Pas på dig selv som mor ‘Moderskab er et marathon, ikke en sprint’
Når vi bliver mødre, sker der en stor forandring i livet, ikke kun i de praktiske opgaver og ansvar, men også i vores identitet. Psykoterapeut og biologisk traumeterapeut Anne‑Marie Clement har i over tyve år arbejdet med netop denne proces og og hjulpet kvinder med at finde kontakten til sig selv i deres moderskab. Her giver hun sine bedste råd til at skabe indre kontakt og sætte sunde grænser.
Artiklen er et uddrag fra vores Ego episode med Annemarie Clement som du kan lytte her
Annemarie Clement arbejder især med det tidlige tilknytningsforhold mellem mor og barn. Hun understreger, at barnets første leveår er afgørende for udviklingen, og at moderskabet medfører enorme kræfter og store udfordringer. Mange oplever, at fokus flyttes fra dem selv til børnene, og at egne behov næsten ubevidst bliver lagt til side. Det handler om at finde fodfæste i sig selv og i livet samtidig med, at man passer på et lille menneske.
Skab kontakt
Følelsesmæssig forbindelse er essentielt for vores trivsel. At have kontakt til egne følelser og kunne mærke sig selv er ikke bare en luksus, det er grundlæggende for vores sundhed. Ny forskning viser, at ensomhed og manglende følelsesmæssig forbindelse kan påvirke både immunforsvar og fysisk helbred. Vi er flokdyr, og vi har brug for følelsesmæssig kontakt med os selv og med andre forklarer Annemarie.
I de første leveår kræver børnene meget energi, og det er naturligt at yde mere, end man plejer. Urkræfter vækkes, og vi bliver instinktivt ansvarlige for vores børns overlevelse. Men dette kan udfordre vores differentieringsevne. Evnen til at være i kontakt med os selv, selv når vi yder vores bedste for andre. Mange mødre mister sig selv i processen, og det kan have en pris: stress, udbrændthed, følelsen af tomhed eller psykosomatiske symptomer. Nogle beskriver det som, at livet mister mening, selvom alt på overfladen ser normalt ud. Det er kroppen og følelserne, der fortæller, at noget mangler.
Moderskab er et marathon, ikke et sprint
Man skal være nogens mor i mange år, og selv når børnene bliver større, kræver de stadig noget af os – bare på en anden måde. For mange mødre kan det være en stor udfordring at dosere energi og finde balance mellem familieliv, arbejde og sociale forventninger. Som generation er vi pionerer i at forsøge at balancere arbejde, børn og selvudvikling. Men mange springer sit eget behov over og ender udbrændte eller følelsesmæssigt tomme. Derfor er det afgørende at prioritere sig selv og sin restitution.
Selvomsorg er ikke en luksus men en nødvendighed
Selvomsorg misforstås ofte som noget stort og omfattende og noget der kræver en weekendtur, en spaoplevelse eller en ferie. Annemarie pointerer, at selvomsorg i hverdagen kan være små handlinger: ti minutter på sofaen, lytte til musik, gå en kort tur eller blot trække vejret dybt. Det handler om at mærke sig selv og lytte til kroppens impulser. Selv små pauser giver næring til nervesystemet og hjælper os med at klare dagligdagens krav. Hun understreger desuden, at børn lærer af, hvordan vi har det indeni. Børn spejler ikke kun vores handlinger, men også vores indre tilstand. Når vi viser dem, hvordan man finder ro og mærker sine behov, lærer de det også.
Træn din nej-muskel
Et andet centralt element i at passe på sig selv som mor er at kunne sige nej og sætte grænser. Mange mødre har svært ved at sige nej – både til deres børn og til omgivelserne. Men evnen til at sætte grænser er sund for både mor og barn. Når børn oplever, at deres forældre har tydelige grænser, lærer de også at navigere i deres egne behov, hvilket skaber tryghed. For mange generationer af mødre har der været begrænsede muligheder for at udtrykke egne nej’er, og derfor er det vigtigt nu at finde sin stemme. At lære at sige nej kan føles skræmmende i starten, men det er en nødvendig del af at skabe trivsel for både mor og barn.
Brug dine følelser som kompas
Følelser fungerer som et kompas, der guider os gennem livet. Irritation, tristhed eller frustrationer fortæller noget om, hvad vi har brug for, og hvor vores grænser går. Hvis vi ignorerer disse signaler, mister vi kontakten til os selv. Men når vi mærker dem og handler på dem, skaber det næring og glæde, og det modvirker udbrændthed. Denne indsigt er ikke noget, der alene læres gennem bøger eller strukturerede øvelser – det skal mærkes indefra. Vi skal turde mærke uro, sorg og sårbarhed og lære at navigere i vores følelseslandskab. Når vi gør det, opstår nye indsigter, og livet får større mening.
Omsæt din indsigt i hverdagen
I praksis kan indsigt omsættes i hverdagsrutiner, der understøtter både ro og nærvær. Hverdagsrytmer som fælles måltider, musik eller små ritualer kan skabe stabilitet for hele familien. At prioritere pauser alene – også de korte – giver kroppen tid til at restituere. At være opmærksom på kroppens signaler hjælper med at forebygge overbelastning. Og ved at øve sig i at sige nej til både omgivelserne og sine børn, lærer både mor og barn at respektere egne behov.
Børn lærer af vores indre tilstand
Når mor prioriterer sig selv, har det positiv effekt på børnene. En rolig mor med kontakt til egne følelser giver barnet en oplevelse af tryghed, hvilket styrker barnets nervesystem og evne til at regulere egne følelser. Børn lærer først og fremmest af den indre tilstand, vi udstråler, ikke kun af vores handlinger. Når vi har det godt, oplever de også at have det godt.
At finde sig selv i moderskabet er en lang proces. Der ligger ofte noget værdifuldt der hvor det gør ondt. Der hvor vi mærker sårbarhed og uro. Når vi tør udforske det, åbner der sig ny indsigt, næring og glæde. Det er her, vi finder styrken til at navigere fra et ærligt sted og skabe et meningsfuldt liv for os selv og vores børn.
