Sådan kommer du i gang med at investere

Kvinder er mindst lige så gode til at investere som mænd, men tøver ofte med at komme i gang. Forbrugerøkonom fra Nordea Ida Moesby forklarer, hvordan du med simple greb og så lidt som 100 kroner om måneden kan få dine penge til at vokse for dig – uden at det behøver være svært

Artiklen er et uddrag af en episode af Ego, som du kan lytte her.

Hvordan står det til med kvinder på aktiemarkedet i dag?

“Kvinder halter stadig efter mænd, når det kommer til investering og pension. Men heldigvis har vi set en stigende interesse for investering blandt kvinder de seneste år, og det er virkelig positivt. Når vi ser på økonomisk ligestilling, er det vigtigt, at vi kvinder også formår at få vores penge til at vokse for os og lærer at være smarte med vores økonomi. Og der er investering bare en rigtig stor faktor.”

Hvorfor er det i din optik, at der er så mange barrierer for kvinder, når det kommer til at investere?

“Mange kvinder føler, at de ikke ved nok om emnet og derfor tøver med at komme i gang. Som med så mange andre ting, kan kvinder let komme til at føle, at de bør være eksperter på en given ting, inden de tør at kaste sig ud i det. 

Det er rigtig ærgerligt, for faktisk viser undersøgelser, at kvinder er lige så gode som mænd – hvis ikke bedre – til at investere. Der er endda forskning, der viser, at mænd ofte overvurderer deres evner til at skabe afkast, mens kvinder undervurderer deres.”

Hvad er det, der gør kvinder gode investorer?

“Kvinder er generelt mere forsigtige end mænd, og det kan faktisk være en fordel, når det kommer til at investere. Når man går ind i noget, med den tanke, at man ikke nødvendigvis er den bedste, så har man ofte en mere simpel strategi, som kan vise sig at være den mest succesfulde, når det har med langsigtede investeringer at gøre.

Kvinder er nemlig generelt bedre til at holde fast i sine investeringer og den strategi de har lagt, hvilket historisk set har været en god strategi. Lader man sig påvirke og styre af markedet, vil man ofte forsøge at time sine investeringer, altså at købe og/eller sælge på de helt rigtige tidspunkter, og det er bare super svært. Særligt hvis man – som langt de fleste – ikke læser finansielle prognoser til dagligt. Og så er det bedste man kan gøre, at have is i maven. Når det kommer til aktier, er det bedre, at man gør mindre og tager det roligt.”

Hvordan kommer man så i gang med at investere?

“Det er ikke så svært, som mange tror. Man behøver heller ikke store summer – du kan starte med så lidt som 100 kr. om måneden, og når du først er i gang, er det ikke noget, du skal bruge en masse tid på. Man ser måske for sig, at det er som i gamle dage med mænd med høje hatte, der sidder og holder øje med markedet hele tiden og læser i Børsen, hvordan det går. Det behøver man slet ikke. Faktisk er det bedre at lade det ligge, og så bruge tiden på noget andet.

De digitale platforme har været med til at gøre investering nemt og tilgængeligt for alle, også for dem der måske ikke har et kæmpe rådighedsbeløb og derfor ikke kan sætte store summer af til at investere. Man vælger selv, hvor meget man vil indsætte pr. måned, og så kan man skrue op og ned afhængigt af, hvad man har tilovers til at investere for.” 

Hvad kan de 100 kr. om måneden blive til på længere sigt?

“Først og fremmest handler det om, hvor meget risiko, du er villig til at løbe for et højere afkast. Med investering er det sådan, at forventet afkast og risiko går hånd i hånd – jo større risiko du tager, når du investerer, jo højere et forventet afkast får du.

Men rundt regnet kan man sige, at 100 kroner for tyve år siden, svarer til ca. 70 kroner i dag. Har man pengene liggende under madrassen i kontanter, har man altså mistet 30% værdi på grund af inflation. Pengene bliver mindre værd med tiden, hvis vi ikke får nogle renter for dem eller får investeret dem. 

Hvis man i stedet havde investeret de 100 kr. i en investeringsfond med middel risiko, så var de blevet til 216 kr. Altså lidt mere end fordoblet på tyve år. Havde man været mere risikovillig og investeret i mere risikable aktier, så kunne det potentielt være blevet til 300 kr.* Det lyder måske ikke af særligt meget, men det er jo en ret væsentlig forøgelse, hvis nu det var f.eks. 10.000-100.000 kr.”

Et af de helt store forbehold for at komme i gang med at investere er måske frygten for at miste sine penge. Hvordan råder du til, at man forholder sig til det?

