• en

Blog

What’s up Mama 2- Hannah og Frede

Hannah Løffler, 35 år er udannet  cand. soc fra Copenhagen Business School. Hun er founder og managing director af  Social Zoo og mor til Walde på 3 år og Veneda på 4 måneder.

Hannah Løffler Instagram.

Frederikke Tofsø, 30 år, udannet Cand. It. Lige nu er hun på barsel med sin søn JJ på 4 mrd. Ellers er hun indkøber og content udvikler hos Rezet Store og blogger på Fredesblog.dk 

Fredes Blog Instagram.

Vi har bedt de to seje mødre, Frederikke Toftsø og Hannah Løffler, om at startet en snak på sms. De har ikke snakket sammen før, men det endte med verdens længste sms’er om alt mellem himmel og jord. I dette afsnit deler de deres fødselsberetninger fra Riget.

 

Frederikke:  

I dag er sådan en dag hvor JJ bare kun vil sove i mine arme. Klokken er 12.30 og jeg sidder stadig ved morgenmaden og drikker kaffe, og min ene arm skifter imellem at være i krampe og sove ❤️💪🏻

 

Hannah:  

Min dag startede mellem kl. 4-5. Der har hun ligesom besluttet sig for at de fleste dage skal starte.  Jeg synes kl. 4 er tidligt. Selvom jeg er a menneske.  

Kl. 4 er døds tidligt (‼️) 

Kl. 5 er ok (❗️) 

Kl. 6 er perfekt (💯) 

Anders møder kl 07, så vi har alligevel stået tidligt op i mange år. Da det stadig var sommer var det på en m åde meget hyggeligt at være vågen om natten. Ja, kl. 4 er altså nat.

 

Frederikke:  

Forresten så gik det op for mig at jeg havde en meget absurd lyst til stenfrugt da jeg var gravid. Oliven, kirsebær, blommer, abrikoser og så jordbær. Tror måske jeg har spist 15 kg jordbær…

 

Hannah:

Tilbage til hvad du nævnte med kærligheden og de første uger. Jeg forstår fuldstændig hvad du beskriver med, at det kan tage lidt tid inden følelserne kommer væltende. Jeg har haft 2 meget forskellige oplevelser med mine 2 børn, Walde og Veneda.

Walde endte med at komme ud med akut kejsersnit. Han havde ikke vendt hovedet nedad, og jeg fik ham vendt ved 2. forsøg et par uger inden fødslen. Han havde nok aldrig fået lagt sig ordentligt på plads og var derfor stjernekikker. Det endte med et kejsersnit efter 36 timer, og vi havde prøvet alt andet. Jeg var så medtaget og fik så meget smertestillende de første par dage, så alt var bare en stor tåge. Men lige dér var chokket over at blive nogens mor ikke særlig stort. Jeg var meget forelsket fra starten. Jeg følte egentlig heller ikke, det var så stor en omvæltning, da det blev hverdag. Det var det jo, men det føltes bare ikke sådan.

Har det været en kæmpe omvæltning for jer? Og hey … hvordan gik din fødsel?

 

Frederikke:

First things first. Jeg er nok din mors våde drøm, havde nemlig forberedt mig rigtig godt om end lidt sent, bevares. Jeg tog et kursus hos Smertefri Fødsel, og så læste jeg alt muligt om fødsler, fordi jeg blev så optaget af det. Det meste af min graviditet havde jeg faktisk glædet mig til oplevelsen (lyder super irriterende, I know). Jeg havde bare sådan en solid tro på, at jeg godt kunne klare det.

Nå, men 9 dage før termin havde jeg en ordne dag. Jeg fik færdiggjort noget regnskab, trænet i en time (lavede sygt mange squats), hentede stofprøver til vores sofa og så lige mødes med min moster til kaffe. Hun har 5 børn og 8 børnebørn og kommenterede helt tørt, at jeg lignede en der skulle føde MEGET snart. Det slog jeg hurtigt hen, mest fordi jeg nød min chiller barsel og godt gad, at den varede lige et par uger mere. Efterfølgende skulle vi mødes med de andre kvinder i vores familie for at spise, hvilket viste sig at være et cover up for surprise babyshower! Jeg blev så forskrækket. Men det var den bedste eftermiddag med veninder, kage og pizza. Helt i min ånd. Om aftenen havde jeg det ret spøjst i kroppen og fik det lidt panisk.  Jeg sad i sofaen og snakkede med min kæreste og fik helt kolde fødder over projektet. Jeg fik det pludselig sådan, at jeg på ingen måde kunne føde, så det måtte vi ligesom finde en anden løsning på. Heldigvis tog han det ret roligt og fik mig overtalt til at gå tidligt i seng. Jeg vågnede 04 om morgenen og var ikke et sekund i tvivl om, at jeg havde veer. Det var i det små, så jeg sov videre et par timer. Hele dagen chillede vi bare hjemme, ryddede lidt op, så Star Wars film og hyggede. Veerne tog langsomt til, men jeg gik all in på vejrtrækningsøvelserne, og vi blev hjemme så længe som mulig. Fredag morgen klokken 06 tog vi ind på Riget og blev indlagt med det samme, da jeg var 5 cm åben. Veerne blev kraftigere, men stadig til at holde ud. Timerne gik med badekar, et par lure og lidt akupunktur. Det var meget stille og roligt, og min jordemoder var så sej. Jeg kom igennem veerne ved bare at koncentrere mig sygt meget, og 17.24 kom JJ til verden. Solen bragede ind ad vinduerne, og det kan jeg huske, at jeg bemærkede ekstra meget. Vi blev tjekket op på et par gange, og 3 timer efter tog vi hjem med en baby, 2 dåse colaer og nogle pølsehorn fra 7eleven.

De første dage var virkelig stenede. Vi fik vores hund Winston hjem og prøvede at udskyde besøg så længe som muligt. Så vi kunne nyde vores lille baby først. Det var faktisk en vildt god fødsel og det er først nu her et par måneder efter, når jeg tænker tilbage på det, at jeg føler mig ret sej over at have klaret det. Det er jo det vildeste. Og så har jeg ret meget optur over, at mit instinkt holdt stik. Jeg kunne klare det. Dog vil jeg ikke anbefale andre at lave 70 squats umiddelbart inden, du skal føde.

 

Hannah:

Hahaha for helvede. Min anden fødsel, var en helt anden sag. Jeg tror, jeg havde forventet, at jeg ville få samme fødsel som første gang. Nok fordi jeg ikke havde prøvet andet. Denne gang tog min fødsel 5 timer fra første ve, og jeg var slet ikke forberedt. Vi havde lidt impulsivt valgt at køre i sommerhus fredag eftermiddag. Det var lige op til modeugen, hvor jeg altid har mega travlt. Der var 5 dage til min termin. Det var så varmt, og vi ville bare op og bade.

Vi havde den perfekte strandeftermiddag med Walde. På vej hjem fra stranden pointerede Anders, at jeg gik virkelig mærkeligt. Klokken 02 vågnede jeg og havde lidt ondt i maven. Jeg tænkte, det måske var veer, men ville lige give det en time. Da klokken var 03, vækkede jeg Anders og sagde: “ikke for at piske en stemning op, men jeg tror, jeg har veer”. “Oh really” sagde Anders. “Det tror jeg virkelig også, du har”. Og hentydede til at jeg så ret presset ud. Vi talte lige veer i 1/2 time, og så vækkede vi Waldes farmor, som også var deroppe og sagde, at vi ville køre ind til byen. Kl. 03.30 kørte vi afsted mod København og havde 1 time foran os på motorvejen. Men jeg tænkte, det tager alligevel minimum 30 timer at føde et barn, så vi havde god tid. På vejen syntes jeg, at veerne tog til. Jeg kunne ikke lige huske præcis hvor lang tid, der skulle gå i mellem veerne, men vidste, at de helst vil have en i observation, når man har fået kejsersnit før. I øvrigt er min mor jordemoder, hun synes, jeg er frygtelig utjekket.

Vi ringede til Riget fra bilen, og de synes, jeg skulle komme direkte. Vi parkerede bilen ved Rigshospitalet kl. 05, skulle selvfølgelig lige købe en parkerings App, mens jeg sad og kæmpede med veer i bilen. Klokken 7 var hun ude. Uden smertestillende eller noget. Jeg var i en form for choktilstand bagefter. Jeg var slet ikke forberedt på, at det kunne gå så stærkt.

Da klokken var 11.00 vraltede jeg ud af Rigshospitalet og vi kørte hjem. Da vi kom hjem, havde vi egentlig besluttet os for lige at sove hjemme en nat. Men det var for mærkeligt ikke at være sammen med Walde, så vi besluttede os for at køre i sommerhus igen. Der blev vi i 2 uger. Vi havde faktisk ikke lagt nogle planer, men det føltes helt rigtigt, at beholde Walde “hjemme” og så bare hygge i sommerhuset sammen. Anders forældre var der, og de lavede mad. Det var faktisk total dejligt, og jeg var lidt lettet over at slippe for alle de barselsbesøg de første uger.

Efter to uger to vi hjem. Walde var lige startet i børnehave og han skulle lige køres ordentligt ind i den. Og så startede hverdagen med to børn, job, indkøb, vasketøj og alt det, man nu skal. Først efter 2 måneder gik det egentlig op for mig, at hun var kommet, Veneda. Lige pludselig kunne jeg mærke forelskelsen indtræde. Jeg havde slet ikke forbundet mig til hende inden. Jeg havde tænkt alt for meget i logistik og planlægning. Og først dér gik det op for mig, at jeg nu var mor til 2 helt vanvittigt dejlige gnomer. Jeg har brugt de første par måneder på at finde ud af, hvordan man giver to små mennesker, der begge har brug for ens opmærksomhed og kærlighed alt det, de har brug for. Den ene skal spise og sove, den anden vil lege Ninjago og soldater. Det har været vildt at finde ud af, hvordan man tilgodeser 4 forskellige rytmer. Hvad gør man lørdag morgen når en skal sove, en vil lege, en er træt, en er sulten, en .. og en .. og en .. og en.

 

Frederikke:

Forresten, skal kigge på vuggestuer i næste uge. Føler på ingen måde, at jeg er i stand til at tage den beslutning alene. Tror jeg må tage min far med 😭😭😭.

 

 

Læs med i afsnit 3 på fredag, hvor emnet blandt andet er babyer på  sociale medier.

 

Find What’s up Mama 1 her.

LeaveCOMMENT

  • Mille
    REPLY

    I er så sjove og dejlige <3

    januar 8, 2019
  • Karin Winther Andersen
    REPLY

    Det er både sjovt og hjertevarmende at følge jeres fortællinger 😁
    Haha hvordan mon det går på torsdag 🤔😊

    januar 8, 2019

Your email address will not be published. Required fields are marked *