To_the_moon_honey_ Stramt_tungebånd_Malou_Angelo

Stramt tungebånd: “Vi er endelig blevet opmærksomme på, hvor store konsekvenser det kan have”

For bare 10 år siden, var der ikke mange, der talte om stramt tungebånd. I dag bliver ammeproblemer, gråd, mavesmerter og generel uro hos de helt små i langt højere grad koblet til et stramt tungebånd og antallet af babyer, der får løsnet tungen ved et klip, stiger hvert år. Vi har talt med ergoterapeut Mie Søndergaard, om de udfordringer og symptomer et stramt tungebånd medfører

 

Hvad vil det sige, at have et stramt tungebånd?

“Vores tungebånd kan hæfte både foran ved tungespidsen eller bagved midt på tungens underside. Uanset hvor tungebåndet hæfter, så kan det forårsage store gener hos både små og store, hvis det er for stramt. Det har som sådan ikke noget at gøre med, om tungen kan komme ud af munden. Det handler mere om, hvordan tungen kan komme rundt i munden, og vigtigst af alt, om tungen kan løftes op og om den hviler i ganen.”

Hvorfor giver det problemer?

“Baby skal have mulighed for at få tungen godt op i ganen ved amning, for at kunne skabe vakuum og malke brystet eller flasken hensigtsmæssigt. Hvis tungebåndet er stramt, kan tungens midterste del ikke løfte sig højt nok op, og derfor kan baby ikke holde vakuum. Det vil medføre en uhensigtsmæssig sutteteknik, som kan give sår og smerter hos mor. Barnet vil ofte også komme til at sluge meget luft, som kan give voldsomme mavesmerter og refluks- og kolikssymptomer, have for lav eller høj vægtøgning, svamp, dårlig søvn og en masse andre negative effekter.

Når barnet bliver større, bruges tungen også til at arbejde fast mad rundt i munden. Hvis tungen ligger fladt i munden, kan den ikke hjælpe til ved spisning. Et stramt tungebånd vil derfor kunne forfølge større børn og voksne og sidenhen give problemer med at spise, især mad med en lidt klumpet konsistens. Tit vil de børn kunne blive kaldt kræsne, men det handler simpelthen om, at de bruger så mange kræfter på at spise, så det sjældent er en fornøjelse og de vil ofte helst holde sig til de samme, gerne bløde, madvarer. Udfordringerne er altså mange og ophører ikke bare, når barnet er holdt op med at amme.”

To_the_moon_podcast_vores_panel_snakker_om_stramt_tungebånd_featured
Podcast

Vores panel snakker om stramt tungebånd

Hvorfor får så mange børn klippet tungebåndet i dag i forhold til for bare ti år siden?

“Det helt korte svar er, fordi vi er begyndt at kigge efter og fordi, vi endelig er blevet opmærksomme på, hvor store konsekvenser det kan have for barnets trivsel, hvis tungen ikke er tilstrækkelig mobil.

Det hele startede i sin tid med, at der var nogle få forældre, der havde større børn med refluks. Jeg var selv en af dem, og da jeg i 2016 meldte mig ind i Facebook-gruppen “Dansk støttegruppe for stramt tungebånd”, var vi 40 medlemmer – i dag har gruppen tæt på 10.000 medlemmer. Over årene er der kommet en større åbenhed og nye fora, der faciliterer samtale om alle de udfordringer, vi kan møde i forældreskabet. Vi taler mere åbent, stiller krav til at amning ikke skal gøre ondt og, hvis der er noget galt, så vil vi finde årsagen. Drevet frem af den samtale, forældre imellem, blev der afholdt et symposium i 2018, som førte til, at Sundhedsstyrelsen nedsatte et kompetencecenter for amning. Kompetencecenteret kom så endelig for tre år siden med nogle retningslinjer, som giver fagpersonale noget konkret at forholde sig til med det der kaldes TABBY-modellen, som er et værktøj til at vurdere tungebånd. 

I dag er det heldigvis udbredt viden, at hvis der er problemer med amning eller et lille barn der er i mistrivsel, så skal vi som noget af det allerførste kigge efter i babys mund. Men det er altså inden for virkelig få år, at man er begyndt at blive opmærksom på tungebåndet og har givet sundhedspersoner nogle redskaber at gå ud fra. Og det har bl.a. krævet, at nogle ret pushy forældre har råbt højt om deres oplevelser.“

Hvordan vurderer man et stramt tungebånd?

“De danske retningslinjer for vurdering af stramt tungebånd retter sig mod babyer fra 0-4 måneder. Der er særligt fire parametre, man kigger på for at vurdere tungebåndets udseende og mobilitet; to funktionelle – kan tungen bevæge sig op og over læben, og to visuelle – hvordan ser tungespidsen ud (hjerteformet, et lille hak, fin runding) og hvor hæfter tungebåndet på gummen. Ud fra TABBY, giver man baby en score, og vurderer derfra, om man sender videre til en øre-næse-hals-læge, som skal vurdere om tungebåndet bør løsnes med et klip. Men det er ikke nogen ukompliceret sag at vurdere et stramt eller kort tungebånd, og det handler altså mindre om, hvordan tungen ser ud, og i langt højere grad om dens funktionalitet.”

Hvad er anbefalingerne i forhold til klip af tungebåndet?

“Vi klipper aldrig ud fra et “better safe than sorry”-rationale, og jo flere nuancer og sider, vi har med, jo bedre kan vi vurdere, om et klip er den rigtige vej at gå. Hvis mor ikke har smerter ved amning, og baby tager fint på i vægt, behøver vi ikke nødvendigvis at klippe et stramt tungebånd. Jeg kigger altid på, om barnet er rolig, når det spiser: Har vi en baby, der regulerer og falder til ro ved brystet? Eller ligger det og kæmper med maden og spænder i ansigt og hænder og frustreres undervejs?

Det vigtigste er, at se på barnet – mærke efter i munden, observere i spisesituationen, kigge på dets krop – og at lytte til mors mavefornemmelse. Den har ret 99,9 procent af tiden.

Derudover er det også vigtigt at understrege, at et tungebåndsklip i min optik bare er en del af løsningen. Jeg vil aldrig sende videre til klip uden også at følge op med træning og øvelser, der lærer baby eller barnet at bruge tungens nye bevægelighed på den rigtige måde. ”

To_The_Moon_Honey_Sharing_is_caring_Amning_Anika_lori_Liv_Winther_Bea_fagerholt_Gravid_fertilitet_amning_-1
Læs også

Sådan ved du om din amning fungerer  

Hvilke symptomer kan man selv kigge efter?

Svære amninger:
“Det første der viser sig er oftest problematiske amninger – at mor oplever et lille barn der bider eller klemmer på brystvorten under amning, savler, har svært ved at synke og holde mælken i munden, og bliver frustreret og sur på brystet ved måltiderne.”

Lav eller høj vægtøgning:
“Hvis baby ikke kan bruge tungen ordentligt under et måltid, vil det skulle bruge uhensigtsmæssigt mange kræfter på at få mælk fra bryst eller flaske, og et måltid vil være en udmattende opgave. Baby falder måske i søvn under et måltid, vil ryge meget af og på brystet og i sidste ende ikke få tilstrækkeligt med mælk. Samtidig vil en baby, som sluger meget luft under et måltid, også ofte melde sig hurtigere igen, da luften giver en falsk mæthedsfornemmelse. Maven kan nemlig ikke kende forskel på, om den bliver fyldt med luft eller mælk. For høj og for hurtig vægtøgning kan omvendt også være et symptom, da barnet også sutter for beroligelse, og mad kan kan være en måde for baby at forsøge at dulme mavesmerter. På den måde er det en selvforstærkende negativ spiral.”

Shop

HONEY Glow trio

1.185 kr

Svamp og trøske i munden:
“Når tungen ikke arbejder som den skal, vil den heller ikke blive renset ordentligt for mælk efter et måltid, og det kan give svamp og trøske. Trøske ligner små, hvide belægninger på tungen og i munden og vil oftest kræve medicinsk behandling.”

Urolig søvn:
“Når tungen ikke hviler i ganen, som den skal, kommer barnet til at trække vejret gennem munden fremfor næsen, som er den vejrtrækning, som hjælper til at berolige nervesystemet. Derfor har små børn med stramt tungebånd også ofte svært ved at falde til ro og sover dårligt om natten, eksempelvis med mange opvågninger, uro, snorken osv.”

Refluks, silent refluks, kolik:
“Hvis baby er generet af gylp, der kommer i store mængder, kan det være refluks forårsaget af stramt tungebånd. Undersøgelser viser nemlig en sammenhæng mellem stramt tungebånd og refluks, hvilket både kan skyldes et øget luftindtag under måltiderne, men også at den nerveforbindelse, som sætter fordøjelsessystemet i gang, den såkaldte nervus vagus, ikke bliver tilstrækkeligt stimuleret, når tungens mobilitet er begrænset. Baby kan også være generet af tilbageløb af mælk, som ikke kommer ud som gylp, men står i spiserøret og kommer op i svælg og bagerste del af munden, inden det sluges igen. Det kaldes silent refluks og kan være meget smertefuldt og sammenlignes lidt med voldsom halsbrand hos voksne.”

Tekst Anna Rolin, foto Malou Angelo

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *