Kære Heunicke! Her er din huskeseddel, når du skal forbedre fødselsområdet

Når sundhedsminister Magnus Heunicke i morgen mødes med relevante parter til rundbordsmøde om at forbedre forholdende for fødende, har vi her på To The Moon, Honey udarbejdet en huskeseddel, som han kan tage med til mødet. Den indeholder input til, hvad de to døgns ophold, som han lover alle fødende, bør bestå af for at give nybagte forældre den bedst mulige start

På mandag skal sundhedsminister, Magnus Heunicke, diskutere med en række interessenter og fagfolk om, hvordan fødselsområdet kan forbedres. Vi har i den seneste tid hørt de mest horrible historier fra fødegangene: Beretninger om ubedøvede kejsersnit, taxature med veer og psykiske efterreaktioner. Et borgerforslag kræver bedre forhold for de fødende og har snart rundet 50.000 underskrifter. I onlinemediet, To The Moon, Honey, hvor vi beskæftiger os med moderskabet, har vi i årevis hørt fra både fødende og jordemødre, hvilke konsekvenser en skæv begyndelse har. Debatten har raset i flere landsdækkende medier som nærværende publikation og dr.dk, og nu handler politikerne. Endelig!

Men for at Heunicke ikke mister overblikket, tager vi den lige igen, hvorfor den første tid efter fødslen er så ekstrem vigtig:

Fagpersoner understreger om og om igen, at man ikke kan undervurdere de første døgn efter fødslen. At blive forældre er en livsomvæltende begivenhed, og der skal være tid til at få amningen etableret, finde fodfæste, lære at skifte en ble, tale fødslen igennem, få tilset syninger eller blødninger osv. Hvordan man lander i moderskabet betyder alt for, hvordan barslen og starten på forældreskabet bliver. Den definerer hele familiedannelsen.

Men som forholdene er i dag, når kvinden ofte ikke at blive klædt ordentligt på til den første tid som mor, før hun bliver sendt hjem, og har man mulighed for at blive, er tilbuddet på flere hospitaler så mangelfuldt, at det for langt de fleste er mere attraktivt at tage hurtigt hjem. De, der har råd, tilkøber sig private barselsophold og privat ammevejledning, hvilket skaber en skævvridning i samfundet især for sårbare familier, der ikke har det økonomiske overskud. Usikkerheden, hastværket og den manglende tid fra personalet kan have store konsekvenser: efterfødselsreaktioner, fødselsdepressioner, sygdomme, skilsmisser, jeg kunne blive ved.

Efter massiv debat lovede sundhedsminister Magnus Heunicke i februar, at alle fødende har ret til to døgn på hospitalet efter fødslen i modsætning til de fire til otte timer, der flere steder er gældende i dag. Det er glimrende og et skridt i den helt rigtige retning. Men to døgn på et hospital giver ingen mening, hvis det sker under de forhold, vi ser i dag. Ingen har lyst til at ligge 48 timer på fyldte firemandsstuer uden hjælp fra et fortravlet personale. Eller hvis en jordemoders hjælp skal spredes ud på 9 kvinder, så kan enhver regne ud, at der ikke er meget tid og omsorg til den enkelte. Det handler jo ikke bare om at have en seng – sådan en har vi derhjemme. Det handler om alt det, der foregår i og omkring den nybagte mor og hendes baby. Derfor har vi på To The Moon, Honey lavet en huskeseddel med fire punkter til ministeren, som han er velkommen til at gøre til sine egne og bruge i forhandlingerne om bedre forhold for de fødende og få reelt indhold i løftet.

1: Amning er ikke for børn

Når man lige har født, fylder amningen alt. De første dage efter en fødsel er ikke afslappende hvedebrødsdage, det er direkte i arbejdstøjet, og det overrasker mange, hvor meget amningen betyder og hvor svær den kan være at etablere.

Flere kvinder fortæller i vores efterfødselspodcasts, hvordan de troede, man bare skulle lægge babyen op til brystet, og så kørte det. Mange tror, at det kommer af sig selv, men amning handler om teknik, og der skal oftest bruges et ekstra sæt erfarne hænder til at vise præcis, hvordan man gør. Det er svært at forberede sig på inden fødslen – det svarer til at bestå teoriprøven og blive sendt direkte på motorvejen uden nogensinde at have siddet bag et rat.

Hvis barnet sutter forkert tilstrækkeligt længe, sidder moren tilbage med en hudløs brystvorte. Det er ren smerte. Bare et par dages forkert amning kan medføre, at barnet taber sig for meget og ikke får gang i tarmsystemet, hvilket kan resultere i gulsot, brystbetændelse, og at det hele ender i en ond spiral. Omvendt skal der heller ikke meget til, før man er på rette vej, og jeg hører heldigvis gode historier, hvor den nybagte mor har fået kompetent vejledning på hospitalet. Det kræver bare, at en fagperson virkelig ser den nybagte mor, forstår hendes bryster og hendes baby og viser hvordan. Det er der mange steder ikke tid til i dag, ligesom der heller ikke er sammenhængende støtte i ammeetableringen.

Fungerer amningen ikke, kan man hurtigt komme til at føle sig som en fiasko, og moderskabet begynder at fucke med ens hjerne. Folk er nødt til at forstå, at det her ikke handler om små prinsesser, der vil på spa-ophold. De første dage efter fødslen handler om alt det, livet går ud på: tilknytning, mad, overlevelse, kærlighed. Enhver partner, der har været vidne til at se sin kæreste eller kone kæmpe med amning ved, hvordan det fylder alt og påvirker hele familien, indtil det enten fungerer, eller moderen må opgive amningen. Først når amningen er på rette spor, kan kvinden koncentrere sig om andre ting. Hvordan gik fødslen egentlig, hvordan har jeg det, hvordan har min partner det? Og først når barnet får den rette næring og væske, kan det begynde at udvikle sig optimalt og etablere kontakt med sine omgivelser.

2: Døgnbemanding på barselsafsnittet

En baby er ikke født med en døgnrytme. Den er også sulten om natten, og der skal i de første dage være hjælp til de nybagte forældre på alle tidspunkter af døgnet. Det er ikke holdbart at skulle vente til næste dag, hvis der opstår problemer med amningen, infektioner i kejsersnitsåret, bristede syninger, brystbetændelse osv.

Efter fødslen af min første søn tog jeg selv på et privat barselshotel, fordi der ikke var tilstrækkelig hjælp på Rigshospitalet, hvor jeg var indlagt på stue med tre andre familier. Jeg kan huske, hvordan baby vågnede midt om natten og skreg, og jeg humpede ud på gangen for ikke at vække de andre og for at finde nogen, der kunne hjælpe mig. Det var der ikke. Min kæreste og jeg kiggede på hinanden og sagde ‘koste, hvad det vil’, vi måtte ud derfra, om vi så måtte sælge noget, så skulle vi have noget kvalificeret hjælp. Det fandt vi på et privat barselshotel. Det var dyrt. Men det var det hele værd. Hver eneste gang min søn skulle have mad, stod der en jordemoder og hjalp mig. Uanset hvad klokken var. Vi har aldrig, aldrig fortrudt den beslutning. Men det er ikke alle, der har den mulighed – og ønsker vi et samfund, hvor babyer bliver født med ulige muligheder? Nej, vel? Derfor skal der være en døgnbemanding af hjælp på landets barselsafsnit.

3: Tid til omsorg

Tid er lig med ressourcer og det er noget af det, der mangler allermest på fødegangene i dag. Tid til omsorg, tid til den enkeltes behov. Tid til at spørge ordentligt ind til kvinden og hendes partner og tid til at høre svarene. Vi hører fra jordemødre, der ikke engang har tid til at kigge kvinden i øjnene.

De danske jordemødre har længe fortalt om deres urimelige arbejdsvilkår, og for nylig kunne man her i avisen læse, hvordan en jordemoder på en fødegang i Region Hovedstaden til sidst ikke kunne rumme flere fødsler på en enkelt vagt. Hun var presset til det yderste. Den samme travlhed er gældende på barselsafsnittet efter fødslen.

Jeg er ofte i kontakt med jordemødre, der fortæller om deres arbejde og om deres passion. Alle de jordemødre, vi taler med hos To The Moon, Honey, ønsker at give hver eneste nybagte mor al den tid, det tager at lande godt i moderskabet. Men det har de ikke, som forholdene er nu. Den mentale del af kvindens fødselsoplevelse er blevet reduceret til om baby og mor overlevede. Jeg talte forleden med en jordemoderstuderende, der bliver færdig her til foråret, som fortalte, at mange af hendes medstuderende slet ikke søger ind i det offentlige. Hvem har lyst til at arbejde et sted, hvor man hver eneste arbejdsdag skal gå på kompromis med sin faglighed? Det er blevet udnyttet, at det er et hjertefag. Garnet strammes hele tiden lidt mere.

Jordemødrene er skytsengle for de fødende kvinder. De er totalt uundværlige. De spiller en kæmpe rolle i vores livs måske største begivenhed. Men de er også bare mennesker og forståeligt har mange af dem mødt deres grænse. De må og skal have ordentlige arbejdsvilkår for at have overskud og tid til de fødende, til babyerne og til hele den lille, nye familie. Giv dem nu den tid til de fødende. Den kommer tifold igen.

4: Overleveringer og ensretning af vejledning

I dag er der en kæmpe udskiftning i det fagpersonale, den nybagte familie har kontakt til og får rådgivning af, og der er f.eks. ingen overlevering mellem fødestedet og sundhedsplejersken. Der mangler en ensretning og en plan for den enkelte, som vi ser i ethvert andet patientforløb.

Vi taler med kvinder, der af den ene jordemoder får at vide, at hun skal bruge ammebrikker. Den næste siger, at det må hun endelig ikke! Og den tredje siger, at hun slet ikke ammer nok. Når du er nybagt mor, skal der næsten ikke noget til at slå dig ud af kurs, og det sidste, du vil, er at føle, du gør noget forkert. Usikkerheden er i forvejen enorm. Den bliver kun forstærket, når de nybagte forældre ikke kan læne sig tilbage og koncentrere sig om babyen, men skal finde overskud til at tage forløbet i egne hænder, være opsøgende og på forkant med fagpersonalet, så de kan stille de rigtige spørgsmål og tage de rigtige beslutninger på et oplyst grundlag. Det er ikke rimeligt at forlange, når man lige er nået i mål efter at have løbet det maraton, en fødsel er.

Der skal være væsentlig mere sammenhæng i patientplanerne, og der skal lægges en konkret og individuel plan, som de nybagte forældre indvies i. Der skal være en overlevering af informationer fra jordemødrene til sundhedsplejersken, så forældrene ikke selv skal huske alle detaljer og selv vurdere, hvad der er relevant eller ej for efterforløbet. Tro mig. Det har langt de fleste intet overskud til.

Hvorfor hører vi først nu om alle de udfordringer, som hersker på landets fødegange? Fordi tiden til omsorg er blevet fjernet og nu går til andre målbare opgaver. Omsorgen kan ikke måles. Og derfor har omsorgen tabt. Konsekvenserne spreder sig som ringe i vandet, og hvordan de første døgn udspiller sig, flyder langt, langt ind i moderskabet og forældreskabet.

Socialdemokraterne gik i 2018 til valg på at forbedre forholdene for de fødende, og vores statsminister kalder sig for ‘børnenes statsminister’. Det er i bedste fald en gratis omgang, i værste fald en hån, hvis der ikke kommer reel handling bag ordene. Det svarer til, at min kæreste siger, at han ville have inviteret mig ud på middag. Det bliver jeg jo ikke mæt af.

Så værsgo, Heunicke. Her er huskesedlen til din rundbordsdiskussion. Og lad os nu få ændret forholdene for personalet, de gravide, de nybagte forældre og især de små, nye liv.

Tekst Bea Fagerholt Illustration Thomas Høedholt