Vi beundrer – Kate Anians fra Six

Da designeren Kate Anians ikke kunne finde noget flatterende undertøj under sin graviditet, besluttede hun sig for at lave sit eget. Det blev til endnu en baby i form af det kompromisløse undertøjsmærke Six Studios, som efter vores mening har genopfundet ammebh’en, og gjort den æstetisk og feminin.

 

”Da jeg var gravid med min søn Arlo, stod jeg og skulle finde noget graviditetsundertøj. Jeg var mildest talt chokeret over udvalget. Dels var der meget få styles at vælge mellem på markedet, og så lignede det alt sammen et levn fra dengang, min egen mormor gik med ammebh. Det var her ideen til Six opstod, simpelthen fordi jeg ikke kunne finde det undertøj, jeg selv havde lyst til at have på. Jeg var opsat på at skabe en linje af undertøj, der både var moderne og designet i lækre materialer, noget jeg også ville have taget på, inden jeg blev gravid. Jeg tænkte, at hvis jeg stod og manglede det her, så måtte der være andre kvinder med samme frustration.”

Hvem kan bruge undertøjet?

”Alle produkterne i kollektionen er designet til at have på under graviditeten og mens man ammer. Et af målene, da jeg grundlagde Six, var at det skulle være æstetisk og funktionelt i forhold til amning. Næste år introducerer vi nogle efterfødsel styles med støtte.”

Hvad betyder Six?

”Navnet Six kommer sig af at være 6 måneder henne i sin graviditet. Det er her du nærmer dig slutningen af andet trimester og går ind i dit tredje – den sidste etape! Du kan ikke skjule din graviditet længere og bliver nødt til at justere din garderobe efter dine kropsændringer. Jeg synes, navnet er dejligt simpelt og moderne, uden at det nødvendigvis lyder som et graviditetstøjmærke.”

Bedste parforholdsråd

“Helt sikkert at tage tiden til hinanden som par og gøre de ting, I også gjorde inden I fik børn – gå ud og spise, gå i biografen, drik drinks med nogle venner.”

Bedste gravid-tip

“Pas godt på dig selv og din baby. Tag en yoga time, få en ansigtsbehandling eller en massage eller et dejligt karbad. Det er virkelig vigtigt man ikke glemmer sig selv. Alt fokus er på at pleje det lille liv inde i maven, og du skaber de bedste betingelser ved at passe godt på dig selv. Jeg fik bla. akupunktur mod min kvalme, og det var helt fantastisk.”

Bedste råd til mødre?

”Nyd hvert et minut, det går så stærkt!”

 

Tekst Bea Fagerholt

Meet’n’greet

Kate Anians, 37 år, bor i Glasgow med sin mand og sønnen Arlo på 4 år. Hun er udannet designer og har tidligere arbejdet med brands som La Perla, Coco de Mer og Myla.

Følg med på @six_studio_

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *