Laura Norup Laufer om en fantastisk hjemmefødsel på trods overflytning
Områdechef Laura Norup Laufer drømmer om at føde sit tredje barn derhjemme og overtaler sin mand, som efter to dramatiske fødsler ikke er meget for det. Skæbnen vil, at der flytter en garvet jordemoder ind i det bofællesskab, de bor i, og de udvikler et helt særligt forhold. Da Laura er 9 cm åben, og fostervandet viser sig at være grønt, ryger Laura af sted i en ambulance til hospitalet, hvor hun føder lille Wilfred Buster på to presseveer, inden de hurtigt kommer hjem igen til hulen. Hør Laura fortælle om at have en fantastisk hjemmefødsel, selvom hun blev overflyttet, og om at bevare drømmen på trods af den drejning, fødslen tog. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
“Jeg havde svært ved at forstå, hvorfor jeg ikke blev gravid, så jeg bestiller tid hos gynækologen. Og da jeg så kommer derned, og jeg er helt sikker på, at der er noget galt, så siger han bare: ‘For mig ser det faktisk ud, som om du ER gravid’.”
To The Moons Efterfødselssamtale er sponsoreret af Babysam. Er du gravid og i tvivl om hvilken barnevogn, autostol eller bæresele du skal vælge? Så kan du nemt booke en tid hos en uddannet Babysam-rådgiver, der kan guide dig og gøre dig klogere på dine behov. Alt hvad du skal gøre er at gå ind på babysam.dk og bestille en tid i den nærmeste Babysam-forretning. Rådgivningen er gratis og uforpligtende, du undgår køen i butikken, og du får ovenikøbet en gave med til en værdi af 500 kr.
Din kommentar