What's up mama? Hannah & Frede 7 | TO THE MOON HONEY
  • en

Blog

To_The_moon_honey_hannah_løffler_frederikke_toftsø_fredes_blog_.jpg

What’s up mama? Hannah & Frede 7

Meet’n’greet

Hannah Løffler, 35 år er udannet cand. soc fra Copenhagen Business School. Hun er medstifter og managing director af  Social Zoo og mor til Walde på 3 år og Veneda på knapt et år. 

Følg hende på Instagram. 

 

Frederikke Tofsø, 30 år, udannet Cand. It,  blogger på Fredesblog.dk  og mor til JJ på knapt et år.

Følg hende på Instagram. 

De kendte ikke hinanden på forhånd, da vi bad de to seje mødre, Hannah Løffler og Frederikke Toftsø, om at indlede en snak på sms. Det er der kommet en række ærlige og sjove korrespondancer ud af. I dette afsnit af Hannah & Frede, bliver vuggestuer, festivaller, og parforhold vendt.   

 

Læs også artiklen WHAT´S UP MAMA 6

Frederikke fortsat:

”Første gang jeg var på Roskilde, brugte jeg alle mine penge på at købe adgang til et rigtigt bad oppe i sådan en legendarisk MC klub, der ligger tæt på. Jeg tror ikke, jeg tissede på et festivaltoilet en eneste gang 😭 Da jeg var lille, lejede min mor altid sommerhus i Tisvilde, og min moster og onkel og mine 5 fætre og kusiner kom altid på besøg. Så slog vi vejrmøller og spiste krydderboller og chillede på stranden. Det er det bedste at tænke tilbage på. Med min far var vi altid på biltur. Til Bornholm eller Sverige. Og der var én regel. Vi SKULLE have to is om dagen 😂Nå ja, et andet sommerminde: min far der ligger på gulvet foran fjernsynet og ‘ser’ touren aka napper for hårdt 😭 men han var altid sådan ‘nej nej jeg SER det’ haha. Glæder mig til at give JJ alle de dejligste minder ❤️”

 

Hannah:

”Jeg er mega festivalmenneske. Dvs. rettelse – jeg er Roskilde Festival langt ind i sjælen. Er kommet der fra jeg var 14 år. Det er Anders også. Vi har haft nogle gode Roskilde Festivaller sammen. Faktisk mødte vi oprindeligt hinanden på Roskilde. Glemmer det aldrig. Vi havde begge to andre kærester-ish. Altså i hvert fald nogle vi så. Men jeg syntes, Anders var perfekt. Fra den dag jeg mødte ham i Tuborglejren, og han sad med sit perfekte smil med giga mellemrum mellem fortænderne, snakkede jeg non-stop om ham indtil april måned året efter, hvor vi mødte hinanden på Bakken (i Kødbyen), sagde hej og snavede efter 5 minutter bag DJ-pulten. Anyways, så lavede vi Walde nogle år efter, som selvfølgelig skulle fødes lige akkurat midt i Roskilde Festival, og nu er det vores 4. år vi misser. Men helt ærligt, jeg overlever. Til gengæld var vi til Musik i Lejet sidste år. Det var skægt, på nær jeg var højgravid og rimelig presset i varmen. Så nej, vi skal ikke på festival i år. Mon ikke det kommer tilbage. Men for at være helt ærlig – jeg er begyndt at tænke over hvilke festivaller, man alternativt kunne tage på med børn, når de er lidt ældre, eller om vi kunne tage en dagstur til Vig Festival næste år og høre noget kitch man hørte, da man var ung. 😂 Det ville passe mig strålende.

 

VUGGESTUE STATUS

 

Frederikke:

”Hey, hvordan går det egentlig med Veneda og institution?”

 

Læs også artiklen WHAT’S UP MAMA? 1

Hannah:

”Det går så godt! Lige pludselig var den der bare. Hun synes, det er mega optur at være der. Der er legetøj og homies. Så nu er konceptet, at jeg afleverer Walde, så sover V i sin klapvogn til morgenlur. Jeg sidder på en cafe og arbejder og drikker kaffe. Hendes lur kan så veksle fra 15-45 minutter. Hvem sover 15 minutters lur og vågner frisk og griner? Så afleverer jeg hende stille og roligt, og går når hun hygger sig med leg. Så er hun der i ca. 4 timer. Det fungerer så godt! Og pædagogerne er så overskudsagtige dernede og kan mærke at det bliver ægte godt. Har du i øvrigt nogen ide om, hvor meget arbejde man kan nå på 4 timer effektivt? Egentlig mener jeg at 37 + timers arbejdsuger er så overvurderet nu. Hvad lavede jeg før børn? 😂Hvad er status hos jer? Hvornår skal JJ-musen starte det vilde vuggestueliv? Og er du ved at være klar til lidt ’mig mig mig’ tid?”

 

Frederikke:

”Ej hvor godt. Det lyder som en mega god start på dagen ❤️ Åhh ja, JJ og vuggestue. Kan slet ikke forene mig med tanken endnu. Det hjælper, at han er så udadvendt og selvstændig, og når vi er sammen med andre børn, så går det mega godt. Eller altså, han bliver helt klart den, der bider. 😬 Der er 2 måneder tilbage af min barsel. HVOR BLEV TIDEN AF? Jeg glæder mig faktisk til mig tid på den måde, at jeg ikke har dårlig samvittighed, hvis han ikke får al min opmærksomhed. Og så er han seriøst så vild pt, så jeg kan faktisk ikke kigge væk i to sekunder. 😩 Bliver man nogensinde klar til at aflevere sit barn til andre, eller er det bare noget, man skal overvinde?

JA, hvad sker der for korte lure! Små psykopater! Nåede lige at sætte mig med en kaffe i morges og så kigger den lille lort ud af klapvognen med sit smil…”

 

Hannah:

”Jeg ved ikke, om du bliver ’klar’. Man var jo på en måde heller ikke ’klar’ til at presse 3-4 kg ud af vagina 😂 Men i mit tilfælde har jeg vænnet mig lynhurtigt, ligesom med alle de andre ’nye’ ting til den kæmpe omvæltning, det er. Jeg synes, det har været sådan en positiv oplevelse. Jeg har ikke dårlig samvittighed over at aflevere dem, jeg ved, de får så meget ud af at være sammen med andre mennesker. Du skal nok klare den ❤️”

 

Frederikke:

”Nej det kan jeg love dig for, jeg ikke var, men det gik 😝 Jeg kan mærke, at jeg skal mærke efter, sådan ægte…”

 

PARFORHOLD

 

Hannah:

”I øvrigt, vi var på ferie i sidste uge. Gal det er godt for ens parforhold. Det er hårdt med 24/7 børnewatch, men det er så godt at komme ud af de daglige rammer og drikke lidt for meget rosé og kysse. Men ved du hvad der har været for vildt for os? Vi rykkede Veneda over i hendes tremmeseng i mandags. Første gang i 11 måneder at der ikke ligger en baby mellem os. For VILDT! 🙌🏻😍 Er I et godt sted i jeres parforhold?”

 

Frederikke:

”ÅHHHHH jeg glæder mig til den dag, der ikke ligger en ogginok i midten. Og så alligevel, fuck det er hyggeligt. Jeg kan huske, jeg syntes samsovning var så hippieagtigt, inden jeg fik JJ. Nu elsker jeg det. Men han er begyndt at sove i sin egen seng det første stræk, og det er sgu nice. Ja, egentlig er vi et godt sted, men det er nu, jeg begynder at forstå, når andre siger, det tager på forholdet. Vi er begge pænt trætte, og der er mange ting, der bliver lidt hverdagspraktiske. Men vi er gode til at ‘vande’ vores forhold, som en god ven en gang rådede mig til. Det tænker jeg tit på. Og så kan det føles som den største kærlighedserklæring at få lov at sove en time længere ❤️ små glæder ❤️.”

 

Hannah:

”Man skal fandeme prioritere det. Det er ret vildt – det kræver lige et ekstra gear at være ’kærester’ oveni det cirkus, man er midt i. 🙃

Jeg tænker meget over, hvordan man lige fletter lidt romance ind. Det føles bare ofte vildt corny, fordi det bliver så impulsivt. ’Hey lægger lige vasketøj sammen, og så kan vi være romantiske i 10 minutter’ 😂. Min løsning har været at tage en lidt ironisk distance til det. Så når det hele er utrolig trivielt, hvilket jeg faktisk godt kan lide, så griner vi af det i stedet for at koge over af depression over, hvor lallet ens hverdag nogle gange kan føles. For jeg synes ægte de lallede hverdage oftest er de hyggeligste.”

 

Frederikke:

”Det er så rigtigt. Vi snakker faktisk meget om, at vi skal gøre vores hverdag nice og sådan som vi gerne vil have den, fordi det er jo oftest den, vi er i. Så prioritere de der ting, der giver energi og som dermed også giver overskud. Så kan vi lettere også have plads og gøre noget for hinanden. Men nu du siger det, så skal vi også ud og spise en god middag snart, Mark og jeg. Det kunne vi godt trænge til.

Ps. har lært JJ at kysse og skåle, så han er klar til byen.”

 

Hannah:

”Der lyder så hyggeligt 😃 I morges da jeg skulle tisse, satte jeg mig på toilettet. Der var helt vådt. Det er så resultatet af en 4-årig dreng, der øver sig i at ramme ned i toilettet, men rammer alle andre steder end dér 😃.”

 

Foto Liv Winther

LeaveCOMMENT

  • Jane
    REPLY

    Kære Hannah og Frederikke,

    I ma aldrig stoppe jeres korrespondance – det er så fantastisk og livsbekræftende!

    Vh

    august 15, 2019

Your email address will not be published. Required fields are marked *