Eksperternes go-to produkter under graviditeten

Jasmi Bonnén, grundlægger af hudplejemærket Nuori, deler her sine bedste skønhedstips fra dengang, hun selv var gravid. I dag er hun stadig fortaler for vejrtrækningsøvelser. Hun har også den holdning, at levetiden på vores skønhedsprodukter skal nedsættes til fordel for færre konserveringsmidler og friskere ingredienser. Her er hendes bedste tips, til sikker skønhedspleje for gravide og ammende.

 

Bedste skønhedsritual under din graviditet?

“Under begge mine graviditeter havde jeg stor glæde af at dyrke hatha og tri-yoga. Jeg blev ved med at deltage på de almindelige hold indtil slutningen af andet trimester, og efter det meldte jeg mig til gravid-yoga. Det skønne ved yoga er, at det giver både fysisk og psykisk velvære og øger ens energiniveau – selv efter en lang dag på kontoret med mange plukvéer! Og en ekstra bonus er alle yogaens vejrtrækningsøvelser. Det er den perfekte forberedelse til bevidst vejrtrækning under fødslen. De dage, hvor jeg følte brug for ekstra forkælelse, forærede jeg mig selv en gravidmassage hos Solar Plexus i Studiestræde. De har specialdesignede brikse, som er himmelske at ligge på – selv med den største mave. Under begge min graviditeter –  og før jeg startede mit eget mærke – brugte jeg Vichy’s Complete Action Anti Strech Mark Cream. Jeg kan huske, at den var parfume- og alkoholfri, så jeg følte mig tryg ved at bruge den. Og jeg har ingen strækmærker i dag, så jeg tænker, at cremen må have virket.“

Dine to ultimative graviditetsprodukter?

“Perfecting Body Oil er en friskblandet 100% naturlig kropsolie. Den absorberes hurtigt og efterlader huden blød med et sundt silkeskær. Den indeholder vindruekerne-, abrikoskerne- og avocadoolie, der alle er rige på essentielle fedtsyrer, og de styrker hudens cellemembraner og forebygger dermed strækmærker. Til ansigtet anbefaler jeg mit go-to produkt: Supreme Moisture Mask. Den indeholder vindruevand og blomstervand fra økologisk damaskrose kombineret med naturlig hyaluronsyre. Ingredienserne genopretter effektivt hudens fugtbalance, mens plantebaseret squalane og betaine styrker hudens barrierefunktion. Antiinflammatorisk kamilleblomst-ekstrakt bekæmper irritation og genopretter hudens smidighed, mens B3-vitamin forbedrer hudens elasticitet og forbygger urenheder. Man kan med stor fordel bruge denne fugtmaske om natten, da den absorberes hurtigt, og den smitter ikke af på hovedpuden.“

To_The_Moon_Honey_Jasmi_bonnen_Nuori_

Perfecting Body Oil fra Nuori, 399 kr.

Supreme Moisture Mask fra Nuori, 485 kr.

Tekst Bea Fagerholt Foto Liv Winther

MEET’N’GREET

Jasmi Bonnén, 42 år, mor til to drenge på 9 år og 13 år.

NUORI bruger kun naturlig ingredienser og når produkterne er tilsat aktive ingredienser, falder valget altid på f.eks. vitaminer og aminosyrer, som er af naturlig oprindelse. Det betyder også at produkterne er 100% fri for parabener, mineralske olier, silikone, PEG, PPG, MEA, DEA, TEA, sulfater og syntetiske farver, konserveringsmidler og dufte.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *