WHAT’S UP, MAMA? Christina og Karoline (2) – Omsorg | TO THE MOON HONEY
  • en

Blog

To_the_moon_honey_Whats_up_mama_Karoline_de_lony_Skilsmisse_christina_zemenova

WHAT’S UP, MAMA? Christina og Karoline (2) – Omsorg

MEET’N’GREET

Christina Zemanova, 39 år, mor til Andrea, 9, og Barbara, 7  år. Chefredaktør på magasinet IN og journalistisk redaktør for Elle. Du kan følge Christina på Instagram her

Karoline De Lony, 32 år, mor til Ivan, 5, og Adrian, 1. Skolelærer og freelanceskribent for To The Moon, Honey. Følg Karoline her

Christina Zemanova og Karoline De Lony er begge nyskilte og mor til to. Vi satte dem til at skrive sammen om, hvordan det føles at blive skilt i en tid, hvor social isolation rimer på melankoli, men også på nye veje. Følg med i deres ærlige og eftertænksomme korrespondance – denne gang om ensomhed og omsorg. Dette er andet afsnit ud af fem.

 

Kære Karoline

Jeg tænker også helt grundlæggende, at det ikke er en katastrofe at blive skilt. Min dårlige samvittighed over, at ægteskabet ikke lykkedes, bliver dulmet af, at vi gik fra hinanden på en ordentlig måde. Vi hjælper hinanden: Min eks passede f.eks. mine børn i aftes, så jeg kunne gå ud. Vi kan godt lide hinanden, og vi taler pænt til og om hinanden.

Så det er – i min optik – ikke en katastrofe at få børn med en mand, man ikke bliver sammen med. Men det er en katastrofe at få børn med en kæmpestor idiot, som man ikke kan enes med hverken i eller efter parforholdet og skændes med om børnene, mit hjerte bløder for alle dem, der fik børn med idioten. Eller selv blev til idioten i det parforhold. Det kan jo ske.

 

Læs også WHAT’S UP, MAMA? Christina og Karoline (1) – Kondolerer

Jeg skrev til dig for en måneds tid siden, efter jeg læste din tekst om dit liv i månederne efter din skilsmisse her på sitet. Havde meget stor lyst til at give dig et kram; jeg kunne genkende dit kaos, indeni og udenpå, og jeg ville have, at du skulle vide, at du ikke var alene. For hvis der er én ting, jeg har lært de seneste måneder, er det, at når man står midt i en skilsmisse, føler man sig ensom. Selv om man har så travlt, at man næsten ikke når at mærke det. Ens gamle venner kan ikke nødvendigvis forstå en, selv om de prøver. Men jeg fik håndsrækninger fra uventede kanter i stedet. Kvinder, jeg kun kender lidt, som har været igennem det samme, inviterede mig på frokost, på bar, til fest, på en gåtur med kaffe. Det har været så rørende at blive lukket ind i et nyt voksenfællesskab og mærke den omsorg, der kan komme derfra. Derfor er det vigtigt at give den videre, når man kan. Jeg får og sender daglige morgen og aftensms’er med mine tætteste veninder nu og betragter dem som min familie. Mennesket er så hurtigt til at skabe bånd og knytte sig til andre, og jeg elsker at mærke det.

Har du oplevet noget tilsvarende?

Jeg drømmer om et kollektiv, ja. For hvorfor sidder så mange af os alene om aftenen, når de små børn sover, når vi kunne være sammen? Hvorfor har vi ikke indrettet os bedre? Vi ligger stadig under for en familiestruktur, der blev undfanget i 50’erne og som fejler gang på gang, og alle os, der har fundet ud af, at vi ikke passede ind i kernefamilierammerne, ender med helt fantasiløst at bo alene med vores unger og forsøge at klare os selv, vi ræser afsted, tjener penge til huslejen, faker overskud og hælder vin ned alene, når ungerne sover eller bruger 150 kr. i timen på en babysitter for at komme lidt ud. Vi må kunne gøre det bedre/sjovere/smartere.

KH Christina

 

Kære Christina

Jeg er helt enig. Men jeg aner ikke, hvordan. For vi ender jo nok ikke alene for evigt. Så samtidig med, at jeg kan drømme om at sidde til bords med andre voksne hver aften efter putning, drømmer jeg også om tosomhed og familieliv. Og lige nu er der brudt så meget op i både min og mine børns hverdag, at jeg er helt panisk for at træffe beslutninger. Rive yderligere op i, hvad der nu er blevet vores hverdag.

Jeg bor til leje, hvilket hverken er økonomisk klogt eller langtidsholdbart. Alligevel får jeg røde knopper ved tanken om at købe et sted. Som om man har lov til at træffe tre store valg, og jeg allerede har truffet og dermed opbrugt ét valg. Der er nu kun to tilbage, og de skal gerne fordeles over lang tid. Hvis nu mine børn skulle skifte skole eller institution en dag. Eller jeg står overfor en mulighed for at leve med nogen. Der ville det være rart at have valg tilbage at kunne træffe – på alles bekostning. Det er helt åndssvagt, og jeg ved det godt. Men jeg vil så gerne, at drengene ikke bliver kørt rundt i (min) manege. At de bliver trygge, hele mennesker. De er stadig små. Så lige nu gør jeg ingenting. Overhovedet. Jeg holder vejret og håber, jeg finder overfladen en dag. Kender du den følelse?

Jeg skal lige huske at sige, at jeg mærkede din omsorg, da du skrev til mig. Og jeg mærker den stadig. Jeg har haft meget svingende oplevelser med, hvordan venner har taget skilsmissen. Og det er et vilkår, selvfølgelig. Alle har liv, de lever. De vigtigste har rejst sig og hjulpet med både smerte, fortvivlelse og madrasindkøb. Og med børnene. Med vores hverdag. Du er mit “nye” bekendtskab – som jeg både kan tjekke ind med i mit hverdagsliv og mit weekendliv. For sikke en kontrast.

 

Kære Karoline

Kort sidebemærkning, som du måske/måske slet ikke kan bruge: Min psykolog har sagt, at jeg skal huske at ae den lille kylling i mit bryst. Men også at putte den tilbage igen. Og ikke lade den træffe nogle beslutninger. For det er jo bare en lille kylling. Griner så meget af det billede…

Karoline: Det er så tragikomisk! Ae ae og pis så af, kylling. Hahaha

Christina: Ved bare, at jeg kommer til at træde den ihjel, næste gang jeg er fuld

Karoline: Den kylling skal fandme bare blive derhjemme. Den tåler ikke alkohol. Den bliver en stor, larmende, viril hane, når den drikker

Christina: Haha, præcis! Eller helt ynkelig og tilfældigt giv-mig-omsorgs-sms’ende

Karoline: Måske vores kyllinger skal have hinandens nummer? Og KUN hinandens. Inden du aner det, har den fået sig sin egen telefon og en instaprofil, og jeg ved ikke hvad. Ophold den indtil da – med min kylling

 

DENNE ARTIKEL ER SPONSORERET AF SIMPLE FEAST

 

Vil du gerne spise flere plantebaserede måltider i løbet af din uge –  men har du svært ved finde ud af, hvor du skal begynde?

Så er Simple Feasts måltidskasser måske noget for dig. Det er supernemt: Du modtager en kasse ved din hoveddør søndag eftermiddag, hvori der er linet tre plantebaserede og velsmagende måltider op til den kommende uge. Madvarerne er opdelt praktisk og bæredygtig i emballage med tal, alt efter hvilket af de tre måltider de tilhører. Baserne som saucer, dressing eller fars er allerede tilberedt eller forberedt, mens de friske grønsager, krydderurterne og resten af tilbehøret skal snittes på dagen. På den måde har man stadig en følelse af selv at have lavet maden, når man sætter sig ved spisebordet. Det er så simpelt at følge opskrifterne, at børn sagtens kan være med i køkkenet. Ofte med det resultat, at de føler ansvar for retterne og er mere åbne for at prøve nye smage og teksturer. Måltiderne tager max 10-15 minutter at tilberede.

 

Oplev hvad kvalitetsråvarer og kreativitet gør ved en måltidskasse.
Lige nu får du 25% rabat på dine første fire kasser med koden REALFOOD. Bestil her

 

Foto Liv Winther 

LeaveCOMMENT

Your email address will not be published. Required fields are marked *