Da kultursociolog Camilla Paulsen blev mor, ledte hun forgæves efter litteratur, der kunne præsentere hendes datter for verdens vidunderlige mangfoldighed. Det blev afsættet for bøgerne om Nour og Nora, som giver rum til at børn og voksne sammen kan udforske stereotype forestillinger om hudfarver, kulturer og religion. Nu udkommer fjerde bog i serien, hvor vi følger de to venner på deres rejse rundt i Afrika

Hvad fik dig til at skrive bøgerne om Nour og Nora? 

“Jeg er uddannet kultursociolog og havde arbejdet med børn og kulturmøder i mange år, da jeg selv blev mor for over 7 år siden. Da min datter blev lidt ældre, og vi havde været igennem alle de klassiske børnebøger om, hvad bondegårdsdyrene hedder, hvad de forskellige madvarer hedder osv., så tænkte jeg, at nu skulle vi på biblioteket og låne nogle bøger om, at vi allesammen har forskellige kulturer. Men det viste sig dengang, at der ikke fandtes sådan nogle bøger for så små børn, og at de der var – for de ældre børn – ofte var meget stereotype. Jeg fandt frem til forskning, der viste, at det var vigtigt netop at eksponere børn for kulturforskelle. Jeg talte med pædagoger, der synes det kunne være svært at tage snakken, fordi de var bange for at gøre nogen kede af det, bange for at sige noget forkert. Og så gik jeg igang med den første bog “Nour og Noras første dag i børnehave”, og nu kommer den fjerde bog i serien så.” 

Hvornår kan man begynde at tale med sit barn om racisme, forskellige hudfarver og kulturforskelle?

“Forskning viser, at allerede når børn er et halvt år gamle, kan de se forskel på hudfarver, og fra de er ca. 3 år, begynder de at bruge de stereotyper, de møder, som er bundet op på hudfarver, kulturer, religion osv. Derfor er det ret tidligt, at man kan begynde at tage de her snakke med sine børn. Men ikke forstået på den måde, at man skal tale med sin 3-årige om racisme. Jeg mener hellere, at man over for de små børn skal tale kulturforskelle op, tale hudfarveforskelle op, tale religionsforskelle op. Altså være bevidst om, at have en positiv tilgang til de her emner overfor sine børn og præsentere dem for den rigdom, verden besidder.”

Hvorfor er det vigtigt at tænke over?

“Undersøgelse på undersøgelse viser, at vi har problemer med diskrimination af alle slags i Danmark på arbejdsmarkedet, boligmarkedet, i vores institutioner osv. Det har en række negative følger, at en stor del af vores befolkning bliver ekskluderet. Blandt andet skader det sammenhængskraften i vores samfund. Forskning viser som sagt, at det starter tidligt, og derfor er det vigtigt, at vi kan tage snakken om vores forskelle på en positiv, nysgerrig og inkluderende måde med børn allerede, når de er små, så vi i fremtidens samfund har en verden, hvor vi er mere lige og har en mere inkluderende tilgang til hinanden.”

Læs også

7 tips til en antiracistisk børneopdragelse 

Hvad kan man selv gøre, hvis ens barn ikke færdes i et miljø, hvor det naturligt eksponeres for forskellige kulturer og hudfarver?

“Det kan man jo bl.a. gøre med bøger. Der er en amerikansk forsker i litteratur Rudine Sims Bishop, som siger, at bøger både kan fungere som et spejl og et vindue. Et spejl, hvor man kan se andre som sig selv og få følelsen af at være normal. Men også et vindue, hvor man kan se ind i andres kultur, liv og verdener og få oplevelsen af eksempelvis at fejre eid og på den måde blive den oplevelse rigere og klogere. Efterhånden er der også kommet rigtig mange film og serier, som afspejler forskellige hudfarver, som man kan se med sine børn.” 

Hvad handler den nye bog om?

“Bogen “Nour og Nora rejser rundt i Afrika” følger de to venner Nour og Nora på en rejse gennem Afrika. På deres rejse oplever de en masse ting: de rafter på Nilen, besøger verdens første universitet, som blev grundlagt af en kvinde, ser en løve, taler med Chimamanda Ngozi Adichie og meget mere. Bogen er, ligesom de andre tre, baseret på dialogisk læsning, og inviterer børn og voksne til at læse og tale sammen om de forskellige kulturer og lande, som Nour og Nora besøger. Bogen udfordrer stereotype forestillinger om Afrika – og især ideen om, at det er et land – ved at vise den mangfoldighed og rigdom, der findes på det afrikanske kontinent i stedet for at fremstille det som et sted, hvor folk er fattige eller skal reddes. Og så handler den jo om to seje, handlekraftige piger, som rejser ud i verden og på deres helt egen måde taler om køn, feminisme og kolonialisme på en måde, der gerne også skulle gøre det lettere for os andre at snakke om.”

Hvilke snakke lægger bogen op til, at man tager med sine børn?

“Bogen lægger allermest op til, at man taler om, at Afrika er et kontinent, der består af forskellige lande, med forskellige sprog og kulturer. Vi møder forskellige karakterer i historien, der viser, at der er mange forskellige måder at være afrikansk på. Men der er også emner som at rejse, at turde, modersmål og nationalitet, der bliver taget op, som jeg håber skaber en nysgerrighed og måske stolthed blandt de børn, der læser den. At det er sejt at kunne sige hej på flere sprog. Men bogen tager dig også med ud på en rejse, som giver indblik i andre folks verdener og kan blive klogere og vokse som menneske af det.”

Hvordan undgår vi som forældre at komme til at reproducere den racisme, som vi måske slet ikke er bevidste om?

“Det er noget, der er rigtig svært, men hvis man synes, det er svært, så er man på rette vej. Så gør man det rigtigt. Fordi det er svært og ubehageligt at skulle konfrontere sine egne tankemønstre, hvor man ubevidst tænker, at noget er bedre, mere rigtigt, eller mere normalt end noget andet. Jeg hørte en hollandsk forsker, der hedder Philomena Essed, som forsker i hverdagsracisme, sige, at vi har en forståelse af, at racisme er noget der er ‘derovre’, og som ytres med en klar intention. Men racisme er også handlinger, der ikke har en racistisk intention, men alligevel får et racistisk udfald. Det er faktisk noget, de fleste af os har i vores hoveder, fordi vi altid er blevet påvirket så meget af en strukturel racisme. Hvis man vil bekæmpe strukturel racisme, er første skridt at sætte sig ind i, hvordan den virker, og der findes meget materiale, hvor man kan blive klogere på emnet, eksempelvis podcasten A Seat At The Table.”

Foto Aviaaja Ezekiassen og Andrea Smidt