At blive mor til tvillinger, når man har et barn med særlige behov
I 2023 delte vi Carinas historie om at være mor til et barn med en unik kromosomafvigelse. I dag har Carina fået tvillinger, og hun deler nu de tanker og følelser, der fulgte med beslutningen om flere børn. Her fortæller hun om at blive mor til tre på to år, om at leve med sorg og glæde side om side og navigere i en hverdagen med tre små børn, hvoraf ét har særlige behov.
I 2023 stod vores familie midt i en tid, hvor livet havde ændret kurs, og vi navigerede i ukendt farvand. Vores første barn, Olivia, havde netop fået en diagnose, som rejste mange uafklarede spørgsmål. Ville hun lære at gå? Ville hun få et sprog? Hvordan ville hendes liv – og vores som familie – forme sig? Midt i alle disse tanker og bekymringer sad jeg til en almindelig kontrol hos min læge, hvor han sagde noget, der skulle vise sig at få større betydning, end jeg dengang forstod: “Hvis du skal have flere børn, skal det være nu.”
Årsagen var mit lave AMH-tal – en indikator på, at mine ægreserver var meget små. Jeg vidste det godt i forvejen, for det havde også været et tema, da vi ventede Olivia. Men denne gang ramte ordene anderledes. På én gang stod vi med et barn med særlige behov og en ubekendt fremtid, og nu skulle vi også tage stilling til, om vi skulle have flere børn. Tiden arbejdede imod os.
Ønsket om flere børn var der – men tvivlen fyldte også. Jeg forestiller mig, at mange forældre, som har børn med særlige behov, kan genkende de overvejelser. Et halvt år senere stod jeg med en positiv graviditetstest. Og denne gang var der to hjerter, der slog – to babyer på vej.
Gravid med tvillinger
Jeg er selv tvilling, og min søster har tvillinger. Jeg har altid haft et håb om at opleve det selv, og glæden var derfor stor. Men den var ikke ubekymret. Erfaringen med Olivia havde lært os, at intet kan tages for givet. En tvillingegraviditet er i sig selv mere risikofyldt, og med vores forhistorie fulgte en konstant årvågenhed.
Graviditeten blev tæt fulgt med kontroller og hospitalsbesøg – noget, der ofte er standard med tvillinger, men hos os blev det forstærket af Olivias historie. Vi valgte at få foretaget fostervandsprøver. Ikke fordi lægerne var bekymrede, men fordi vi havde brug for vished. Svaret var godt: Begge tvillinger var sunde og raske. Lettelsen var stor, og alligevel boede angsten i mig. Den fulgte med ved hver scanning og hospitalsbesøg og blev en del af ventetiden – en blanding af glæde, angst og bekymring.
Tvillingerne Vincent og Sophia blev født i uge 39 – fuld termin for tvillinger – som to sunde og raske børn på omkring tre kilo hver. Fødslen gik godt, og den første tid var præget af en ro og lykke, som vi aldrig nåede helt at lande i med Olivia. Men forskellene mellem tvillingerne begyndte hurtigt at vise sig. Vincent udviklede sig hurtigt, mens Sophia tog sig mere tid – de lå i hver sin ende af udviklingsskalaen.
En barsel fyldt med bekymringer
Lægerne var ikke bekymrede. De så et barn, der blot fulgte sit eget tempo. Der var ingen klare tegn på noget alvorligt, og heller ingen tydelige paralleller til storesøster. Alligevel blev vi henvist til yderligere udredning – primært på grund af Olivias historie. Man ville være helt sikker. Det bragte os tilbage til de samme gange, vi havde gået med Olivia, og det vækkede en masse blandede følelser og angst i mig. Jeg slappede aldrig helt af, og hele min barsel med tvillingerne lå det i mit baghoved.
Udredningen strakte sig over et år. Et år, hvor vi endnu engang lærte at leve i venteposition – med flere spørgsmål end svar. Dag for dag udviklede Sophia sig, og vi begyndte langsomt at tro på, at det nok skulle gå. Men den underliggende frygt slap aldrig helt. Den forblev en del af mig, og det gør den stadig.
Mor til tre på to år
At have to babyer og et barn med særlige behov skabte en hverdag, der var både skrøbelig og overvældende. Olivia var blot to år, da tvillingerne blev født, og hun havde netop lært at gå. Som nu 3,5-årig har hun stadig ikke udviklet sprog og har brug for ekstra støtte, opmærksomhed og nærvær. At få tre børn på to år, hvoraf ét havde særlige behov, var en voldsom oplevelse. Træthed, bekymringer og en konstant følelse af ikke at slå til fyldte hverdagen, og jeg følte mig som mor aldrig helt god nok – hverken overfor Olivia eller tvillingerne.
At blive mor for anden og tredje gang på én gang var på nogle punkter praktisk lettere, men følelsesmæssigt langt sværere. Jeg bar sorgen fra min første moderskabsoplevelse med mig – sorgen over det familieliv, jeg havde forestillet mig, men som ikke blev. Den sorg dukker stadig op i glimt. En stille, latent sorg, der nu er blevet en del af mig og den, jeg er.
Selvom sorgen er med mig, har jeg lært, at glæde og styrke kan eksistere side om side. At det ene ikke udelukker det andet, og at sorgen også kan have en skønhed. Der var også skyldfølelsen – overfor alle tre børn. Følelsen af ikke helt at kunne række nok. Men samtidig fandt jeg trøst i at se dem have hinanden. En forbundethed og et fællesskab, der vokser, selv på tværs af forskelle. Det giver mig ro at vide, at de tre altid vil have hinanden.
Finde styrke i det uvisse
I dag er tvillingerne halvandet år, og Olivia er 3,5 år. Tvillingerne er afsluttet i systemet med beskeden om, at de er helt sunde og raske. Fremtiden for Olivia kender vi stadig ikke, og den uvished har vi lært at leve med. Bekymringen vil nok aldrig forsvinde helt, men erfaringen har lært os at finde styrke i det uvisse.
Nu lever vi familielivet med to små tvillinger og en storesøster med særlige behov. De har stor glæde af hinanden, og vi er ikke i tvivl om, at det var det rigtige valg at give Olivia søskende. Tankerne om fremtiden fylder stadig. Ikke mindst hvordan og hvornår vi en dag fortæller tvillingerne, at storesæster ikke er som de andre. Vi har erfaret, at svarene ikke kan komme på forhånd. Vi tager én dag ad gangen og finder fodfæste i det liv, vi har skabt – med både glæde, usikkerhed og kærlighed.
Jeg har lært at moderskab ikke handler om kontrol, men om bevægelse. Om at tage én dag ad gangen og finde fodfæste, også når livet tager en drejning, man aldrig havde set komme.
Meet’n’greet
Carina Erskov er 38 år gammel og arbejder som Senior HR Advisor i Danske Bank. Sammen med manden Torstein har de Olivia på 4 år samt tvillingerne Vincent og Sophia på 22 måneder og bor i Nærum.
Din kommentar