Om at være indlagt på neonatal
Hvert år bliver ca. 4500 børn født for tidligt. Neonatalafdelingen er et særligt sted, hvor dedikerede ildsjæle dagligt kæmper for bittesmå fighterbørns overlevelse. I denne episode giver Mette Petersen, der er klinisk sygeplejespecialist på Rigshospitalets afdeling for intensiv behandling af nyfødte og mindre børn, et fascinerende indblik i arbejdet med de præmature børn og i særdeleshed det vigtige samspil, der ligger i at styrke familierne, så de kan varetage barnets pleje og behandling. Vi taler også om den altafgørende tilknytning til det lille barn, om at lære barnets sprog og om den nyeste forskning om hud mod hud og metoden zero separation. Mette Petersen har desuden forsket i amningens betydning i samarbejde med professor i familiesygepleje Anne Brødsgaard.
Du kan lytte hele episoden her eller nedenfor
I podcastkanalen ‘Født for tidligt’ sætter To The Moon, Honey i samarbejde med Dansk Præmatur Forening og med støtte fra Niveau fokus på præmature børn og familier.
Din kommentar