Ego: Om at styrke børns selvstændighed
Børn har fra de er små et behov for at hjælpe til og føle sig som en vigtig del af fællesskabet i familien. Men det kan være svært at finde balancen i, hvor lidt eller hvor meget vi som forældre kan forvente af vores børn, og hvilke opgaver i hjemmet de med fordel kan tage del i. Det taler vi med børnepsykolog, foredragsholder og forfatter Ulla Dyrløv om i denne episode. Vi kommer omkring, hvordan man kan inddrage både små og store børn i hverdagens gøremål, uden det bliver til ordrer og konflikter – men derimod styrker deres selvværd og giver dem en følelse af at høre til. Og så dykker vi ned i, hvordan man kan støtte sit barn i at tage de første skridt mod mere selvstændighed i verden, hvad enten det drejer sig om at cykle alene i trafikken eller gå hjem fra skole.
To The Moons ego podcast er sponsoreret af Rådet for Sikker Trafik.
Som forældre ønsker vi at ruste vores børn til livet. Også når de selv skal færdes i trafikken.
Rådet for Sikker Trafik ved, hvor vigtigt det er at skabe trygge rammer og gode vaner tidligt. De omdanner den nyeste viden og regler til simple, praktiske råd, som gør det nemt for dig at hjælpe dit barn med at lære sikre trafikvaner. Og med deres gratis nyhedsbrev får du løbende tips og øvelser, der er tilpasset dit barns alder – så du kan støtte dit barn i at færdes sikkert i trafikken, både i dag og resten af livet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag og få værdifuld viden, du kan stole på.
Din kommentar