Annoncørbetalt indhold af Tryg

En tryg graviditet

I kølvandet på de to streger på graviditetstesten følger mange tanker og måske også bekymringer. Trygs graviditetsforsikring er etableret for at give støtte og viden, så man som gravid bedre kan fokusere på dét, som det hele handler om: at skabe nyt liv 

 

At blive forældre er en livsomvæltende begivenhed, uanset om det er første, anden eller tredje gang, man får et barn. I takt med at maven bliver større, mærker man måske også, at både ansvarsfølelsen og bekymringerne vokser. Hvordan vil jeg gerne føde? Hvilke slags forældre bliver vi? Vil jeg amme, og hvad gør jeg, hvis det ikke fungerer? 

I en tid der er præget af både forventning og uvished, kan det være rart at vide, at man er forsikret – både hvis man har behov for mere tryghed i graviditeten, og også hvis noget ikke skulle gå som forventet. 

Svensk forbillede

I Sverige har graviditetsforsikringer været på markedet i siden 1990’erne, og mere end 85% af alle gravide tegner en graviditetsforsikring. Sådan er det ikke i Danmark, hvor Tryg sidste år lancerede en forsikring specifikt målrettet den gravide og det lille liv i maven – en forsikring, der er unik på det danske marked. Hvorfor skulle der mon gå så mange år?

Produktansvarlig Karin Holm Larsen fra Tryg forklarer, at man har taget ved lære at Sverige, men først nu er blevet sikre på, at tidspunktet er rigtigt:

“Vi har fulgt markedet nogle år, og vi kan se, at der er en ændring i efterspørgslen hos de danske kvinder. Hvor man måske før har haft en tendens til at føle, at man skulle klare alt selv, er gravide generelt blevet mere bevidste og oplyste omkring, hvad der kan være af udfordringer i forbindelse med en graviditet og en fødsel.” 

En forsikring målrettet til at mindske bekymringer

En graviditetsforsikring er naturligvis ikke ensbetydende med fuldstændig sindsro, men den kan være et godt supplement til de forsikringer, man har i forvejen, og til de tilbud om f.eks. fødselsforberedelse, som sundhedsvæsnet tilbyder. 

En basis graviditetsforsikring (som er gratis) hos Tryg giver blandt andet adgang til ubegrænsede onlinekonsultationer med en erfaren jordemoder. Man kan også benytte sig af videokurser med fokus på fødselsforberedelse og amning, som man kan sidde derhjemme og se i ro og mag med sin partner. Og hvis der skulle ske noget uventet ydes psykologisk krisehjælp til den nærmeste familie.

Udover adgang til jordemoder, psykolog og videokurser, er man også dækket, hvis der skulle opstå varige fysiske problemer som følge af graviditet eller fødsel. Forsikringen gælder fra uge 21 og dækker, modsat en ulykkesforsikring, også dit ufødte barn.

“Det der gør denne graviditetsforsikring til noget særligt er, at den som et supplement kan give hjælp og støtte, hvis der skulle ske noget uventet i graviditeten eller under fødslen.”

Handler om at øge trygheden

Moderskabet begynder langt tid inden, at ens barn kommer til verden. Men ligesom der ikke findes to ens kvinder, findes der ikke to ens graviditeter. Nogle kvinder mærker nærmest kun, at bukserne ikke længere passer, mens andre trækkes med kvalme, bekymringer og en krop, der ikke kan det, den kunne før.

“Trygs graviditetsforsikring handler om at mindske bekymringer i graviditeten og give ro og tryghed. På den måde kan den gravide og hendes partner fokusere på den glædelige begivenhed, det er at få et barn,” siger Karin Holm Larsen.

Trygs graviditetsforsikring består af tre produktpakker: 

Basispakken – der er gratis- giver bl.a. adgang til online jordemoder og psykologisk krisehjælp.

En udvidet pakke, der f.eks. dækker visse kritiske sygdomme og økonomisk hjælp. 

Og endelig superpakken, der i tillæg til de øvrige pakker bl.a. giver mulighed for udvidet hjælp til f.eks. rengøring i hjemmet eller mulighed for hjælp fra en psykolog eller psykiater til en efterfødselsreaktion hos måde mor og far eller partner.

Du kan læse mere om Trygs graviditetsforsikring og de varierende ydelser her og få overblik over, hvilken pakke der opfylder dine behov.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *