Juleaften er betydningsfuld, både for de små og for os voksne. Og hvis aftenen ikke bliver, som vi havde drømt om, kan det føles enormt mislykket. Her giver Emilie Melgaard, der er mor til tre og skaber af børneuniverset Tjugga, tips til, hvordan vi kan gribe julen an på børnenes præmisser og samtidig selv få en juleaften med sænkede skuldre

“Når vi har med børn at gøre, er det aldrig enten eller. Det er også derfor, det er et så kæmpestort arbejde at være forældre. Fordi vi hele tiden skal justere, mærke efter og fornemme, hvor vores børn er for at kunne være deres stemme. Og vi kommer især til at mærke hele paletten og følelsesregistret juleaften, hvor familiedynamikken står i lys luge. Måske har vi selv børn i forskellige aldre, eller vi holder jul med en masse andre børn – fætre og kusiner, der har forskellige behov, som vi gerne vil indfri. 

På godt og ondt er det en aften med store følelser, også for de voksne. Det er jo også det, der er det smukke ved juleaften. Men når det af den ene eller anden grund ikke er hyggeligt, kan det føles som et nederlag og som om, vi er mislykket. Vi vil så gerne skabe en magisk jul for børnene, og det kan føles som et stort pres, hvis overskuddet ikke er der til en måned fuld af nissedrillerier, pakkegaver og julearrangementer.

Kærligheden ligger i gentagelsen, og traditionerne er til, fordi det skal være dejligt og binde familien sammen. Men kan man mærke man får forhøjet puls og er udmattet, når vi når til juleaften, så kan det være vi skal se på, om der er noget der skal justeres for at vi netop kan favne hyggen.

Derfor kan man både hjælpe sig selv og dem man skal holde jul med ved at kigge på rammesætningen, så det kan blive så god og rar en fest som muligt. For alle i selskabet. Og julen kan være virkelig god for os, hvis vi vælger at tilgå den med en bevidsthed om vores egen rolle, og hvis vi gør os selv til manuskriptforfattere af den aften, vi ønsker os. Hvis vi kigger på, hvad vi plejer at gøre og hvorfor, og hvad vi måske skal gøre i stedet.”

Læs også

Fie Hørby: Få den jul du ønsker dig 

Juleaften med ro på nervesystemet

“Mange forældre føler sig klemte mellem gerne at ville skabe en hyggelig og magisk aften for børnene, og omvendt ikke oplever opbakning fra den øvrige familie til at indrette aftenen på de mindstes præmisser. Men i min optik bør den gode stemning vægte højere end traditionerne, og med det mener jeg, at der er ikke god stemning, når børnene er overvældede og forældrene føler sig pressede. Børnene vil formentlig ikke huske lige præcis hvad de fik i gave, eller om de fik and eller flæskesteg, men de vil kunne huske, hvis stemningen var dårlig. De husker nærværet, og ofte skal der skrues ned for forventningerne, så nervesystemerne kan være i ro.

Traditioner giver kun mening, så længe de skaber glæde. Det er ikke falliterklæring at sadle om, skære fra eller gøre noget andet, hvis den oprindelige drejebog ikke fungerer. Mødes man eksempelvis først kl 17.30, så har det allerede været en lang dag for de mindste børn, og det kan være uoverskueligt derfra at skulle igennem et stort aftenarrangement.

Hjemme hos os ser julen også anderledes ud end den gjorde før i tiden. Vi mødes alle sammen om formiddag, og så spiser vi det store julemåltid til frokost i ro og mag. Så går vi måske en tur, og dem, der skal sove lur, kan sove lur. Bagefter danser vi om juletræet, og hvis man ikke har lyst til at være med i den del, er det også okay. Så spiser vi æbleskiver og drikker gløgg, mens vi åbner gaver, og så ser vi Disneys juleshow kl 16. Vi spiser ris a la mande og leger pakkeleg, og er der plads til mere i maven, går man selv i køkkenet og tager rester fra det store frokostmåltid. På den måde skal man ikke nå alting inden for meget kort tid, men juleaften bliver spredt ud over hele dagen.” 

Man må gerne gå til og fra bordet, hvis det giver mere ro

“Julemåltidet er så anderledes end den mad, børnene er vant til at spise til hverdag. Det kræver meget af dem, og hvis det ender med at de får nogle chips og spiser en skål havregryn bagefter, kan det også være helt ok. Børnene skal nok nå at lære at sidde med ved bordet, men det er et stort krav at stille til de små og særligt de sensitive børn, netop denne aften. Giv dem i stedet en julefilm, eller lad dem åbne nogle af pakkerne før middagen, så der er noget at lege med. Lige præcis denne aften kan vi hjælpe os selv og vores børn helt enormt ved at sætte dem fri fra de sædvanlige krav om, hvad de skal spise, hvornår de skal spise og hvor meget de skal spise. Jeg bliver på min tallerken og min and smager ikke dårligere af, at mit barn ikke har mod på at at spise med.”

Barnet har resten af året til at øve sig i at sige tak

“I forvejen har børn en umoden hjerne, og har svært ved at sortere i sanseindtryk. Når det er jul og særligt på juleaften kan vi gange deres sanseindtryk med det tre- firedobbelte. Så hvis et barn begynder at græde af skuffelse over en julegave eller ikke får sagt tak og hurtigt stryger videre til det næste, så handler det ikke om utaknemmelighed. Det handler om et overvældet sanseapparat. Barnet skal nok lære at sige tak – men det har det 364 dage resten af året til at øve sig i.

Alle gaver behøver heller ikke være under træet på en gang. Måske kan man have dem fordelt og så lægge dem under træet løbende, så det ikke er så overvældende. Har man et barn, der er ekstra sensitivt kan det faktisk være en hjælp, at de ved, hvad de får i gaver. Det kan være overvældende nok med overraskelsen og de følelser der opstår. Det kan også være, man har en (voksen) gaveuddeler, hvis der er mange børn og mange gaver, som styrer slagets gang.”

Læs også

Hvad betyder julen for dig i år?

Skal julemanden komme eller ej?

“Er der flere børn samlet, er det i min optik det barn, der har det sværest, som man må tage udgangspunkt i. Og julemanden kan være en stor mundfuld for nogle børn. 

Måske kan man på forhånd tale med de andre forældre om, hvordan man griber det an, så det er en god oplevelse for alle. Det kan være, der er et barn ikke vil have julemanden indenfor, men stadig synes, det er virkelig fedt, at se ham. Måske skal han så bare stå udenfor, så barnet ikke skal sidde på skødet og konversere osv., men bare kan vinke ud ad vinduet til ham. Og så kan man gå et andet sted hen imens de andre børn taler med julemanden. Det kan også være han bare kommer den 1. juledag eller tidligere på dagen, så han ikke behøver stå lige i centrum af juleshowet. For nogle børn er det en kæmpe stor begejstring bare at få at vide, at julemanden allerede har været på besøg og sat nogle gaver af.”

Bliver dit barn nemt overvældet, kan følgende ting være rart at have tænkt over: 

– Tegn en oversigt over dagen så dit barn kan se i hvilken rækkefølge hvad sker

– Medbring en velkendt film, lidt Lego eller andet, som du ved, dit barn kan finde ro ved

– Medbring barnets velkendte dyne, godnatbog og sovebamse. Put i sofaen, når der er brug for det. Gaver kan også sagtens åbnes under dynen. 

– Husk på, børn græder ikke fordi de vil være besværlige, men fordi de er overvældede. Hjælp dem ind i den ro de ikke selv kan finde.

– Du er dit barns stemme, og måske er det dig, der må sige tak på dit barns vegne, hvis det hele bliver for meget

– Vores børn skal ikke kramme, kysse eller sige farvel, hvis ikke de selv opsøger det

– Tag mad med hjemmefra hvis julemaden ikke lige er sagen for dit barn

Tekst Anna Rolin, Fotot privat