Podcast sponsoreret af Podimo

Efterfødselssamtalen Grand Cru med Siw Laudrup

Siw Laudrup er kun 24 år, da hun føder sit første barn i Barcelona. Hun er gift med verdens største fodboldspiller, og hun får hurtigt at føle, hvordan personalet på fødestuen er mere interesseret i at få Michael Laudrups autograf end at undersøge, hvor meget hun har åbnet sig.

“Jeg ligger på en briks og har benene oppe i de her bøjler. Og så kommer der to sygeplejersker ind og spørger om Michaels autograf. Jeg lå totalt blottet og havde smerter og var nevøs for, hvad der skulle ske. Og så kommer de her to kvinder ind, og så må Michael må pænt skrive to autografer, og så går de igen. Dér bliver jeg forbandet.”

Siw Laudrup

Siw sværger på aldrig at føde i Spanien igen. Så da hun få år senere bliver gravid med datteren Rebecca, beslutter hun sig for et planlagt kejsersnit på Rigshospitalet, det skal være på en fredag, så det passer ind i Michaels kampprogram, og det skal være med mascara, læbestift og eget tøj.

Hør også Siw fortælle om at rejse verden rundt med små børn, hvor hun bestræber sig på at sikre trygge rammer for familien, lige meget om de bor i Spanien, Japan eller Holland.

I ‘Efterfødselssamtalen Grand Cru’ kigger vi tilbage i tiden. Her fortæller otte markante kvinder om deres fødsler, som foregår i 80’erne, 90’erne og 00’erne og om hvordan det har defineret dem hver især som kvinde at blive mor.

Efterfødselssamtalen Grand Cru udkommer hos Podimo, og hvis du ikke allerede er abonnent, kan du tilmelde dig og få 45 dages gratis abonnement.

LYT EPISODEN HER 

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *