To The Moon, Honey søger kreativ og struktureret social media manager - TO THE MOON, HONEY
To_the_moon_Honey_baby_bump_gravid_238_Med_Cecilie_Haugaard_Cillemouse_Amanda_hestehave_Christopher_

To The Moon, Honey søger kreativ og struktureret social media manager

Vi har fart på og søger en dygtig social media manager med et skarpt øje for engagerende indhold, æstetik og strategisk brug af sociale medier.

Som social media manager får du det bærende ansvar for vores indhold på To The Moon, Honeys forskellige sociale kanaler, hvor Instagram er vores primære vindue mod verden.

Vi har rigtig meget indhold, der skal ud at leve, og som kan blive endnu mere synligt for vores community. Det har vi brug for din hjælp til. Samtidig er det en væsentlig del af stillingen, at du selv producerer og redigerer indhold, særligt video. Det skal engagere vores community og skabe en relation til To The Moon, Honey i samspil med vores øvrige kanaler som podcast, webshop og nyhedsbreve.

Primære arbejdsopgaver

  • Varetage driften af To The Moon, Honeys Instagram-profil
  • Planlægge og producere indhold til Instagram og øvrige sociale kanaler
  • Daglig dialog med vores community
  • Udarbejde strategiplan for To The Moon, Honeys sociale kanaler i samarbejde med ledelsen
  • Opbygge profiler på Facebook, LinkedIn og Tiktok
  • Bruge data aktivt til blive endnu mere relevant
  • Konvertere besøgende til kunder
  • Månedlig rapportering til ledelsen

Om dig

  • Solid erfaring med sociale medier, herunder videoredigering
  • Du elsker hurtigheden på sociale medier og er opdateret på de seneste tendenser og formater
  • Du har flair for æstetik og kan afkode To The Moons visuelle identitet
  • Kendskab til Google Analytics så du formår at anvende data til at optimere indholdet
  • Du er en do’er, arbejder struktureret og selvstændigt og kan overholde en deadline
  • Du er interesseret i kvindens rolle i samfundet og er nysgerrig på moderskabet og fællesskaber
  • Vi er et lille team, og vi forventer, du er en holdspiller

Om To The Moon, Honey

To The Moon, Honey er et digitalt community for kvinder, der står midt i moderskabet eller er på vej ind i familielivet. Vi udkommer med en populær podcast, der netop har rundet 9 mio. downloads, vi udgiver artikler på tothemoonhoney.com, vi producerer clean beauty-produkter i vores eget skincare brand HONEY, og inden længe lancerer vi nye, spændende tiltag. Med andre ord: Vi buldrer derudaf og har brug for gode kræfter ombord.

Vores kontor ligger i Indre By i København, hvor vi sidder tre partnere, fire medarbejdere og en studentemedhjælper – og forhåbentlig snart en dygtig social media manager. Vi er søde og ambitiøse, og værner om at balancen mellem arbejde og fritid. Desuden har vi god frokostordning, sociale arrangementer og går op i at være et hold, som hjælper hinanden.

Rent praktisk

Forventet arbejdstid: 30 timer ugentligt.

Løn fastsættes efter kvalifikationer.

Send en kort ansøgning på max 2000 tegn og dit CV til direktør og partner louise@tothemoonhoney.com, hvor du fortæller, hvorfor du er den ideelle social media manager. Vi glæder os til at høre fra dig.

Deadline for ansøgninger er fredag 31. maj, men vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, så hvorfor vente med at skrive til os?

 

Foto: Amanda Hestehave 

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *

Luk

Ingen varer i kurven.