“Der er en risiko, når man investerer, og det med risici kan jo være enormt svært. Den menneskelige hjerne er bygget til ’fight or flight’. Så når man hører, at der er en risiko, så tænker man, åh åh, hvad er det så for noget? Og vi kommer nok også til at overvurdere risikoen lidt, og kommer måske aldrig videre.

Risikoen handler om, at markedet går op og ned. Nogle gange går det dårligt, så falder ens investering i værdi. Det er yderst sjældent, at ens penge bliver til ingenting. Det kommer også an på, hvordan man får investeret. Hvis man i stedet for at investere alle sine penge i én enkelt aktie spreder sin investering på flere aktier, så bliver ens risiko for tab også betydeligt mindre. Lidt simpelt sagt kan man sige, at man både investerer i paraplyer og i is – så er man dækket ind uanset om det bliver regn eller solskinsvejr. Så risiko er noget, man godt selv kan være med til at styre og selvfølgelig også få masser af hjælp til.

Vi skal bare ikke være så bange for risikoen, for hvis vi har et langt perspektiv, når vi investerer, så kan vi godt leve med, at det nogle gange går lidt ned, for det vil det gøre. Men når vi ser på det historisk, så har det virkelig kunnet betale sig at være på aktiemarkedet. Det er også tilbage til det med ikke at kigge til sine aktier eller investeringer hele tiden. At have det lange lys på og i stedet holde sig til at tjekke op på det, hvis der sker ændringer i ens egen økonomiske situation. Hvis man skifter job, flytter, går på barsel eller noget andet, hvor det vil være en god idé at kigge på sin privatøkonomi og opsparing, som en investering jo er.”

Hvordan tager man helt konkret det første skridt mod sin første investering?

“Der findes overordnet tre måder:

Den første er for dem, der har lyst til at dykke ned i det og synes det er sjovt at nørde. Så kan man gå i gang med at købe og sælge aktier på egen hånd ved at oprette det, der hedder et aktiedepot. Det kan man gøre mange steder, og hvis man er i tvivl, kan man altid spørge sin bank til råds om, hvordan man kommer i gang.

Langt de fleste foretrækker imidlertid at få noget hjælp og rådgivning fra sin bank eller en anden investeringsrådgiver. Sammen med ens rådgiver kan man kigge på at købe aktier i nogle brede investeringsfonde (en samlet portefølje bestående af et udvalg af forskellige værdipapirer, red.) f.eks. og oven i det købe nogle værdipapirer, altså enkeltstående aktier og obligationer, og på den måde sprede risikoen ud. Investerer du med bankens eller en anden rådgivers hjælp, skal du dog være opmærksom på, at du betaler et gebyr. Og her er det – som med alle mulige andre priser – en god idé lige at undersøge, hvor stort gebyret er. Men her får man hjælp til at sprede sin risiko og får lagt en rigtig god strategi for lige netop ens egen økonomi. 

Den tredje mulighed er den digitale vej, hvor man i dag kan komme i gang for bare 100 kroner om måneden. Det er via digitale investeringsrobotter, som fungerer som en slags digital rådgiver. Her bliver du stillet spørgsmål såsom, hvordan du vil have det, hvis pengene falder i værdi? Hvornår skal du bruge pengene? Og så på baggrund af det få en anbefaling til hvordan du skal investere, og så er du i gang.”

Hvilken feedback får du fra kvinder, der er kommet i gang med at investere?

“Jeg oplever, at mange kvinder, der er begyndt at investere, føler en form for empowerment. De har fået styr på deres økonomi, og det kan sammenlignes med at tage små skridt i hverdagen som at stå tidligere op, spise sundere, motionere eller prioritere mere tid til sig selv. Ting, der måske umiddelbart virker svære at få overskud til, men som vi ved kommer til at have en positiv effekt på den lange bane. 

At begynde at investere inspirerer også mange til at se nærmere på deres privatøkonomi. Selvom det kan være svært at finde tid i en travl hverdag, giver det en følelse af kontrol og frigørelse. Man slipper for at bekymre sig om, hvorvidt der er penge nok på kontoen.”

* Regnestykket er lavet med følgende forudsætninger: Investering fra januar 2003 til medio 2024. Ved investering i Nordea Invest Basis 3 KL 1 blev 100 kr. til 216 kr., og investering i Nordea Invest Aktier 2 KL 1 blev til 300 kr. Alle afkast er korrigeret for årlig inflation (realafkast).

Tekst Anne Niluka

Foto Privat