Nyt testprojekt skal sikre, at nyfødte ikke skilles fra deres mødre efter fødslen

Opdelte specialeområder på hospitaler betyder ofte, at nyfødte babyer og mødre skilles ad, hvis begge er behandlingskrævende. I et testforløb opretter Amager og Hvidovre Hospital nu familiestuer, så mødre og nyfødte kan være indlagt sammen

 

Den første time efter en fødsel kaldes ofte ​​​​”Den gyldne time”. Her ligger mor og barn tæt sammen, hud-mod-hud, og langsomt vænner de sig til at mærke og dufte hinanden. Det er også ofte her, det nyfødte barn gør de første vigtige forsøg med amning.

Men “Den gyldne time” er meget mere end en smuk og symbolsk betegnelse. Der er evidens for sammenhængen mellem morens risiko for udvikling af en efterfødselsreaktion og posttraumatisk stress ved tidlig adskillelse fra barnet. Og for barnet er adskillelsen en kilde til toksisk stress, hvilket kan have betydning for hjernens modning.

I et nyt afprøvningsprojekt på Amager og Hvidovre Hospital, arbejder Neonatal- og barselsafsnittet derfor nu sammen om at optimere efterfødselsforløbet for hele den nybagte familie. Projektet kaldes “Mor-barn center på Amager og Hvidovre Hospital – fremtidig organisering med fokus på zero separation og couplet care”, og har, som navnet antyder, fokus på at tilbyde et samlet plejeteam omkring familien, så mor og barn ikke adskilles.

”Hvis et barn er for tidlig født og forløst ved kejsersnit, så er moren indlagt på Barselsafsnittet, hvor hun bliver behandlet, og barnet ligger på Neonatalafsnittet. De har altså hver deres stue på to forskellige afsnit. Moren er så meget som muligt hos barnet på Neonatalafsnittet, men hvis hun selv har brug for behandling, så må hun tilbage på Barselsafsnittet uden sit barn,” siger Mette Petersen.

Afprøvningen forventes at finde sted i første halvdel af 2022.​

Læs mere om Amager og Hvidovre Hospitals nye testforløb med familiestuer her.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *