Barbara Bendix Becker – “Jeg har lyst til at mene noget hele tiden, men prøver at tie”
På søndag er det Mors Dag. Vi har talt med fire kvinder om deres egne mødre, familieritualer og hvad de har lært i deres moderskab – her er det designer Barbara Bendix Becker, der er mor til Selma-Salome og Lilli
Hvad er det vigtigste, din mor har lært dig, og som du har taget med videre ind i dit voksne liv?
“Min mor har altid sagt, at vi skal bo et sted med et åbent ildsted, fordi det virker samlede på en familie. Alle – hunde, børn og voksne – bliver rolige af varmen, og at kigge ind i ilden er afvæbnende. Familien kan nogle gange fare i alle retninger eller ligefrem være en krigszone, men når man tænder op i pejsen, søger folk derhen.”
Hvor i dit eget moderskab forsøger du at blive bedre?
“Jeg prøver virkelig at blive på “egen måtte”. Jeg har lyst til at sige og mene noget hele tiden, men prøver virkelig bare at tie.”
Hvilke familieritualer sætter du mest pris på?
“Mine børn ville helt sikkert sige søndagsmiddagene, som er helt faste, og med en blanding af venner, børnenes venner, tanter og bedsteforældre. Men jeg siger, at det er at køre aftentur. Ud i bilen og ud i det blå, mens vi kigger ind af vinduer. Da pigerne var små, havde de dyner med i bilen, og vi lyttede til Natasja på fuld blus. Nu er det mere snak.”
Nævn én ting, du har lært af at blive mor?
“Stor, stor tålmodighed.”
Foto Sissel Abel
Barbara Bendix Becker 57, mor til Selma-Salome, 21 år og Lilli, 19 år og uddannet tekstildesigner
Din kommentar