Hvad skal man være opmærksom på, når det gælder overgangen til efteråret?

“Efterårsvejret i Danmark kan være omskifteligt med regn, blæst og slud, og børnene skal derfor have overtøj, der kan klare lidt af hvert. Mange får anbefalet at købe et thermosæt, men thermotøj er som regel ikke teknisk – dvs. det er hverken vandafvisende eller vandtæt. Om man vælger flyverdragt, to-delt sæt eller en tyndere skaljakke med flere lag under afhænger af, hvilket barn I har, og hvordans dets hverdag er. Tyndere overgangstøj, som skaljakker eller en vandafvisende jakke, kan med en tyk strik holde kroppen lun i koldt vejr. Hvis det er for kompliceret for ens barn med mange lag, kan man gå tidligere over til flyverdragt og så til gengæld have færre lag under.

For nogle børn er overgangen mellem sæsoner svært, og det kan kræve en del tilvænning at skulle have andet og tykkere tøj på. Lad overtøjet hænge fremme, så barnet får et forhold til det og bliver bevidst om, at inden længe så er det flyverdragt-tid. Efteråret har det nemlig med, at det tit bliver koldt fra den ene dag til den anden og så har du det rette tøj klar til den første kolde morgen.”

Hvad skal børn have på af tøj, så de forbliver varme og tørre?

“Tænk i tynde lag. Jeg vil altid anbefale, at man starter med et tyndt sæt bomuldsundertøj og så bygger på derfra. Hvor mange lag og hvilke materialer afhænger af, hvor varmt eller koldt et barn man har. Naturmaterialer, som økologisk bomuld eller ren uld har en højere åndbarhed og transporterer varmen fra kroppen. Et blandringsmateriale af uld og eksempelvis bambus er også lækkert for barnet at have på som det inderste oven på undertrøjen, fordi uld varmer og bambus har en kølende og antibakteriel effekt. Man kan også finde forskellige polyester materialer, f.ek s. genanvendt fleece, som holder rigtig godt på varmen og som er godt, hvis man har et lidt koldt barn.”

Er der forskel på, hvad et barn i vuggestue og et barn i børnehave skal have af overtøj

“Som tommelfingerregel skal vuggestuebørn have flyverdragt på fremfor et to-delt sæt. De kravler meget rundt på jorden, og der ikke skal være noget, der kan krybe op og blotte et bart mellemstykke. Ellers kan man gå efter overtræksbukser, der dækker brystet, og på den måde sagtens vælge et todelt sæt. 

Børnenes udviklingstrin og aldre er vigtige at have med i overvejelserne. Små børn op til to år skal ofte have hjælp til at komme ud og i overtøjet. En flyverdragt med to lynlåse, som kan lynes langt ned, er meget nem og barnet kan nærmest sættes eller lægges i flyverdragten, inden den lukkes. Der er også børn, der meget tidligt gerne vil selv, og her skal man overveje antallet af lynlåse. En enkelt lynlås lægger op til, at barnet selv skal kunne tage dragten af og på.

I børnehavealderen, hvor barnet er mere selvhjulpet, kan man vælge et todelt sæt eller en flyverdragt med en enkelt lynlås i ordentlig kvalitet, som er nem for barnet. Det er lettere for barnet med et todelt sæt, så længe de pottetræner, og der kan i nogle institutionerne også være retningslinjer for det. Derudover er det en smagssag, om man vælger et sæt eller en flyverdragt, og mange har også begge dele. Det vigtigste er bare, at det ikke er for kompliceret for barnet.” 

Er der noget i forhold til design og funktionalitet, man bør kigge efter?

“Gå efter velcrolukninger, slidstærke kvalitetslynlåse, og tøj der ikke har for mange knapper og spænder. Det er en god idé at seler og hætter er aftagelige, hvis barnet ikke kan lide at have det på. Vælg handsker, som tages på over flyverdragten og bukser, som bare trækkes op og måske skal lukkes med en enkel knap. Det er også en god ide med stropper til at holde støvlerne på plads, så det hele ikke skøjter rundt efter en tur på rutsjebanen. Snowcuffs, som er små huller til tommelfingeren indsyet i ærmet, kan være gode, hvis barnet ikke bryder sig om at have handsker på. Det hjælper til at holde på varmen og holder det værste vand og mudder ude.” 

Hvad skal man være opmærksom på, når børn selv begynder at kunne tage tøj af og på?

“Det vigtigste er at være opmærksom på, at børn gerne vil selv, og at man opfordrer sit barn til selv at klæde sig af og på. Så kan det godt være at huen sidder forkert, eller at skoene sidder omvendt på cyklen hjem. Det kan også godt være, at det tager ti minutter længere at komme ud af døren, men så har barnet haft en succesoplevelse og erfaret, at det godt kan selv. Og børn kan altid mere, end vi regner med. Det handler om at gå efter de tekniske detaljer i designet, der gør det til en nem og overskuelig opgave at komme i tøjet selv. At der ikke er for mange knapper og ting, der skal spændes ud og ind.”

Hvornår hiver man flyverdragten frem?

“Som regel plejer det at være omkring oktober måned, men man skal regulere, hvor mange lag man har på under. Hvor tidligt, man hopper i flyverdragten, handler også om behov og om den hverdag barnet har. Er barnet i skovbørnehave og er ude hele dagen, kan det være det er tidligere end et skolebarn, som måske kun er ude en times tid eller to i løbet af dagen.”

Hvad bør man kigge efter, når man skal finde flyverdragt? 

“Det vigtigste er, at den er vandtæt, vindtæt, åndbar og slidstærk.
Vandtæthed angives ved vandsøjletryk. Det fremgår af flyverdragtens produktinfo. Jo højere vandsøjletryk, jo hårdere vandbelastning kan den klare, og når en flyverdragt er vandtæt, så er den oftest også vindtæt. Til det danske efterår er det rigeligt med 5.000 vandsøjletryk. Mere end det er bare et plus. Derudover er det godt, flyverdragten har tapede sømme. Det betyder at sømmene er forseglet, så der ikke kan komme vand igennem dem.

Overtøjet skal også være tilstrækkeligt åndbart. Når børn leger udenfor, bliver de varme, og det er vigtigt at både kropsvarme og fugt kan transporteres væk. Ellers bliver barnet for varmt og sidenhen afkølet. De ellers meget populære gummiflyverdragter er eksempelvis ikke åndbare til trods for, at de virker praktiske. 

Jeg synes også, man skal vælge en flyverdragt i et langtidsholdbart materiale. Mini A Tures flyverdragter er lavet af 100% genanvendt nylon, som er ekstremt slidstærkt og åndbart. Så kan dragten reimprægneres og gå i arv, eller man kan sælge den videre. Derfor kan man også komme rigtig langt ved at købe en brugt flyverdragt, hvis den er i et materiale med høj slidstyrke. 

Jeg vælger altid selv produkter, der er udformet i certificerede genanvendte materialer og med OEKO-TEX 100 mærkning. Det garanterer, at der er stillet krav om, at det ikke må indeholde unødig kemi. Vi skal huske på, hvor magtfulde vi er som forbrugere. Det betyder noget, hvor man og hvad man køber.”

Hvad anbefaler du, når det kommer til størrelser?

“De fleste brands angiver både størrelse i cm og i alder. Det sikreste er at måle sit barns højde, og gå efter den størrelse der er højdesvarende og skippe aldersindikationen. Hvis man har et barn der eksempelvis er mellem 102-105 cm, så er 104 den rigtige størrelse. Overtøj er for det meste til den store side, og det er sjældent, man vinder noget ved at gå en størrelse op for at få tøjet til at række længere. Tøjet vil bare blive slidt de forkerte steder, og det er heller ikke sjovt at løbe rundt på legeplads, hvis bukserne er for lange. Så får man ikke det optimale ud af tøjet.”

Hvad skal man have for øje når det kommer til vask og vedligeholdelse af overtøj?

“Det er generelt bedre at vaske mindre. Både for miljøet og for tøjet, som bliver slidt meget, hvis det bliver vasket ofte. Tag i stedet en våd klud og få det værste væk, eller lad det tørre og ryst tøjet godt af udenfor. Når skidt er tørt, er det lettere at fjerne.

Overtøj kommer imprægneret fra produktion. Det er garanteret til at holde 5 vaske, og derefter vil effekten aftage. Vask flyverdragt og andet vandtæt overtøj med vrangen udad, og følg altid vaskeanvisningen. Oplever man at flyverdragtens vandtæthed aftager, kan man reimprægnere den. Har man købt en brugt flyverdragt, som er nogle år gammel, vil det også være en god idé at reimprægnere den, inden man tager den i brug.”

Tekst Anna Rolin, Foto Victoria Halbye