Hun var 23 år og nyforelsket i sin kæreste Lukas, da lægen gav hende beskeden om, at hun var gået tidligt i overgangsalderen og kun havde ganske få æg tilbage. Her fortæller nu 26-årige Johanne om at være i fertilitetsbehandling, men samtidig mærke en spirende trang til at rejse fra det hele og væk fra alle de gravide, hun kender

Hvordan fandt du ud af at du var gravid?

“Jeg havde haft det lidt underligt med smerter og murren i underlivet og fik taget et celleskrab fra mit underliv. Samtidig testede lægerne mine hormoner. Ugen efter ville de ikke give mig prøvesvaret over telefonen, og så ved man jo, at der er noget galt. Lægen fortalte mig, at jeg var gået tidligt i overgangsalderen og henviste mig direkte til en fertilitetsklinik.

Den dag, vi har vores tid hos fertilitetsklinikken, siger jeg til Lukas om morgenen: “Er det virkelig nødvendigt? Vi vil jo ikke engang forsøge os med børn endnu – vi tager bare tid fra andre par, som inderligt ønsker det.” Men vi tog af sted alligevel. Jeg blev scannet og fik at vide, at jeg ikke havde mange æg tilbage, og at tiden var knap. De forklarede, at jeg er født med et vist antal æg, og fordi de æg nu var ved at være brugt op, havde min krop indstillet sig på at gå i overgangsalderen. Jeg var 23 år. Min modelkarriere var på sit højdepunkt, og jeg stod med en kuffert pakket og skulle af sted til New York.

For at nå at redde nogle af mine sidste æg skulle vi i gang med ægudtagningen med det samme. På det tidspunkt havde Lukas og jeg været sammen i halvandet år. Vi havde planlagt at tage ud at rejse og det med at få børn skulle slet ikke være nu. Lukas havde lige sagt op, så vi kunne udnytte de rejser, jeg havde som model. Vi skulle bare tage fra sted til sted, blive nogle uger på de gode rejsedestinationer, jeg blev booket til, og skabe følelsen af én lang rejse i stedet for at skulle hjem forbi Danmark hele tiden.

Lægerne sagde, at hvis vi ventede, ville min ægbeholdning blive mindre, og det samme gjaldt chancerne for at blive gravid. Vi var under tidspres, og lægerne kunne ikke sige noget om, hvor hurtigt det ville gå. Lukas og jeg var enige om, at vi ville i gang med det samme, men vi havde slet ikke sat os ind i, hvilket forløb vi gik ind til, og vi var begge stadig i den tro, at en graviditet er noget, der sker under måneskinnet.

Jeg havde hørt, at det kunne være smertefuldt at få taget æg ud, både fysisk og psykisk. Jeg vejede for lidt i forhold til den BMI, som lægerne anbefaler, men havde store undertøjskunder på det tidspunkt og måtte ikke lave den form for træning, jeg plejer. Det stressede mig. På den ene side ville jeg gerne arbejde igennem, mens jeg kunne, og spare op til en eventuel barsel, på den anden side vidste jeg jo ikke, om jeg overhovedet kunne blive gravid.

En behandling kører over én cyklus, altså 28 dage, og det var umuligt at rejse på modeljobs. Der var blandt andet scanninger, ægudtagning og ægoplægning, som skulle planlægges, og eftersom det er biologi, vi har med at gøre, kan man ikke sætte datoer på alt det inden behandlingsstart.

På klinikken kunne de se, at der var tre æg, de kunne tage ud. Normalt har man 10-15 æg i min alder. Jeg fik at vide, at jeg havde en ægbeholdning som en 41-årig. Det viste sig siden, at to af ægblærerne (der hvor æggene ligger inde i æggestokken, red.) var tomme. Så der var ét æg tilbage, som kunne udvikle sig. Det skete imidlertid aldrig, og det var frygteligt, men der var ikke tid til at dvæle ved det. Til den næste samtale med fertilitetsklinikken fik vi at vide, at nu skulle vi i gang med ”den lange behandling”. Jeg mistede modet og følte ikke, jeg kunne klare at gå gennem det hele en gang til. Nu vidste jeg jo, hvor dårlige chancerne var var. Men klinikken pressede på.

Jeg havde bare lyst til at holde pause. Lade hormoner være hormoner og rejse fra det hele. Lukas og jeg havde undersøgt mulighederne for adoption, men ingen af os har en uddannelse, og i de fleste lande er det et krav, når man søger om at adoptere. Skulle vi sige ja tak til den sidste behandling?

Det gjorde vi til sidst – og det gik vildt godt. Lægerne tog seks æg ud, og der var ét, som var godt nok til befrugtning. Så langt var vi aldrig nået før. Da det blev tid til ægoplægningen, var lægerne håbefulde. Jeg kan faktisk huske, at de råbte ”yeah!” Og jeg stod op i sadlen på min cykel på vej hjem, så ægget ikke skulle trille ud. Jeg ville ikke arbejde, på trods af at de følgende 14 dage bare skulle bruges på at ruge. Jeg ville simpelthen ikke risikere at ende med tanken: “Hvis nu jeg havde slappet af i de 14 dage, ville ægget så have sat sig fast?” Det var så hårdt. Jeg kan bedst sammenligne min tilstand – på den høje dosis hormoner, jeg fik – med slemme tømmermænd.

Lægerne mente, at der var god sandsynlighed for, at jeg ville blive gravid. Men min fornemmelse sagde mig noget andet. Og graviditetstesten et par uger efter var negativ. Det var egentlig ikke så nedslående, som jeg havde frygtet, og til eftersamtalen med fertilitetsklinikken påpegede de, at vi blev nødt til at gå videre i processen med gåpåmod og prøve at være glade – ellers ville det ikke fungere i længden.

Jeg gjorde mig mange tanker på det tidspunkt. Jeg var vred og bitter. Jeg blev medlem af en gruppe på Facebook for folk, som er gået tidligt i overgangsalderen.  Mange af dem, som skrev i gruppen, var i begyndelsen af 40’erne, men jeg fandt nogle, som var yngre, vi skrev sammen, og det hjalp lidt. Lukas og jeg blev enige om at lægge projektet fuldstændig på hylden og tage ud at rejse. Vi havde været sammen i halvandet år, og det hele var blevet så alvorligt.

Vi tog af sted til New York og endte med at få den bedste rejse i et lille års tid. Jeg havde jobs i Los Angeles, Italien, Paris, Korsika og flere andre steder. Det var den bedste tid i min modelkarriere. Efter at have rejst alene i så mange år føltes det trygt at have min kæreste med. Lukas tog sig af mig. Vi skubbede tankerne om, hvad der ventede os, når vi kom hjem, til side.

Jeg har altid gerne ville have børn, og jeg var sikker på, at det skulle være med Lukas. Det er virkelig svært, når for eksempel min veninde ringede for at fortælle, at hun var blevet gravid ved en upser. Jeg skulle kæmpe for at være den bedste udgave af mig selv og bare sig tillykke. Min søster blev også gravid i den periode. Jeg prøvede at holde fokus på, at vi gjorde noget, Lukas og jeg; at vi var ude at rejse på en måde, som de ikke kunne. Men jeg slettede Snapchat, så jeg ikke behøvede at følge med, og jeg ringede ikke og tjekkede op på deres graviditet, så meget som jeg nok ellers ville have gjort.

Vi vendte hjem til Danmark for at holde sommerferie, og jeg skulle have den sidste behandling hos Copenhagen Fertility Center. Sygeplejersken sagde: “Du bliver gravid. Næste gang vi ses, står du med en positiv graviditetstest.” Det må man bare ikke sige. Men for første gang fik jeg følelsen af, tænk nu, hvis det virkelig sker?”

Hvordan vil du beskrive din graviditet?

“Jeg kan huske, at jeg sidder i lufthavnen og skal tisse hele tiden, og jeg havde en spirende fornemmelse indeni. Da jeg dagen efter var hjemme hos mine forældre, kunne jeg ikke vente længere og tog en test. Jeg har jo taget mange negative tests – så at se de to røde streger! Jeg måtte tage en til.

Det var så vanvittigt. Jeg løb ind til Lukas i sengen med testen, han sov, for klokken var fem om morgenen. Jeg kyssede ham og sagde: “Testen er positiv! Der er ikke nogen tvivl!” Han var helt rundt på gulvet og skulle lige vågne. Han blev så glad, og vi havde svært ved at sove videre. Jeg pakkede testen ind i toiletpapir og viste den til min søster senere på dagen. Vi var lykkelige. Selvom jeg tissede på en ny test hver dag, og bekymringerne ret hurtigt fulgte efter.

Jeg fortsatte med modeljobs, til jeg var 10-12 uger henne – og så ikke flere efter det. Alt har været godt: Vi fik flotte nakkefoldstal og en tidlig kønsscanning og fandt ud af, at det er en pige. Jeg har været meget træt, men mest af alt bare taknemmelig.

Min læge ordinerede ekstra progesteron – med stikpiller, som jeg skulle tage vaginalt – for at holde på graviditeten. (Progesteron er et kønshormon, som øges under graviditeten, men kvinder i overgangsalderen har et lavt niveau, red.). Det var ikke rart. Jeg fik meget udflåd af det og kæmpe bryster og uren hud. Man kunne meget hurtigt se, at jeg var gravid. Men så længe hun blev derinde i maven, var jeg ligeglad med alt andet.

Da cornonakrisen kom, fik jeg det bedste ud af det og brugte det som en anledning til at blive hjemme, passe på mig selv og bygge rede. Det har været verdens bedste graviditet, Lukas har haft fri, og vi har bare haft tid til hinanden.”

Shop

On Cloud Nine • Klassisk pyjamas

1.200 kr 600 kr

Hvad har du savnet?

Jeg har savnet at bruge min krop fysisk. Mit gravidpilateshold lukkede ned på grund af corona. Jeg må også sige, at de fysiske ændringer er kommet bag på mig. Jeg troede bare, man fik en stor mave. Ingen har fortalt mig, at alt andet også vokser. Det har været svært. Til gengæld har jeg spist vildt mange is og fået pænt, blankt og tykt hår.”

Hvad var det første graviditetstøj, du købte, og hvor langt var du henne?

“Jeg var i New York med Lukas, og jeg var ikke længere end 12 uger henne, før jeg måtte købe et par graviditetsbukser fra GAP. Jeg husker, at jeg febrilsk hev alt tøj ud af min kuffert i forsøget på at finde en underdel, der ikke strammede. Så gav jeg mig til at hyle, fordi jeg intet ejede, jeg kunne passe, og New York var pivkold. Lokas tog Lukas mig under armen og hen til den nærmeste graviditetsbutik, til trods for at jeg stædigt nægtede at bruge penge på noget, som man i realiteten kun bruger i få måneder af sit liv.”

Hvilket item har du haft mest glæde af under din graviditet?

“Skall Studios-kjoler. Jeg ejer tre af dem, og det er de kjoler, jeg har brugt stort set hele graviditeten. Der findes ikke noget mere behageligt eller fint end dem.”

Hvilke sko har båret dig rundt under graviditeten?

“Jeg har været utrolig glad for mine Nike Mayfly. Jeg ejer faktisk to par, fordi de er så rare og luftige at have på.”

Har dine skønhedsrutiner ændret sig under din graviditet?

“Jeg tænker meget over kemien i de produkter, jeg bruger. Makeup har jeg brugt minimalt af, og alt, jeg smører på min krop, er økologisk og naturligt. Jeg har været storforbruger af Woods Copenhagens Nourishing Body Oil for at undgå strækmærker, men samtidig også for at få et så naturligt produkt som muligt. Hun ligger jo der lige inden under maveskindet.”

Hvilke overvejelser har du gjort dig om kost og tilskud under din graviditet?

“Jeg spiser vegetarisk, så jeg har sørget for at fylde mine depoter med B12 og jern. Derudover har jeg taget algeolie og været opmærksom på at få nok væske. Jeg plejer at være lidt sløset med at huske at tage mine tilskud, men når der er et lille menneske, som afhænger af mig og min krop, husker jeg det altid.”

Hvordan har du forberedt dig på fødslen, og hvilke tanker har du gjort dig?

“Vi har ikke kunnet deltage i fødselsforberedelse på grund af corona, så Lukas og jeg har nørdet et to timers onlineforløb. Derudover har jeg hørt podcasts, fødselsberetninger og læst mig til meget. Jeg har valgt at tage fødslen, som den kommer, så derfor har jeg ikke sagt, at jeg vil have en naturlig fødsel uden brug af medicin, eller at det skal foregå på en bestemt måde. Jeg tror, jeg får den bedste oplevelse ved ikke at have nogen forventninger.”

Har I nogen planer eller forestillinger om de første uger efter fødslen?

“Lukas har barsel og bagefter ferie med os, så det bliver hyggeligt at have en hel måned, hvor vi bare skal være os tre sammen – med masser af kys og kram og langsomme dage. Vi har ikke lagt nogen planer andet end at nyde hinanden og lære Magda at kende. Forhåbentlig er hun en glad, lille baby, og vi håber at kunne tage en tur til naturskønne Thy for at besøge mine forældre og nyde godt af barnevognsture i det fri.”

Johanne gik fem dage over terminsdag. De første veer begyndte kl. 15, og 12 timer senere var datteren Magada ude.

Tekst og Foto Liv Winther