nu lever jeg drømmen”

Selvom Petra savner sine venner, og livet med tre børn har taget fusen på hende, tøver hun ikke, når hun bliver spurgt til sin allerstørste drøm. “Jeg drømmer om, at mine børn er glade, og det er de. Så lige nu lever jeg drømmen.” Men så tøver hun alligevel. For hun kan godt høre, at det lyder modsatrettet.

“Jeg lever drømmen velvidende, at jeg også savner nogle ting i mit liv. De to følelser kan godt sameksistere. Og afløse hinanden sommetider. Og så ved jeg også, at vi får mere tid. I næste måned starter vores mellemste igen i børnehave, og vores yngste får vuggestueplads efter jul. Så bliver balancen mellem de to følelser en anden.”

Tekst Julie Teglhus Foto Sissel Abel