Guide til de bedste børnebøger – og hvorfor højtlæsning er mere end nærvær og hygge

Højtlæsning er hyggeligt og fantastisk nærvær – og så er det vigtigt for barnets sproglige udvikling. Børn lærer nemlig sprog af at høre sprog ligesom bøgerne giver dem en forståelse af den verden, de er en del af. Her guider børnebibliotekar Julie Ottosen til geniale børnebøger til alderstrin 0-1 år, 1-3 år og 3-6 år

Som børnebibliotekar og børnelitteraturelsker er der ikke noget, der gør mig gladere, end når forældre kommer til mig og spørger om hjælp til, hvad de skal læse højt derhjemme. For udover at jeg får mulighed for at anbefale en masse dejlige bøger, giver spørgsmålet også anledning til en god snak om den hyggelige højtlæsningsstund og alle de andre fordele, som højtlæsning giver.

Højtlæsning giver en dejlig nærværsfølelse med sit barn, og det stimulerer barnets sproglige opmærksomhed på alle alderstrin – særligt hvis du er åben for at involvere barnet i højtlæsningen og følge barnets nysgerrighed. For historier udvikler barnets fantasi og evne til at tænke kreativt. Og bare fordi en bog er slut, behøver historien ikke være det; I kan med fordel digte videre på historien eller lege forskellige scener fra bogen. 

Fortællinger om hverdagssituationer med identificerbare karakterer og følelser vil også hjælpe barnet til at forstå historieopbygning, men endnu vigtigere øge forståelsen mellem børn og deres voksne, da fortællingerne er en spejling af, hvad barnet selv føler og tænker i lignende situationer. 

De allerbedste bøger åbner verden, både for børn og voksne. Når man læser, ser man verden gennem nye øjne, opdager nye ting og perspektiver og får et nyt blik på omverdenen. Børnebøger er gode til at åbne op for emner, som kan være svære at snakke om eller som vi bare ikke støder på i hverdagen – med en bog bliver det nemmere at snakke om at miste, om at have to mødre eller om pludselig at skulle have briller.

Selvom vi ofte forbinder højtlæsning med sengetid, så har bøgerne og højtlæsningen i højere og højere grad sin berettigelse i vores hverdag, hvor det kan være svært at finde ro og slå hjernen fra – både for børn og voksne. Lad bøgerne og højtlæsningen blive et frirum og et rum for nærvær. Se bøger som en start på en samtale, og ikke nødvendigvis som afslutning på dagen.

Højtlæsning for de 0-1-årige

Det kan virke tidligt at starte, men det er det ikke! Læs bare højt, også selvom barnet ikke forstår så meget endnu. 

Allerede fra barnet er 1 år, har højtlæsning en positiv effekt på sprogudviklingen. Og ved at starte tidligt, bliver læsning gjort til en naturlig og hyggelig aktivitet. 

Bliv ikke bekymret, hvis I ikke når hele bogen. Læsningen skal være lystdrevet. Børn imiterer ofte deres forældre, så lad også barnet se dig læse.

Papbøger – eller pegebøger, som bibliotekerne kalder dem – er det perfekte sted at starte. Der findes pegebøger med tekst og uden tekst, med låger og flapper, med sjove føle-elementer og om alverdens emner. De er korte, hvilket passer godt til barnets koncentrationsevne. 

Pegebøger er også ideelle til leg, fordi de er hårdføre og kan tåle lidt af hvert. For husk nu; bøger skal bruges, slides, læses og leges med – de skal ikke ophæves til et fint og fornemt objekt, som kun de voksne må håndtere.

3 gode pegebøger til højtlæsningen:

• Hanna Albrektson: “Hele fine mig”. En sød papbog, der lader hele kroppen være med! Og som sørger for at hele kroppen kommer til at putte godt.
• “Se, rør, føl og form: Stimulerer din babys sanser”. Pegebog med rør-og-føl effekter. Se, føl og rør på sommerfuglen, fuglens fjer, boblerne i vandet og æblerne på træet.
• Tristan Mory: “Bravo, små fingre!”. Stik fingrene gennem hullerne i siderne på pegebogen, så sker der noget sjovt. Elefanten får en snabel. Mariehønen får fødder at gå med.

Højtlæsning for de 1-3-årige

Der er naturligvis stor forskel på at læse højt for en 1-årig og en 3-årig. Men det findes nogle generelle fif, som kan gøre højtlæsningen ekstra spændende for både dig og dit barn. 

Først og fremmest er det vigtigt at tale langsomt og tydelig, så barnet får så mange ord og lyde med som muligt. Leg også gerne med din stemme. Brug forskellige tonelejer, hvisk, lav lydeffekter og sig f.eks. de samme lyde som dyrene på billederne. Dit barn vil finde det underholdende og vil helt sikkert eksperimentere med at sige de samme lyde. 

Stop også gerne op undervejs. Giv barnet tid til at pege, pludre og bladre og relater det efterfølgende til billederne, historien eller hverdagen. På den måde kommer læsningen til at føles som en leg.

Start på billedbøgerne, når barnet har fået fat på, hvad en bog er for noget, og der ikke længere er risiko for at siderne bliver revet ud. 

Der findes ikke det emne, der ikke er skrevet en billedbog om. Tag en tur på biblioteket og slå jer løs. Lån så meget, I kan bære, lad barnet vælge, men vælg også selv – måske opdager du også en ny favorit frem for de bøger, du selv læste, da du var barn.

3 fantastiske billedbogsserier til højtlæsningen:

• Trine Bundsgaard: “Hverdagsungerne Frede og Selma”. Der er fire hverdagsnære billedbøger i serien om de to børnehavebørn Frede og Selma. Kan bruges til at få sat ord på de følelser og oplevelser, som hverdagen i en børnehave kan afføde.
• Sabine Lemire: “Bea er stor og Basse er lille”. Billedbogsserie om børnehave-tvillingerne Bea og Basse. Har har en enkel handling, som tager udgangspunkt i genkendelige følelser og situationer i små børns liv.
• Jakob Martin Strid: “Mimbo Jimbo”. Mimbo Jimbo-bøgerne er fyldt med farverige illustrationer og spændende eventyr, der fanger børns fantasi og inspirerer dem til at drømme stort

Højtlæsning for de 3-6-årige

I den ideelle verden foregår højtlæsningen med barnet på skødet og dig, der i ro og mag læser en bog fra start til slut uden afbrydelser. I den virkelige verden kan situationen være en anden.

Jo yngre dit barn er, des større er sandsynligheden for, at dit barn gerne vil dimse lidt rundt, selv bladre i bogen og i hvert fald ikke sidder stille særlig længe. Og det er okay. Læs højt på barnets præmisser. Se, rør, føl og brug genstande, mens I læser. Når kroppen og sanserne aktiveres, hjælper det på koncentrationen. Så find endelig farveblyanter, perleplader og andre krea-materialer frem til højtlæsningssituationen!

Når barnet bliver 5-6 år og koncentrationsevnen er blevet bedre, kan I begynde på kapitelbøgerne. Kapitelbøger eller højtlæsningsbøger, som de også kaldes, har færre illustrationer end billedbøgerne og kræver dermed også lidt mere forestillingsevne.

Jeg vil dog lige nævne, at selvom det er hyggeligt at læse de længere historier, så glem endelig ikke pegebøgerne og billedbøgerne. Børn finder stor glæde og tryghed i gentagelser, så genlæs endelig favoritterne og vær ikke bange for at læse pegebog for en 6-årig.

3 sjove bøger til højtlæsningen:

• Lars Daneskov: “Ottos ikke-noget historier” og “Ottos børnehavehistorier”. Bøgerne om Otto er både sjove og hverdagsnære, og så kan de hjælpe børn og voksne godt igang med at få talt om alle de små ting, der kan vokse sig store i løbet af en dag.
• Thomas Brunstrøm: Sallys far-serien. Sallys far er pinlig og fjollet og får tit langt ude ideer, men heldigvis ved Sally og Eddie godt, hvordan de skal håndtere far.
• Marianne Iben Hansen: “Axel elsker biler”. Billedbog med rimet tekst. Axel er en bilglad lille auto-and. Hans andehjerte banker for alt med hjul, og i fantasien kører han væk på et gammelt løbehjul. 

Tips til højtlæsning:

• Gå på biblioteket: Gå gerne sammen på biblioteket og kig efter bøger, som både du og dit barn synes er spændende. Det er med til at gøre dit barn nysgerrig på bøger – og få gerne tips til nye bøger fra børnebibliotekaren.
• Lad bøger være tilgængelige for dit barn: Sørg for, at barnet kan få fat i bøgerne derhjemme, så de kan sidde med dem selv og lege med dem.
• Sæt rammen: Sæt jer tæt sammen, så dit barn kan kigge med i bogen og se illustrationerne og de ord, du læser. Brug gerne et bogmærke, f.eks. et gammelt postkort, for på den måde at lede opmærksomheden hen på præcis hvilken linje, I er ved at læse. Husk at det skal være hyggeligt, så barnet forbinder højtlæsning med nærvær og fællesskab.
• Afbrydelser er okay: Barnet må gerne afbryde midt i historien. Situationen er tryg, måske er historien genkendelig og minder barnet om noget, der skete i børnehaven tidligere på dagen. Giv plads, så barnet kan fortælle.
• Sænk forventningerne: Vi voksne vil rigtig gerne læse en historie i den rigtige rækkefølge og fra ende til anden, men sådan er børn ikke. Lad barnet bestemme tempoet, læs starten to gange, hop til slutningen og tilbage til midten.
• Læs på alle tider af døgnet: Højtlæsning kan sagtens foregå på andre tidspunkter end ved sengetid. Måske skal I starte dagen med historie, måske skal I læse om eftermiddagen, måske efter I har spist.

Foto private, Tekst Julie Ottosen. Du kan følge Julie på Instagram, hvor hun tit anbefaler bøgerbøger.