Hverdage er de dage, vi har flest af. Men for børnefamilier er mandag til fredag ofte et kaotisk puslespil, og weekenden føles som et helle fra praktik og skemalægning. Men behøver det være sådan? Eller kan vi skrue på nogle knapper og få mere overskud og tid? Mette Marie Thornam, der er par- og familieterapeut, gør os her klogere på, hvordan vi kan bryde hverdagens monotoni og planlægge os til mere nærvær

Undersøgelser bekræfter gang på gang det, som mange børnefamilier godt ved. At hverdagen ofte er hektisk, og for nogle endda opleves som ren overlevelse. Ifølge Mette Marie Thornam, der i sin praksis ofte taler med forældre, der føler sig fastlåste i hamsterhjulet, starter en mere balanceret hverdag med, at vi kigger indad og går vores egne kan- og bør-systemer efter i sømmene:

“Vi kommer nemt til at have nogle meget fastlåste tanker om, hvad vi kan og ikke kan som børnefamilie og ende med at leve et hverdagsliv, som er langt fra det, vi egentlig ønsker. Hvis vi gerne vil lave noget om i vores hverdag, kræver det, at at vi kigger indad og bliver klogere på, hvad det er for nogle overbevisninger og opfattelser, vi har om os selv og den måde, vi går til familielivet på. Og om det er i overensstemmelse med den måde, vi gerne vil leve.

Vi kan det, vi vil, og vi kan få plads til det, der er vigtigt for os. Men det kræver, at vi kan sænke tempoet inde i os selv, og turde tænke kreativt og udfordre vores egen opfattelse af, hvad man må og ikke må. Det kan være noget så simpelt, som at man er kommet ind i en rutine, hvor man ikke kan tillade sig, at lade opvasken stå en time eller to, eller ikke kan tage sig fem minutter for sig selv. Det kan også være, at madlavningen, vælter korthuset hver dag – så skal I måske spise rugbrødsmader lidt oftere og droppe ambitionen om varm og spændende aftensmad ugens syv dage.”

Gennemgå ugen med kritiske øjne

Mange af de familier, Mette Marie Thornam taler med, oplever, at hverdagen handler om nå fra a til b på den mest effektive måde. Hvis man ønsker at gå mere praktisk til værks og skrue tempoet ned, kan det ifølge hende være en god start at kigge på den uge, man netop har været igennem:

“Hvad har vi af faste planer, hvornår kommer vi hjem fra arbejde og børnehave, hvornår køber vi ind og hvor ofte, hvad har vi af legeaftaler og fritidsaktiviteter osv. Giv jer selv lov til at tage kritisk stilling. Er det nødvendigt at holde fast i alle aktiviteter, eller er der nogle ting, der har sneget sig ind, fordi vi tænker, at det er noget, vi bør gøre? Er det kilde til overskud, samhørighed og energi? Eller er der en pris at betale, som er for høj? Det koster altid at vælge til og fra og de ting, vi vælger til, skal bidrage til det gode hverdagsliv.”

Lidt kan gøre en stor forskel

Har vi følelsen af, at vi ikke kan se os ud af hverdagens trummerum kommer vi nemt til at tænke meget sort/hvidt – at enten sidder vi fast og klør vi upåvirket på eller også må vi sige op og flytte på landet. Men ifølge Mette Marie Thornam skal der tit ikke særlig meget til for at ændre vores situation:

“Der er mange nuancer, og rigtig ofte kan lidt gøre en stor forskel. Vi kan hjælpe os selv langt henad vejen, ved at have det perspektiv med os. Hvis vi bliver opmærksomme på, hvad det er, vi længes efter, så bliver det også nemmere at blive konkrete på, hvad vi skal lave om for at få mere af det i vores hverdag. Hvis nu man tager sig selv i hele tiden at længes efter ferie eller weekend, kan det være en ide at tune ind på, hvad det egentlig er ved ferie og weekend, der er så dejligt, og hvad det er, det giver os. Det kan være mere fri leg med børnene, mere voksensnak, mere tid alene, mere spontanitet. Og så derfra kigge på, hvilke knapper, du kan skrue på for at få mere af det i dit hverdagsliv – og her er planlægning en stor hjælp.

Savner du tid alene, kan det være en lille ting som at sætte vækkeuret 20 minutter tidligere, så du har tid til at drikke en kop kaffe for dig selv inden resten af familien vågner. Er det den nærværende tid til leg eller bare noget “nulre-tid”, kan du, når I kommer hjem om eftermiddagen, sætte et ur til at ringe efter 20 minutter. Så kan du hengive dig fuldstændig i den tid, og når uret ringer, ved du, at I har haft den gode kontakt, og du kan rejse dig og gøre de ting, som også er vigtige for at få tingene til at flyde derhjemme.”

Struktur og planlægning er din superkraft

I vores iver efter at få hjulene til at køre så smurt som muligt, ser Mette Marie Thornam ofte, at forældre ender med at være så effektive og strukturerede, at de glemmer, hvad strukturen skal bidrage med:

“Mange tænker at struktur handler om at optimere og komme så effektivt igennem opgaverne som muligt. Men vi glemmer, at struktur og planlægning skal bruges som et værktøj, der kan hjælpe os til at understøtte den måde, vi gerne vil være familie på. Hvis vi glemmer, hvorfor vi skal strukturere, så kan vi ende med at gå glip af alt det, vi rent faktisk ønsker at få ud af strukturen.

Omvendt oplever jeg også at forældre kan have en modstand mod struktur, fordi de føler det er kvælende eller frygter, at det tager magten fra dem. Men det paradoksale er, at det ofte struktur og planlægning der netop kan være nøglen til at få mere frihed og tid. Madplaner er et rigtig godt eksempel. Dem går mange går uden om, fordi de ikke vil lade sig begrænse og tænker, at det dræber noget spontanitet i hverdagen. Men det kan være lige netop det, at I ikke skal bruge tid på at overveje og finde på middagsmad hver dag, der gør, at I kan være spontane og fri til at gøre noget andet.”

Få det bedste ud af ulvetimen og hverdagsopgaverne

Eftermiddagen er ofte et tidspunkt, hvor det hele smelter sammen. Børnene er trætte, der skal købes ind, ryddes op og laves mad. Ifølge Mette Marie Thornam gør vi os selv og vores børn en tjeneste ved at tage skiftet fra arbejde til fritid alvorligt:

“I det skifte, hvor vi henter vores børn, har de ofte ekstra meget brug for vores kontakt. Og det er måske netop lige der, hvor vi har sværest ved at give kontakten, fordi vi selv er i et skifte fra arbejde til fritid. Hvis vi kommer fra en arbejdsdag i højt tempo, har vi det med at tage det tempo med os videre, og vi drøner hektisk afsted på cyklen for at hente børn inden en deadline, vi selv har sat. Selvom det kommer fra en god intention, er det en rigtig dårlig start på eftermiddagen. De fem-ti minutter ekstra i institutionen gør formentlig ikke det store for vores børn, men det kan gøre en stor forskel for dig, at have en pause til at puste ud. Det kan bare være at tage fem minutter i bilen i ro eller sætte dig et kort øjeblik på en bænk og få en solstråle i ansigtet, inden du henter.

Når I kommer ind ad døren derhjemme, kan du også prøve at sætte dig på gulvet i et øjeblik. Kroppen er vores genvej til ro, så lad tasker og indkøbsposer stå et øjeblik, og bare sæt dig og kom i jordhøjde og øjenhøjde med dit barn. Når vi er i øjenhøjde, tænder det nemlig vores empati og sagtner automatisk tempoet.

Det handler om at lave et følelsesmæssigt skifte, og gøre hvad vi kan for at få noget meningsfuldt ud af alt det, vi skal ordne og klare. Hvis vi tænker, at vi slet ikke orker at lave mad og det er en sur pligt, så vil det også gøre noget ved den måde, vi går til opgaven på. Det negative blik bliver meget hurtigt til ikke bare vores egen indre stemning men også den stemning, vi giver fra os, og som vores børn tager til sig. Det handler ikke om, at vi skal tvinge det gode humør frem men mere om at tænke over, hvad man kan gøre for at finde frem til det vigtige og meningsfulde i den måde, vi går til hverdagslivet på. Det kan være, vi eksempelvis kan inddrage vores børn i madlavningen, så det bliver noget, vi gør sammen. Eller at vi sætter noget musik eller en podcast på og udnytter at have noget tid alene, mens din partner måske leger med børnene udenfor. Der vil selvfølgelig være dage, hvor alting kokser, men selv på kaosdage har vi et valg – hvordan kommer vi ind ad døren og får det bedste ud af det med de præmisser, der gør sig gældende.”

Tekst Anna Rolin, Foto Liv Winther