Det er hårdt og kan føles enormt ensomt at befinde sig midt i hormonindsprøjtninger, ventetid, negative graviditetstest og en grundlæggende uro for, om det nogensinde lykkes. Alt imens Instagram flyder over med scanningsbilleder og glade ansigter. Her deler Sofie Kragh sin historie om at være i fertilitetsbehandling og sin personlige guide til dem tæt på, der gerne vil vise omsorg

“I dag kommer hver 10. barn i Danmark til verden med hjælp fra kunstig befrugtning. Og hvis du tæller efter i din egen omgangskreds, er der formentlig ikke bare én, men sikkert flere veninder eller par, der enten har været igennem fertilitetsbehandling eller lige nu befinder sig midt i den svære proces.

At være i fertilitetsbehandling er først og fremmest benhårdt og hjerteskærende, og det er svært at holde hovedet koldt. Det kan min kæreste og jeg desværre skrive under på, nu otte måneder inde i en proces med inseminationer, hormonindsprøjtninger, ægudtagninger og en krop, der bare ikke vil, som vi så inderligt ønsker.

Fra fremtidsdrøm til realitet

Jeg har aldrig, som nogle kvinder, haft et ‘moder-kald’. En særlig følelse af, at jeg bare skulle sætte børn i verden, så hurtigt som overhovedet muligt. Jeg misunder på mange måder dem, der altid har haft den følelse og turde gå efter den i en tidlig alder. Særligt med pres og forventninger om uddannelse og karriere som absolut førsteprioritet. Men ikke desto mindre har jeg altid vist, at jeg gerne ville være nogens mor på et tidspunkt. Få min egen lille familie med egne traditioner, rejser rundt i hele verden, masser af kys og ubetinget kærlighed.

Og sådan gik det til, at min kæreste for et års tid siden endelig lykkedes at ’overtale’ mig til at droppe p-pillerne, så vi kunne kaste os ud i forsøget om at blive forældre. Corona og lockdown pustede nok ekstra til ideen. Jeg fik øjnene op for, at det var på tide at forfølge de drømme, der inderst inde tæller. Sådan, når jeg virkelig mærkede efter. Så måtte karriereplaner, efteruddannelse og andre selvrealiserende projekter glide lidt i baggrunden.

Men efter fem måneders forsøg uden held gik vi til læge. Min utålmodighed viste sig at være et fortrin i den her sammenhæng. Jeg blev nemlig hurtigt sendt videre til en gynækolog, da min læge konkluderede at mit AMH-niveau ’lå lidt i den lave ende’. “AMH-hvad-for-noget?” tænkte jeg dengang. Men jeg blev hurtigt klogere. Et lavt AMH-niveau betyder desværre, at jeg har langt færre æg end andre kvinder på min alder og dermed lavere odds for at blive gravid.

Kontroltab

Jeg kommer aldrig til at glemme besøget hos gynækologen, hvor hun fortalte mig, at vi skulle i gang med fertilitetsbehandling. Hurtigst muligt, det kunne ikke vente. Med den udmelding føltes det som om, at himlen faldt ned over mig. Alle de 12-taller og karrieretrin, jeg gennem mit liv har arbejdet så inderligt på at opnå, var komplet ligegyldige. Jeg kan huske, at jeg forsøgte at tage beskeden ind, da jeg lukkede døren til gynækologens praksis og stod og kiggede ud af vinduet, hen over Palads-bygningen og København, mens regnede silede ned. Filmisk, men desværre helt virkeligt. Et kontroltab af dimensioner.

Vi kom heldigvis hurtigt i gang. Først med tre inseminationsforsøg (IUI) på en privat fertilitetsklinik, men de tre forsøg gav desværre ikke pote. I mellemtiden stod vi på venteliste til Herlev Hospital og var heldige at komme hurtigere til på et afbud. Det offentlige skelner ikke mellem højt eller lavt AMH-niveau på ventelisterne, og det, kan jeg hilse at sige, er virkelig svært at forholde sig til, når man har et ur, der tikker hurtigere ned end alle andres (og man generelt er utålmodig). Men det er vilkår, man må indfinde sig med, ligesom med så meget andet.

I skrivende stund har vi været igennem første ægudtagning. Jeg blev skruet helt op i hormondosis og følte, at jeg bar rundt på en grape i mit underliv op til ægudtagningen. Jeg var hunderæd og endte med at få et angstanfald aftenen før. Men lykkeligvis fik vi fire æg ud uden smerter, og ét af de æg blev befrugtet og ligger nu på frys. Efter en ufrivillig pausemåned, der trods omstændighederne føltes befriende uden kostrestriktioner og med sukker og rødvin efter humør, krydser vi nu alt, hvad vi har, for at den lille blastocyst (ja, det hedder det altså) vælger at sætte sig fast.

Refleksioner over relationer

Med de erfaringer og oplevelser, vi indtil videre har fået, kan jeg konkludere, at noget af det sværeste ved at være i fertilitetsbehandling, er uvisheden og ventetiden. Der er ingen forløb, der er ens, men når jeg snakker med andre i mit netværk i samme situation, er det et gennemgående tema. Hvad er der galt med min krop? Hvad hvis vi aldrig lykkes? Hvordan vil livet være uden børn?

For hvert forsøg der mislykkes, rykker man ét skridt længere ned i en tragt, der er svær at kravle op af igen. Faktisk ender hver sjette kvinde, som er i fertilitetsbehandling i over et år, med at udvikle alvorlige depressive symptomer. Det er statistik, der taler for sig selv. Men én ting er de omstændigheder, man som par må lære at leve med. En anden ting er de relationer, der er tæt på. Som nær ven, veninde eller familiemedlem på siddelinjen, kan det være svært at vide, hvordan man skal vise omsorg. Hvad kan man sige – og ikke sige? Hvad er det rigtige at gøre?

Det kan slide på relationerne, hvis man træder ved siden af. Formentlig fordi man er ekstra sensitiv, når man er i fertilitetsbehandling. Jeg har selv oplevet, at nogle relationer er styrket og har overrasket positivt, mens andre er sat lidt på hold. Forhåbentlig blomstrer de op igen, når vi engang bryder ud af fertilitetsboblen.

Med de oplevelser, jeg har gjort mig indtil nu – og med input fra tre veninder i samme situation som mig – kommer her seks gode råd til dig, der gerne vil vise omsorg for din veninde, søster eller svigerinde i fertilitetsbehandling.

1) Anerkend den svære periode

Når man er i fertilitetsbehandling, synes man naturligt nok, at det er hamrende uretfærdigt. Men størstedelen af tiden forsøger jeg at gemme de tanker væk, for hvis jeg dvæler for længe ved dem, er det nemt at få rigtig ondt af sig selv. Det skal der være plads til, men de dage må ikke overtage. Når en veninde eller familiemedlem til gengæld minder mig om, at det er uretfærdigt for os, oplever jeg det enormt omsorgsfuldt og som et virtuelt kram. Det at få anerkendt en hård periode, hvor man synes at alle andres problemer er peanuts i forhold til det, man selv står i, er guld værd. Helt banalt, men det virker.

2) Ræk ud – igen og igen

Som andre, der går igennem en svær periode i livet, er man ikke spækket med overskud, når man er i fertilitetsbehandling. Det betyder også, at der ikke altid er overskud til at række ud efter hjælp og kontakt. Det bedste, du kan gøre, er, at tage teten på kontakten og bære over med, at du ikke hører lige så meget fra din veninde som normalt. For mit vedkommende har jeg stort set altid lyst til at tage telefonen, når en veninde ringer. Men det er sjældent, at initiativet kommer fra mig. Det er okay for en periode – siger jeg til mig selv. For andre af mine veninder i fertilitetsbehandling er det nemmere at række ud til få, tætte veninder, og her er det bedste råd: lyt og tag det hele ind – igen og igen.

3) Sig de svære tanker højt

Når man er i fertilitetsbehandling, føles det som om, at alle omkring én får børn. Hvis du er gravid eller prøver at blive det, kan jeg forestille mig, at det er svært at være tæt på en veninde i fertilitetsbehandling. Her er det vigtigt at sige, at det ikke gør ondt, når andre bliver gravide. Men radiotavshed gør ondt. Hvis du har planer om at blive gravid eller netop er blevet det, så sig det højt, så snart du kan. Det hjælper at blive ’forberedt’ på andres lykke. Og hvis du allerede har børn og har brug for at få luft for den manglende nattesøvn, så spørg din veninde om det er okay, at du deler det med hende. Overskuddet kan svinge meget. Nogle dage er der plads til perspektiv, andre dage er der ikke.

4) Spørg, hvad der hjælper

Det ligger nok helt naturligt til os, at vi gerne vil fixe, og at vi har svært ved at rumme ulykke. Jeg kender det fra mig selv, når jeg forsøger at opmuntre veninder, f.eks. hvis de går igennem kærestesorger eller en hård periode i livet. Her kan det være meget forskelligt, hvordan man stiller sig, og derfor er der ikke et ’one size fits all’-råd. Det bedste, du kan gøre, er derfor at spørge din veninde i fertilitetsbehandling, hvad hun har brug for. Har du brug for, at vi taler om det i dag? Eller vil du helst ikke mindes om det? Det er spørgsmål, der er nemme at forhold sig til.

5) Hold troen højt, når jeg ikke selv kan

Når man er i fertilitetsbehandling, kan man ofte miste troen på, at projektet nogensinde lykkes. I de øjeblikke kan det være rart at vide, at andre bærer troen for en. I et virkelig sort øjeblik tog en god veninde mig i hånden og sagde til mig, at hun aldrig havde været i tvivl om, at det skulle lykkes. Hun kunne mærke, at jeg ville blive mor. Det giver enorm trøst at vide, at andre bærer troen, når man ikke selv kan mærke den. Hold til gengæld igen med hurtige, indskudte fraser som ’det skal nok komme’. Den er bare ligegyldig at få med i en snæver vending. Sørg for, at du mener det, når du siger det.

6) Hjælp med at fokusere på den korte bane

Én dag ad gangen. Tænk stik modsat alt andet, vi har lært om at sætte ting i perspektiv og se tingene på den lange bane. Mange gange løber mine tanker af med mig, og jeg ser 10 år frem i tiden, hvor jeg forestiller os uden børn. Den tanke er bare så svær og hård. Og den bidrager ikke til noget som helst positivt. Jeg har erfaret, at det hjælper, når veninder og familiemedlemmer minder mig om, hvor vi er lige nu. Næste stop: en blastocyst på frys klar til opsætning. Det hjælper at finde ro her og nu i en svær proces i stedet for at kigge alt for langt frem.

Listen med de gode råd kunne fortsætte. Men i sidste ende er det meget personligt, hvad der virker og ikke virker. Det bedste, vi kan gøre, er at aftabuisere fertilitetsbehandling og gøre det nemmere at snakke om. Derfor håber jeg, at de råd, jeg har samlet her, kan inspirere til snakke om livet i fertilitetsbehandling, give perspektiv og en større forståelse for, hvordan det er at være i fertilitetsboblen – på uvis tid.

Om fertilitetsbehandling i Danmark

I 2020 kom mere end hvert 10. barn til verden ved hjælp af assisteret befrugtning. I 2018 var tallet 9,8 procent og i 2013 var 8,5 procent af den samlede fødselsårgang undfanget ved fertilitetsbehandling.

Barnløse har ret til max. tre gratis reagensglasbehandlinger i det offentlige sundhedsvæsen.

Ved at sætte antallet op til seks behandlinger stiger chancerne for at føde et barn fra 64 % til 83% – der er dog ikke politisk opbakning til forslaget.

Forsøg ud over de tre gratis behandlinger skal betales selv. Tre ekstra forsøg i det private koster mellem 50.000 til 60.000 kroner.

Danske kvinder får i gennemsnit 1,67 børn (i 2020-tal). Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder i Danmark er 29,6 år. I Region Hovedstaden er tallet 30,8 år. (2020-tal).

Tekst Sofie Kragh