Du gør det godt, mor

Hvordan genoplader vi vores batterier, når alenetid er en mangelvare. Når lunten måske er kortere end normalt, og vi kæmper med at holde balancen i en komprimeret hverdag af børn, arbejde og gøremål. Vi giver ordet til indehaver af The Glow Institute, Fulvia Kryger

 

Kære mor.

Jeg kan godt forstå, hvis du er træt af hjemmeliv og moderskab lige nu. Men disse følelser har intet at gøre med dig som mor. Man kan sagtens være en helt vidunderlig mor – og samtidig være træt af moderskabet. Når man er mor, er der virkelig meget kærlighed. Og logistik, ansvar, angst og gentagelser.

Men hvad er det, der gør dig glad? Det er jo ikke kun børnene, vel? Selv om det er dem, du elsker højest her på jorden.

Jeg bliver glad, når jeg oplever og næres. Jeg er glad, når jeg er på et spændende museum med familien, og ser hvor glade børnene er, mens jeg holder min kæreste i den ene hånd og en lækker kop kaffe i den anden. Eller når jeg gør en forskel på mit arbejde sammen med kollegaerne, og vi kan være stolte af resultatet sammen. Eller når børnene bliver passet af bedsteforældrene, og jeg kan tage ud at spise med min kæreste. Og være sammen – uden at være forældre. Bare for en aften. Eller når jeg er sammen med mine venner, og slet ikke har ansvar for noget og bare kan snakke om alt muligt og intet.

Lige nu er der ikke mulighed for ret meget af det. Lige nu er der meget ansvar. Vores behov – for alenetid, sensualitet, underholdning, tid med andre voksne, selvrealisering – bliver ikke mindre, når vi får børn. Moderskabet opfylder os ikke med alt. De fleste af os føler også ansvar for, at alle har det godt derhjemme. Vi føler os ansvarlige for, at andres behov er dækket. Særligt vores børns behov, hvilket også er vigtigt og nødvendigt, men det stiller os i det klassiske dilemma om, hvor meget vi skal give børnene, og hvor meget vi skal give os selv. Er det ikke lidt som om, flere og flere fædre tager en del af det ansvar, men at de lidt bedre kan tage tid til sig selv efter behov?

Læs også

Ja, nej, ved ikke: Sådan sætter du sunde grænser for dit barn

Til tider kan det næsten være noget, der koster mere, end det giver. Og man kan jo ikke tage en pause fra moderskabet, når det hele bliver for meget, og man er ved at bryde sammen. Man er simpelthen fanget i det på godt og ondt. Man kan sagtens elske børnene overalt på jorden og samtidig være fuldkommen overvældet af kravene og ansvaret. Så spørgsmålet er, om vi ikke kan fordele vores tid lidt bedre, så vi opfylder vores børns behov OG vore egne. De to ting kan sagtens sameksistere, også nu midt i karantænen. Jeg vil virkelig gerne have dig til at tænke over, at mange af dine vigtige behov ikke opfyldes som normalt lige nu. Du er i underskud af mange af de ting, som giver livet mening, sødme og lethed. Der er kun begrænsede muligheder for at få noget luft og komme lidt væk fra moderskabet. Og de pauser er vigtigere end nogensinde før. Det kunne være et langt brusebad med låst dør til badeværelset, en gåtur for dig selv med podcast i ørene. Eller en skærmfri aften for dig selv, mens din kæreste putter børnene, hvor du bare kan høre din yndlingsmusik.

Kan du huske dengang, du ikke havde fået børn endnu? Hvad lavede du, hvis du var træt eller småsyg, og skulle passe godt på dig selv? Måske tog du dynen med ind i stuen, lavede en kop te og læste lidt i en bog? Det er den slags alenetid, du fortjener lige nu.

Du gør det så godt. Moderskab er vanvittigt hårdt i forvejen. Du skal nok komme igennem det her, men det er en ualmindeligt svær tid for os med børn. Tag en dyb og langsom indånding. Du gør det godt, mor.

Tekst Fulvia Kryger

Meet’n’greet


Fulvia Kryger er indehaver af The Glow Inst. Hun bor i Hillerød med sin mand Esben og sin datter Laura på 12 og sin sønViggo på 3 år.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *

Tak! ❤️
Jeg havde så meget brug for at læse det…
At ønske alenetid for mig selv, ikke gør mig til en dårlig mor….
Jeg har en søn på 20 måneder og kan ikke huske sidste gang jeg havde en dag for mig selv….