Hvad er det vigtigste og hvad er det sværeste ved at være far i dag?
Hvad er det vigtigste at værne om i relationen til dit barn? Og hvad er det sværeste ved at være blevet far? Vi taler med blandt andre Magnus Millang, Nikolaj Thomsen, Adam Garff og Lukas Forchhammer om det store, det mindre og det sværeste i deres faderskab
Magnus Millang, instruktør og skuespiller, far til Otto 11, Eddie 7 og Monty 3 år.
“Det kan komme til at lyde helligt og en smule klichéfyldt, men det er ærligt noget, der har fyldt meget for mig år for år. Jeg har nu været far i 11 år, og jeg kunne tidligt se, hvor hurtigt familielivet med små børn løber ud mellem hænderne på en. Det er som at holde fast i en sprællende ål, der vil ud i havet og lege, mens jeg bare gerne vil kramme den. Hamsterhjulets snurren kan virkelig gå hurtigt med logistik, småsnerren over sko, der ikke kommer på, og pres over prisen på de sko, der er blevet for små på en måned. Men det hamsterhjul udgør jo størstedelen af vores tid sammen. Så jeg gør virkelig en dyd ud af at få mest muligt ud af det og forsøge at hygge os så meget som muligt. Jeg tænder stearinlys om morgen, sætter musik på og laver morgenmad. Musikken kan være alt fra “København fra en DC9” med Peter Belli, P8 Jazz til 2Pac “When I Get Free”. Nogle dage tænder jeg op i pejsen eller tager det store kamera frem og dokumenterer det, inden vi skal ud af døren. Mange dage går det i ged, og så bliver der ikke hørt efter, men jeg forsøger virkelig at kæmpe imod det og gøre hamsterhjulets almindelige stunder mindeværdige. Hellere fem minutter på en ekstra godnathistorie end at fornægte den.”
Adam Garff, sognepræst og far til Elias på 4 og Joel på 3 år.
“Hvis jeg skulle komme med et forsigtigt bud på, hvad der er vigtigst i min relation til drengene, så er det at vise dem at verden er større end os selv – og dermed også større end dem. De er selvfølgelig mit ét og alt, de to, men de er en del af en virkelighed som er skønnere, mægtigere og mere fortryllende, end de måske lige går og forestiller sig. At vise dem kunst, litteratur, musik og alt det, der åbner verdener op. Det kan måske lyde kontraintuitivt for nogle, men min tro og min familie er lige vigtige i mit liv. Og derfor er det vigtigt for mig at sætte dem fri til at se alt det der er større end os her i verden.”
Kristoffer Dahy Ernst, chefredaktør på Euroman, far til Andrea på 7 år og bonusfar for Caroline på 17 og Christopher på 15 år.
“En stor lykke i mit liv er, at Andrea er god til at cykle. Og de lykkeligste øjeblikke som far til hende er at have hele dage, hvor vi oplever noget i fællesskab. I sidste weekend krydsede vi København på både to hjul og med havnebussen, og hendes syvårige cykelben tilbagelagde 13 km med masser af indlagte pauser på legepladser, ved ishuse og med badeture, croissanter og frokost. Min opgave her i verden er vise hende retningen, så hun selv kan gå (eller cykle), og at det vigtigste, man kan her i livet, er at være noget for andre og i kraft af andre. Alene er vi ingenting.”
Lukas Forchhammer, musiker i bandet Lukas Graham, far til Viola på 7, Billie på 4 og en tredje datter på vej
“Noget af det, der er vigtigst for mig i relationen til mine døtre, er at have lært dem noget, der skal bruges hele livet, som at cykle, svømme, læse og lave mad. Ting vi kan gøre sammen, men som de en dag også skal kunne alene.
Jeg elsker, når vi har fri sammen og vi så kan bruge de færdigheder, især det at svømme sammen er en enorm fornøjelse. At se Violas øjne, da det gik op for hende at NU kunne hun svømme, sådan ægte, og Billie der er mega stolt af at turde svømme med badevinger uden at holde mig i hånden.
Det har også været meget vigtigt for mig at lære dem at turde være, hvem man er og at det er en styrke at vise sårbarhed og at turde græde. Gavmildhed er også noget vi går meget op i og det varmer at se mine børn dele, hvad de har med deres venner, fætre og kusiner.”
Daniel Dalgaard, forfatter, far til en søn på 7 og en datter på 3 år.
“Det sværeste for mig er at vide, hvornår jeg skal lege vild hest.
Min datter er tre år, og i går aftes da jeg skulle børste hendes tænder, var jeg virkelig udkørt og træt og ville selv gerne sove, og jeg var kommet for sent i gang med at lægge ungerne i seng, og jeg kunne godt se, at jeg nok også var tvunget til at tage det køkken, og det ville blive sent før jeg selv lå i sengen, uden at jeg overhovedet havde nået andet end at putte børn og rydde op og lave madpakker. Så jeg var altså i det humør og ville gerne, du ved, have det gjort lidt effektivt.
Men først skal hun tisse. Og vil selv tørre sig. Jeg skynder på hende. Pludselig meget vigtigt at vaske hænder også. Med sæbe. Grundigt, meget sæbe. Og så vil hun kun åbne munden hvis jeg siger trylleordet. Hvad er trylleordet? Skum fidi lada. Nå, men skum fidi lada så. Og jeg siger det med det her lidt syge, sammenbidte smil. Hvis jeg giver efter for min utålmodighed nu, eksploderer det hele i skrig og skrål, og så bliver det endnu senere inden jeg er færdig. Da jeg har børstet overmunden vil hun spytte ud. Okay, det er det absolut sidste, du skal før vi er færdige, siger jeg. Mine øjne er tørre. Og så er vi endelig hele vejen rundt, overmund og spyttet ud og undermund, og vi har børstet smilet og sunget sang om Karius og Baktus, og jeg er ved at falde i søvn, men når hun er lagt mangler jeg bare køkken og madpakker, og så lægger hun ansigtet i alvorlige folder og siger:
”Vild hest.”
”Hvad?”, svarer jeg, selvom jeg hørte det og godt ved, at det betyder, at hun vil sidde på min ryg og holde fast om min hals, mens jeg galopperer rundt i alle rum i huset og pruster og er en vild hest, mens hun griner og hviner frydefuldt, indtil jeg til sidst ender ved hendes seng.
”Vild hest”, gentager hun. Hendes blik er alvorligt, men også spændt – vil jeg mon sige ja? Glider der noget næsten truende over det lille ansigt eller hallucinerer jeg?
Det, synes jeg, er det sværeste.”
Nikolaj Thomsen, fodboldspiller, far til Erik på 5 måneder
“Tryghed. Det vigtigste at give Erik er tryghed. Tryghed, der vil give ham en tro på sig selv, en tillid til andre og et åbent sind. Og forhåbentlig kan den tryghed og selvtillid medføre en tro på det bedste i alle mennesker.”
Oliver Amdrup-Chamby, stifter af Puori, far til Lilou 6, Maxime 4 år og Isalie 4 måneder.
“En af de egenskaber, jeg ønsker at give videre til vores 3 børn er, at de bliver bevidste om, hvem de er, hvad der gør dem lykkelige, og hvordan de altid kan være i kontakt med deres sind, deres tanker og være bevidste omkring deres handlinger. Jeg håber, at kunne forankre stoicismens fire grundprincipper i gennem deres opvækst og i deres mindset og på den måde give dem 1. Courage til at forfølge deres drømme, 2. Temperance til at have disciplin til at leve deres drømme ud i verden, 3. Wisdom for altid at søge ny viden, lære fra andre og sine egne fejl, og 4. Justice for at sikre, at man altid har andres og naturens bedste interesser for øje.”
Din kommentar